Hårtab: Hvorfor sker det, og hvad kan du gøre?

At tabe håret er for mange et seriøst problem, der både påvirker deres udseende og velbefindende. Og faktisk kan hårtab også være et symptom på underliggende sygdom eller ubalancer i kroppen.

Men hvorfor taber man håret, og hvordan får man håret tilbage igen – hvis det da overhovedet kan lade sig gøre?

I denne guide får du hjælp til hårtab. Du kan læse om de forskellige typer af hårtab, hvad forskellen er på fældning og hårtab, og hvorfor mænd oftere taber håret end kvinder.

Du kan også læse om, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever hårtab, og hvilke behandlinger, der eventuelt kan være nødvendige, afhængigt af årsagen til, at du oplever at miste håret.

Hvad er hårtab? (4 typer)

I langt de fleste tilfælde er hårtab genetisk betinget og kommer med alderen; oftere og tidligere hos mænd end hos kvinder. Der er dog andre årsager til hårtab, som er værd at kende til – især hvis du ikke er “gammel nok” til at lide af aldersbetinget hårtab.

Overordnet set er der 4 typer af hårtab:

• Androgen alopeci
• Alopecia areata
• Telogen effluvium
• Trækkraftsalopeci

Androgen alopeci

Den mest almindelige årsag til hårtab er androgen alopeci, som er arveligt hårtab. Den mere videnskabelige grund til, at nogle er mere disponerede for hårtab end andre er hormonet dihydrotestosteron (DHT), som er en afart af det mandlinge kønshormon testosteron.

Forekomsten af DHT er genetisk betinget og findes særligt i tindinger og krone. Det forklarer også, hvorfor det er her arvelig skaldethed hos mænd og kvinder viser sig først.

Hormonet sætter sig omkring hårsækkene og forårsager, at de skrumper ind og til sidst bliver ude af stand til at producere hår, hvilket resulterer i, at du stille og roligt mister håret og i sidste ende oplever total skaldethed.

Alopecia areata

Alopecia areata kendes bedre som pletskaldethed. Denne form for hårtab adskiller sig fra den ovenstående ved ikke at starte i tindinger og krone, men kommer mere tilfældigt rundt om på hovedet, hvor du taber hår i plamager.

Pletskaldethed kan både ses i håret på hovedet og i skægget, og i sjældnere tilfælde andre steder på kroppen.

Alopecia areata er en såkaldt autoimmun sygdom. Det vil sige, at du egentlig ikke er syg, men at kroppen tager fejl og tror det. Immunforsvaret går dermed til angreb på hårsækkene, hvilket skaber en betændelsestilstand, der får hårsækkene til at gå i dvale og stoppe med at producere hår.

Hårsækkene fejler altså i princippet ikke noget og kan sagtens producere hår, men er i dvale på grund af betændelse. Denne betændelsestilstand kan blive mere eller mindre permanent, men kan også gå over af sig selv igen.

Ofte vil alopecia areata kræve konsultation hos lægen, der vil forsøge at behandle betændelsestilstanden med binyrebakhormon. Der skal typisk også et forebyggende lægemiddel til at holde sygdommen i skak.

Nogle vil lide af denne autoimmune sygdom resten af livet, andre vil opleve lange dvaleperioder og andre igen vil opleve, at sygdommen går over af sig selv.

Telogen effluvium

Telogen effluvium er hårtab forårsaget af en stresstilstand i kroppen, der får hårsækkene til at gå i dvale. Det kan være på grund af decideret stress, men det kan også være anden sygdom, vægttab, graviditet, fødsel eller traumeoplevelser, der forårsager hårtabet.

Typisk vil man pege på denne form for hårtab, hvis der ikke er tale om genetisk hårtab, der kommer snigende, eller pletskaldethed.

Det kan dog være svært at pege på årsagen til hårtabet, da håret først begynder at fælde cirka 3 måneder efter, at hårsækkene er gået i dvale. Mange vil altså være ovre det værste eller være decideret raske, når de begynder at tabe håret; til stor frustration.

Årsagen er, at når hårsækkene går i dvale, går der cirka 3-4 måneder, inden håret falder ud.

Trækkraftsalopeci

Den sidste nævneværdige årsag til hårtab er trækkraftsalopeci, som er den “selvforskyldte” type. Denne form for hårtab ses særligt hos kvinder, da årsagen er et for stramt træk i dit hår som følge af stramme frisurer eller extensions.

Trækkraftsalopeci kommer ikke fra den ene dag til den anden, og du kan sagtens sætte din frisure i en stram hestehale nu og da. Lidelsen kommer som følge af længerevarig og konstant stræk, hvilket overbelaster hårsækkene.

Kan du godt lide stramme frisurer, er det en god idé at løsne håret, når du er hjemme, så hårsækkene kan “holde fri”, og du kan bevare et sundt hår.

Normal hårvækst og fældning

Dit hår har en helt særlig livscyklus, der består af en voksende fase, en overgangsfase og en hvilefase.

• Vækstfasen varer 3-7 år
• Overgangsfasen varer cirka 10 dage
• Hvilefasen varer 3-4 måneder

Hver enkelt fases varighed er genetisk bestemt. Det vil sige, at du altså ikke har nogle hår med en vækstfase på 3 år og andre på 7 år, men at dit hår måske generelt har en vækstfase på 3 år, mens din venindes hår har en vækstfase på 7 år.

I vækstfasen vokser håret, i overgangsfasen stopper det med at vokse, og i hvilefasen vokser det ikke mere. I slutningen af hvilefasen falder håret ud. Det er dét, vi kalder “at fælde”. Håret har udlevet sin livscyklus og falder naturligt ud – og der kommer så nye hår til i et overlap.

Forskellen på at fælde og tabe hår

At fælde hår og at tabe hår er to vidt forskellige ting. Typisk kan man sige, at fældning er naturligt, og hårtab ikke er.

Fældning er nemlig en naturlig del af hårets livscyklus, hvor de døde hår falder af til fordel for nye. Du fælder cirka 50-100 hår hver eneste dag, og mange af dem bliver fanget i hårbørsten.

Hårtab skyldes en unaturlig omstændighed. Ofte vil du opdage hårtab ved helt eller delvist skaldede pletter eller en markant stigning i forekomsten af hår, der falder af dagligt.

Hårtab hos mænd og kvinder

Nogle typer af hårtab er hyppigst hos mænd, mens andre er det for kvinder, og andre igen kan forekomme i lige høj grad hos både mænd og kvinder.

Nedenfor kan du læse om forskellene på mandligt hårtab og hårtab hos kvinder.

Hårtab hos mænd

Der er flest mænd, der lider af hårtab. Det skyldes, at almindeligt mandligt hårtab er arveligt hårtab, som forårsages af en afart det mandlige kønshormon og dermed fortrinsvis ses hos mænd.

I praksis vil det sige, at der er flest mænd, der oplever at miste håret med alderen som en naturlig del af deres aldring.

Mænd kan dog også lide af de øvrige typer af hårtab, der blandt andet kan skyldes sygdom, autoimmun sygdom, stress eller traume.

Hårtab hos kvinder

Selvom hårtab hos mænd er hyppigere end hos kvinder, forekommer det også hos kvinder. Selv genetisk betinget hårtab. Nogle kvinder har en højere produktion af det mandlige kønshormon end gennemsnittet, hvilket blandt andet kan medføre genetisk – eller aldersbetinget – hårtab.

Kvinder er desuden oftere udsat for både stressforårsaget hårtab (telogen effluvium), der også kan skyldes hormonelle årsager såsom graviditet og amning, samt hårtab der forårsages af stramme frisurer (trækkraftsalopeci).

Pletskaldethed, som er en autoimmun sygdom, kan forekomme hos både mænd og kvinder.

Hyppigste årsager til hårtab

De forskellige årsager til hårtab hos kvinder og mænd kan puttes ind i forskellige overordnede biologiske årsager til hårtab, men ofte kan det være rart at kende til de egentlige og mere håndgribelige grunde til, at du mister håret.

Nedenfor kan du læse om nogle af de mest almindelige grunde til hårtab.

Arveligt hårtab (Androgen alopeci)

Arveligt hårtab er uden sammenligning den mest hyppige årsag til hårtab hos mænd, men kvinder kan heller ikke se sig fri, da det afhænger af den individuelle produktion af mandligt kønshormon og hårsækkenes sensitivitet overfor netop dette hormon.

Typisk kan man kigge på sine forældre og bedsteforældre, da arveligt hårtab jo netop er genetisk bestemt.

Pletskaldethed

Pletskaldethed skyldes typisk en autoimmun sygdom, som bør behandles ved lægen. Dog kan det også skyldes overdreven brug af dårlige hårprodukter, der kan skabe ubalance i hårsækkene.

Infektion

Som med stort set alle andre steder i og på kroppen, kan du også få en infektion i hårsækkene. Her vil du opleve pletskaldethed i et omfang, der begrænser sig til røde eller hævede områder.

Der kan også være tale om en svampeinfektion, der kan brede sig over større områder i hovedbunden. Typisk vil infektion kræve behandling hos lægen.

Traumatisk hårtab

Når kroppen oplever et traume, kan den sætte “unødvendige” funktioner midlertidigt ud af brug. Det er i praksis ret smart, da kroppens energi da kan fokuseres på behandling af traumet, uanset om det er fysisk eller psykisk.

Hårproduktion tæller som “unødvendig” i denne sammenhæng og oplevelse af et traume kan dermed føre til hårtab. Ofte kommer hårtabet dog til syne et godt stykke tid efter selve traumet, da hårsækkene lader hårene overgå til hvilefasen, når de går i dvale, og det derefter tager 3-4 måneder, før hårene falder ud.

Stress & svær sygdom

Ligesom ved traumer, kan også stress og sygdom føre til samme stop af “unødvendige” funktioner. Igen så kroppen kan fokusere på det, den har behov for.

Ligesom ved traumatisk hårtab, går der en tilsvarende 3-4 måneders periode, fra håret overgår til hvilefase, før det falder ud. Dermed kan du godt være i bedring, når hårtabet begynder. Det er helt naturligt, omend irriterende.

Hvis du tager medicin i forbindelse med sygdom, skal du være opmærksom på, at visse typer af medicin kan forårsage hårtab. Derfor kan det være en idé at konsultere din læge, hvis du oplever hårtab i forbindelse med medicinindtag.

Graviditet

Både graviditet, fødsel og amning vender op og ned på kroppens hormonelle balancer. Derfor oplever mange hårtab – eller som minimum en ændring i hårproduktionen – i denne periode. Det er for mange en naturlig del af det og medfører et almindeligt hårtab i et naturligt og begrænset omfang.

Du kan hjælpe hårrødderne tilbage i balance ved at spise varieret, drikke rigeligt med væske og eventuelt supplere med hårvitaminer i en periode.

5 ting du kan gøre selv mod hårtab

Selvom nogle former for hårtab er genetisk betinget og andre skyldes sygdom, er der alligevel i mange tilfælde noget, du selv kan gøre for at undgå hårtab.

1. Sund livsstil

Sund og varieret mad, rigeligt med vand og motion og at undgå dårlige vaner som rygning og alkohol holder kroppen i sin bedste form – og det gælder også hårsækkene.

2. Stop med at ryge

Rygning er usundt, men det virker også dehydrerende og kan dermed gøre dig mere udsat for både decideret hårtab, men også tørt hår, der hurtigt knækker.

3. Undgå hård varme og styling

Føntørring og varmeapparater kan forårsage skader på hår og hårsække og medvirke, at håret hurtigere knækker.

4. Spis sundt og spis ekstra vitaminer

Sundt og varieret mad sikrer rigeligt af de vitaminer og mineraler, kroppen har behov for. Et supplement af vitamin til hårtab i pilleform kan også hjælpe til at bevare et sundt hår.

5. Brug de rigtige hårprodukter

Brug milde og skånsomme hårprodukter, der er baseret på naturlige ingredienser. Skrap kemi er hårdt for både hår og hovedbund.

Kan hårtab behandles?

Om hårtab kan behandles, afhænger af årsagen. Genetisk hårtab kan typisk udskydes, men ikke undgås. Pletskaldethed kræver medicinsk hårtab behandling, og hårtab som følge af sygdom, stress eller graviditet kræver tålmodighed og gerne et boost i form af vitaminer og mineraler i piller, shampoo eller hårkur mod hårtab for at afhjælpes.

Er der en kur mod hårtab?

Der er ikke én decideret kur, der virker, ved hårtab. Der er mange, der potentielt kan virke, men virkningen afhænger i høj grad af årsagen.

Selv den bedste shampoo mod hårtab har ingen effekt, hvis hårtabet skyldes, at hårsækkene er gået i dvale.

Og omvendt kan du tage nok så meget binyrebakhormon uden virkning, hvis ikke hårtabet skyldes betændelse men vitaminmangel.

Har du en formodning om, at hårtab ikke skyldes medicinindtag eller sygdom, herunder autoimmun sygdom, kan du med fordel prøve dig frem i håndkøb.

I håndkøb kan du få vitaminer mod hårtab, som du med fordel kan afprøve. Gerne en variant, der indeholder C-vitamin. Det kan ikke skade, men hjælper hårsækkene i balance.

Derudover er det typisk en god idé at forsøge med et middel mod hårtab i form af serum til hovedbunden. Vælg en variant med dokumenteret effekt på