Negle

Bedste negleolie (TEST): 8 olier til sunde og stærke negle

Negleolie er vejen til sunde og stærke negle og neglebånd. Find de bedste af slagsen her.

skrevet af Josefine Vestergaard

bedste negleolie

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Som kroppens visitkort har både hånd og negle meget at skulle sige.

En pæn filet form kan gøre meget, men pæne negle er også bløde neglebånd og stærke negle, der ikke knækker og flosser – og her kommer negleolie ind i billedet.

Har du svage, tørre eller beskadigede negle og neglebånd, kan du med fordel booste dem med negleolie, der er rig på naturlige olier og styrkende vitaminer.

I testen her har vi samlet 8 forskellige negleolier, så uanset om du vil have en roll-on negleolie til tasken, en reparerende negleolie til badeværelseshylden eller en økologisk negleolie, kan du finde den absolut bedste negleolie til formålet her.

Bedste negleolie

Nedenfor har vi samlet 8 af de bedste negleolier på markedet.

Bedst i test

Økologisk Negleolie

Bedste premium

Ecooking Multi Olie

Til skadede negle

Herôme Exit Damaged Nails

Økologisk Negleolie

Økologisk Negleolie

Vegansk og økologisk negleolie, der påføres med smart roll-on applikation, og som nemt og hurtigt trænger ind i neglen.

Bedste egenskaber

  • Roll-on
  • Trænger hurtigt ind
  • Sammensat af 5 slags olie
  • Indeholder E-vitamin

I kampen mod sunde og stærke negle, er en økologisk negleolie pen en virkelig god hjælp. Den er sammensat af 5 forskellige slags olier samt E-vitamin.

Den giver dermed rigeligt med styrke og næring til slidte og flossede negle og neglebånd – og så er den nem at have med i håndtasken til daglig brug.

Negleolien påføres via en smart roll-on applikation, og olien bør efterfølgende gnides ind i neglen, indtil den er trukket ind.

Det er en økologisk negleolie, der er baseret på naturlig ingredienser, og så er den vegansk og uden parfume. Et godt produkt til dig, der ønsker velplejede negle uden den store indsats.

CND SolarOil Nail & Cuticle Treatment

CND SolarOil Nail & Cuticle Treatment

SolarOil negleolie forebygger skader såsom knækkede og spaltede negle, og så smidiggør den og modvirker misfarvninger.

Bedste egenskaber

  • Påføres som neglelak
  • Indeholder E-vitamin
  • Giver smidighed og fleksibilitet

Denne prisvenlige Solar Oil negleolie har en god, forebyggende effekt og påføres ligesom almindelig neglelak. Den kan med fordel påføres under selve lakken for at beskytte.

Olien smidiggør neglene, der bliver mere fleksible og derved modvirker knækkede og flossede negle. Den modvirker også spaltning mellem lagene og misfarvninger.

Negleolien indeholder mange gode vitaminer og ingredienser såsom jojobaolie, mandelolie, risklidolie og E-vitamin og bidrager til stærke og sunde negle.

Ecooking Multi Olie

Ecooking Multi Olie

Allround olie fra Ecooking, der både kan bruges til negle, hud og hår. Dermatologisk testet.

Bedste egenskaber

  • Multifunktionel olie til negle, hud og hår
  • Vegansk
  • Dermatologisk testet

Naturlige olier er gode for mange ting. De har en blødgørende effekt på negle og neglebånd, der bliver mere smidige og stærke. Men også hår og hud gavner af brug af olie.

Denne kropsolie kan bruges til alt fra intimbarbering til ansigtsolie, negleolie, massageolie og hårkur. Det er også en god neglebåndsolie til tørre og flossede neglebånd.

Du får altså ét lækkert produkt, som kan bruges til hele kroppen.

Nogle af de primære ingredienser i denne blødgørende olie er sesamolie og jojobaolie. Og så er olien både vegansk og dermatologisk testet.

Herôme Nourishing Nail Oil

Herôme Nourishing Nail Oil

Nærende negleolie til ekstremt tørre neglebånd og flossede negle. Indeholder forskellige olier og vitaminer.

Bedste egenskaber

    • Til meget tørre negle og neglebånd
    • Indeholder E- og F-vitamin
    • Dybdevirkende effekt

Denne nærende og plejende negleolie har en dybdevirkende effekt, der styrker neglen i dybden og blødgør neglebåndene.

Olien indeholder E- og F-vitamin, mandelolie og citronolie. Den er effektiv til meget tørre og flossede negle og neglebånd, der har brug for ekstra fugt.

Det anbefales også at dryppe olie under neglene, så både bagsiden af neglen og den underliggende hud samt neglebånd også får glæde af de plejende ingredienser.

Herôme Exit Damaged Nails

Herôme Exit Damaged Nails

Serumkur til ekstremt beskadigede samt tørre og svage negle, der beskytter og genopbygger negle og neglebånd.

Bedste egenskaber

  • Serum til negle
  • Indeholder A-, C-, E- og F-vitamin
  • Dybdegående effekt

Negleserum, der indeholder et væld af gode vitaminer og ingredienser, der genopbygger meget beskadigede og/eller svage negle og neglebånd.

Olien er oplagt at bruge efter fjernelse af kunstige negle, der tager hårdt på dine egne negle.

Udover at indeholde både A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og F-vitamin, indeholder dette dybdegående serum også panthenol og silicium.

Serummet er også oplagt at bruge efter sygdom eller medicinindtag, der svækker neglene.

Maria Åkerberg Myrrh Nail & Cuticle Oil

Maria Åkerberg Myrrh Nail & Cuticle Oil

Plejende og inflammationshæmmende negleolie, der modvirker skøre negle og styrker negle og neglebånd.

Bedste egenskaber

  • Inflammationshæmmende
  • Modvirker skøre negle
  • Indeholder E-vitamin

Lider du at skøre negle – altså negle, der er ramt af infektion eller traume – er denne olie det helt rigtige valg.

Dens ingredienser virker inflammationshæmmende, og samtidig genopbygges og styrkes negle og neglebånd. Den er også enormt fugtgivende.

Olien indeholder blandt andet E-vitamin, myrraolie, citronolie, jojobaolie og olivenolie.

Nilens Jord Nail Oil

Nilens Jord Nail Oil

Fugtgivende negleolie, der styrker og plejer neglene og hjælper til at opretholde neglenes naturlige fugtbalance.

Bedste egenskaber

  • Bidrager til naturlig balance
  • Indeholder E-vitamin
  • Giver masser af fugt

Baseret på jojobaolie, mandelolie og olivenolie er denne negleolie et fugtboost til dine negle.

Blandingen af de bedste olier og E-vitamin tilfører både fugt udefra til tørre neglebånd og negle, men hjælper også neglene til at genskabe deres naturlige fugtbalance.

Olien her er altså udviklet til både at have en “her og nu”-virkning, men også at afhjælpe problemet på den lange bane.

CND RescueRxx Keratin Olie

CND RescueRxx Keratin Olie

Prisvindende CND negleolie, der på få dage reparerer skader og hvide pigmenteringer på neglene.

Bedste egenskaber

  • Til skadede negle
  • Negleolie “bedst i test”
  • Klinisk dokumenteret effekt

Lider du af hvide pigmenteringer på neglene eller negle, der skiller mellem lagene? Så er denne CND negle olie din redning.

Den er ikke kun vinder af Danish Beauty Awards, men også med klinisk dokumenteret virkning, hvoraf 80% oplevede en synlig effekt på blot 1 uge.

Her er der altså tale om den måske bedste olie til negle og neglebånd, der på ganske kort tid giver pænere og sundere negle og neglebånd.

Før du køber negleolie

Før du køber olie til neglene, kan det være en god idé at læse lidt om, hvad negleolie egentlig er. Måske er det lige dét produkt, du står og mangler, men det kan også være, at det er en helt anden type neglepleje, du egentlig bør have fat i.

Hvad gør negleolie?

Olie til neglene tilfører først og fremmest neglene fugt og blødgør neglebåndene.

Det giver sunde og stærke negle, der ikke flosser og knækker, samtidig med at neglebåndene bliver nemmere at skubbe tilbage uden at tilføre dem skader.

De bedste olier tilfører også antioxidanter og næring i form af blandt andet vitaminer og særligt udvalgte olier. Den rigtige sammensætning vil hjælpe neglene til selv at blive stærkere og bedre kunne bevare fugt og næring i fremtiden.

Det vil i praksis sige, at olien ikke kun virker her og nu, men også har en egentlig virkning på problemet.

Er der forskel på negleolie og neglebåndsolie?

Negle- og neglebåndsolie er typisk to ord, der bruges for én og samme ting. Der kan dog sagtens være forskel.

Negleolie kan som udgangspunkt altid bruges til både negle og neglebånd, medmindre der er tale om egentlige neglekure, der lægger et beskyttende (hårdt) lag på neglen.

De fleste negleolier er baseret på netop naturlig og blødgørende olie, der også har en god effekt på neglebånd.

En god neglebåndsolie blødgør neglebåndene og gør dem dermed mere fleksible og også nemmere at skubbe ned. Neglebåndsolie kan sagtens bruges på neglene, men der er ikke nødvendigvis de samme styrkende ingredienser i.

Dette skal du kigge efter

Virker neglebåndsolie og negleolie så? Svaret er ja, såfremt produktet indeholder gode og naturlige ingredienser, der tilfører neglene nedenstående 3 ting:

  • Antioxidanter
  • Næring
  • Fugt

Antioxidanter

Antioxidanter er molekyler i kroppen, der har som primært formål at bekæmpe frie radikaler (ophobede udefrakommende stoffer).

I negleolie vil det typisk være antioxidanten E-vitamin, der bruges. Mange øvrige vitaminer og mineraler er dog også antioxidanter.

Næring

Næringsrige ingredienser i negleolie er ingredienser, der bidrager til neglenes naturlige balance.

Du indtager naturligt en masse næringsstoffer hver dag, da næringsstoffer dækker over vitaminer, mineraler, proteiner, fedt og kulhydrater.

I negleolie vil de primære næringsstoffer typisk komme fra forskellige typer af olie såsom mandelolie eller jojobaolie.

Fugt

Mange negleproblemer skyldes manglende fugt, der giver tørre negle og tørre neglebånd.

Mange olier – der også er næringsrige – er ligeledes rige på fugt. Det gælder for eksempel olivenolie og mandelolie.

Derudover kan det være en fordel at kigge efter en økologisk negleolie, så du er sikker på, at kvaliteten er ingredienser er helt i top.

Fordele ved negleolie

Fordele ved negleolie fremfor blandt andet madolie er, at det er en cocktail af forskellige olier og vitaminer, der er udviklet til at tilføre negle og neglebånd fugt og at hjælpe neglene til at genopbygge den indre fugtbalance og styrke.

Negleolie afhjælper flossede negle, knækkede negle, og negle, der skiller mellem lagene. Ligesom olien også har en god effekt på flossede neglebånd.

De fleste negleolier er nemme at bruge. De nemmeste påføres med en smart roll-on applikation, der er lige til at have med i tasken. Det er altså en nem – og billig – måde at få sundere og stærkere negle.

Desuden er langt de fleste negleolier baseret på naturlige olier og ingredienser, så produkterne er ikke fyldt med en masse skidt kemi. Er du i tvivl, kan du med fordel kigge efter en økologisk negleolie.

Sådan bruger du negleolie

Der kan være forskel fra produkt til produkt, men typisk skal negleolie påføres og efterfølgende gnides ind i negle og neglebånd. Nogle lægges dog ligesom neglelak.

Hvor hyppigt, du bør bruge negleolie, afhænger af dine negles styrke og tilstand. Har du svage og tynde negle, vil du få mest ud af at bruge negleolie flere gange dagligt i begyndelsen.

De forskellige produkter kommer typisk med anbefalinger til brug, og du bør som udgangspunkt følge producentens anvisninger.

Hvem har brug for negle olie?

Mange vil på tidspunkter gennem livet opleve skrøbelige negle. Det kan skyldes mange ting såsom sygdom, stress eller et for lavt væskeindtag.

Med alderen falder produktionen af en del proteiner i kroppen, blandt andet collagen, der har direkte betydning for neglenes styrke, fleksibilitet og evne til at bevare fugt.

Når det sker, vil negle og neglebånd have brug for udefrakommende hjælp fra en god olie til at bevare de velplejede negle og sunde neglebånd.

Kollagenniveauet falder fra omkring 30-års alderen. Hos nogle helt ned til 25-års alderen. Det vil sige, at fra den alder vil mange få et begyndende behov for ekstra neglepleje i form af for eksempel olie og/eller neglevitaminer.

Fra omkring 30-års alderen kan du altså godt regne med at få et mere permanent behov for at bruge negleolie; især hvis du er genetisk “beriget” med svage og tynde negle.

Selvom gode olier til neglebånd kan påvirke neglenes egen balance i et vist omfang, kan selv den bedste olie ikke trylle kollagenniveauet tilbage, hvor det var, da du var yngre. For mange vil det betyde, at negleolien bliver en fast følgesvend.

Gode råd til god neglepleje

En god olie kan gøre meget, men kan ikke stå alene i din neglepleje.

Fil og klip neglene

Det er vigtigt, at du holder neglene så korte, at de ikke knækker, og at du renser dem – gerne dagligt – så de både ser pæne ud og ikke samler bakterier.

En tynd og svag negl knækker hurtigere, så hold neglene kortere, indtil olien begynder at virke.

Du bør smide din 3-i-1’er i skraldespanden og holde dig til en kombination af neglesaks og neglefil.

Brug fortrinsvis neglefilen til at holde længden, og klip kun neglene ved særligt behov. Selvom neglesaksen er mere skånsom end negleklipperen, vrider den stadig i neglen og kan dermed ødelægge lagene.

Undgå kemi og kunstige negle

Vil du gerne have sunde og velplejede negle, bør du desuden undgå direkte kontakt med kemi fra for eksempel rengøringsmidler. Brug handsker til formålet.

Kunstige negle er ligeledes meget hårdt for neglene, så nedsæt brugen heraf eller drop det helt.

Bruger du neglelak, bør du fjerne den efterfølgende med mild neglelakfjerner uden acetone, da acetone også tæller som skrap kemi i denne sammenhæng.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken olie er bedst til negle?

Det bedste er en blanding af ingredienser, herunder olie, negle kan få de nødvendige antioxidanter, næring og fugt fra. Det kan desuden være en fordel at vælge økologisk negleolie.

Kan man bruge madolie til negle?

Visse typer af madolie såsom olivenolie kan med fordel bruges til hjemmelavet negleolie. Dog er det en fedtet fornøjelse, og olien trænger ikke ind på samme måde som en god negleolie.

Hvordan bruger man negleolie?

Olien bør påføres minimum dagligt i starten og kan med fordel påføres flere gange dagligt, indtil effekten viser sig. Nogle rulles på som roll-on, mens andre påføres ligesom neglelak.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.