Hår

Sådan får du lange øjenvipper naturligt (8 tips)

Vil du gerne have længere vipper? Så læs med her.

skrevet af Josefine Vestergaard

lange øjenvipper

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Lange øjenvipper indrammer øjnene på en smuk og naturlig måde. Derfor tyr mange til mascara og falske vipper. Det er dog en ond cirkel, da mascara og falske vipper er hårdt for de naturlige vipper, der risikerer at knække eller falde af.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at få længere øjenvipper, hvis du ikke er så heldig at have dådyrvipper fra naturens side – og det er endda helt uden at ty til skadelig kemi.

I guiden her har vi samlet al nødvendig information om øjenvipper, og så får du intet mindre end 8 tips til at få lange øjenvipper – uden brug af kunstige vipper.

Sådan vokser øjenvipper

Håret – og dermed øjenvipperne – vokser hele tiden. Bruger du mascara og øvrige redskaber til at få synligt længere øjenvipper, udsætter du dog vipperne for et yderligere slid.

Det kan resultere i, at øjenvipper falder af eller knækker. Heldigvis vokser vipper ud igen. Det tager dog 4-10 uger for en øjenvippe at vokse ud i fuld længde.

Lider en øjenvippe ikke unødig skade, vil den have en “levetid” på 4-11 måneder; afhængigt af din genetik.

Kan øjenvipper blive længere?

Dine vippers vækst bestemmes i hårfolliklerne. Der findes adskillelige vitaminer, mineraler og proteiner, der har betydning for produktionen.

Du kan dermed godt via kost, kosttilskud eller vippeprodukter såsom serum påvirke produktionen i forhold til både vækst og fylde, så du kan få mere fyldige og lange vipper.

Hvor hurtigt vokser øjenvipper?

Øjenvipper har en livscyklus, der består af 3 faser:

  • Vækstfasen: 4-10 uger
  • Hvilefasen: 4-9 måneder
  • Nedbrydningsfasen: 2-3 uger

De præcise tidsangivelser er indvidiuelle. Det vil sige, at du altså ikke har nogle øjenvipper, der vokser ud på 4 uger, og andre, der vokser ud på 10 uger.

Derimod har nogle mennesker en hurtigere vækstfase end andre. Dine øjenvipper vokser måske ud på 7 uger, mens din venindes vokser ud på 4 uger.

Hvorfor falder øjenvipper af?

Dine øjenvipper har en såkaldt livscyklus. Det vil i praksis sige, at det er helt naturligt, at de falder af. Vipperne “dør”, når du har udlevet deres cyklus, og der vokser i stedet nye vipper ud.

Ydre og indre påvirkninger kan dog få dine vipper til at falde af på en mere unaturlig måde.

Direkte ydre belastninger fra mascara, falske øjenvipper, vippebuk, osv. kan få dine vipper til at knække eller falde af. Især hvis du sover med din mascara om natten, kan du risikere at vågne til knækkede vipper.

Indre belastninger såsom medicin, stress, hormonændringer, sygdom og forkert kost kan føre til, at øjenvipper falder af.

Vokser øjenvipper ud igen?

Øjenvipper vokser som udgangspunkt altid ud igen. Det tager dog som minimum 4 uger, før en øjenvippe når sin fulde længde, og du kan dermed godt gå rundt med “huller” i vipperne i længere tid.

For at skabe de bedste betingelser for, at dine vipper gror hurtigt ud igen ved vippetab, kan du med fordel gøre følgende:

  • Fjern makeup hver aften inden sengetid
  • Brug økologisk og naturligt vippeserum
  • Undgå brug af mascara, vippebuk og falske øjenvipper
  • Spis varieret og drik rigeligt med vand
  • Undgå stress
  • Tal eventuelt med din læge om brug af medicin

Hvorfor har nogle mennesker længere vipper?

Ligesom med hud og hår i øvrigt, er der forskel på vores gener. Nogle har fra naturens side lange vipper, mens andre har korte øjenvipper.

Dine øjenvipper bestemmes altså fortrinsvis af genetik. Du kan påvirke genetikken en smule ved at tilføre krop (og øjenvipper) ekstra vitaminer, proteiner og mineraler, og dermed få længere øjenvipper, men du kan ikke ændre den grundlæggende genetik.

Kan man få længere øjenvipper naturligt?

Der er heldigvis mange ting at prøve for at forlænge dine øjenvipper, hvis du fra naturens side har fået korte vipper.

Nogle af rådene nedenfor er helt naturlige, mens andre kræver besøg hos en vippetekniker eller brug af mascara eller andre redskaber.

Fælles for alle 8 tips er dog, at du kan få lange og fyldige vipper uden at skulle bruge tid på at påsætte kunstige øjenvipper.

Vær opmærksom på, at nogle af rådene giver længere øjenvipper eller fyldige øjenvipper via “quickfixes”, som giver et umiddelbart resultat, men som ikke nødvendigvis er sundt for dine øjenvipper i længden.

8 midler til længere vipper

1. Vippeserum

Vippeserum er serum, der påføres dine øjenvipper ligesom mascara. Visse typer af vippeserum har en her og nu effekt a la mascara, mens andre blot har til formål at tilføre styrkende og vækstende ingredienser.

Vippeserum er en nem, billig og smart måde at øge væksten på dine øjenvipper, så du på sigt får smukke, lange vipper. Vælg en såkaldt “lange øjenvipper serum”, hvis du vil have et serum, der bidrager til vækst og ikke blot pleje.

Vær opmærksom på, at øjenområdet er ekstra følsomt, og at du dermed vælger et serum, der er uden skadelig kemi. Vælg gerne et serum, der er naturligt og økologisk – og også gerne klinisk testet, så du er på den sikre side.

2. E-vitamin serum

E-vitamin serum er en anden type øjenvippeserum, der er baseret på e-vitamin. E-vitamin er en stærk og naturlig antioxidant, der har en plejende og beskyttende virkning.

Denne type serum giver dermed ikke nødvendigvis længere øjenvipper, men det beskytter vipperne fra at knække.

E-vitamin vippeserum er oplagt at bruge, når vipperne er udsat for hårdere udefrakommende påvirkninger såsom kulde og frost om vinteren, UV fra solen om sommeren eller efter vippebuk eller brug af falske øjenvipper.

Serummet er også oplagt til dig, der har skrøbelige, korte vipper efter vippetab.

3. Hårvitaminer

Hårvitaminer er vitaminpiller, der har til formål at styrke hårets vækst og sundhed. Eftersom øjenvipper også er hår, vil vitaminerne have samme gode effekt på dine øjenvipper som på håret på dit hoved.

Vælg gerne hårvitaminer, der har til formål at øge vækst og fylde, hvis du ønsker længere og fyldigere øjenvipper.

Hårvitaminer fås i forskellige varianter lige fra kapsler til tabletter og sågar vingummi. Du kan dermed vælge en variant, der passer til dine præferencer for kosttilskud.

4. Olivenolie

Mange har olivenolie stående hjemme i køkkenskabet, og det er en både økonomisk og bæredygtig løsning at bruge dét, du har, til at få lange vipper.

Olivenolie har en plejende virkning og er rig på både e-vitamin og andre næringsstoffer, der er gode for både hud og hår. Det kan dermed bruges som en slags naturligt serum.

Du kan påføre olien på dine vipper med en vatpind – gerne inden sengetid. Fjern overskydende olie omkring vipperne, så du ikke får det i øjnene.

5. Grøn te

Grøn te er endnu en naturlig ingrediens, der med fordel kan bruges til at forlænge dine vipper.

Grøn te er rig på mange gode ting og er generelt sundt at drikke for din krop. Især indholdet af tanniner og flavonoider har en effekt på øjenvippernes vækst.

Du kan få direkte glæde af effekterne fra den grønne te ved at påføre den (afkølet) direkte på øjenvipperne med en vatpind. Vær opmærksom på ikke at ramme øjnene, og skyl øjenvipperne efter 15 minutter.

Drikker du teen, vil øjenvipperne også få glæde af ingredienserne indefra – og det samme vil resten af kroppen i øvrigt. Du kan med fordel gøre dét at drikke grøn te til en del af din daglige rutine.

6. Lash Lift

Lash Lift – på dansk kaldet permanent vippebuk – er lidt det samme som at gå til frisøren og få lavet permanente krøller i håret.

Ved Lash Lift får du lavet et vippebuk hos en professionel vippetekniker, så du får det fulde udbytte ud af dine egne vipper.

Ofte vil vippet være mere synligt end ved brug af øjenvippebukker. Lash Lift varer i 6-8 uger og koster typisk mellem 400 og 600 kr.

Du kan også købe “gør det selv”-kits til hjemmebrug. Vær dog opmærksom på at følge manualen nøje, så du ikke risikerer at skade dine vipper.

Vær opmærksom på, at et permanent vippebuk er et quickfix, der har en flot og længerevarende virkning, men som kan være hårdt ved vipperne.

7. Børst dine øjenvipper

Du kan med fordel børste dine øjenvipper for at skille dem fra hinanden. Ønsker du ikke at bruge mascara, kan du bruge lidt vaseline for at få samme effekt, inden du børster. Vaseline er mere fleskibelt end mascara og giver dermed ikke samme risiko for knækkede vipper.

For at få vipperne til at se endnu længere ud, kan du med fordel bruge en øjenvippebukker, og så børste vipperne med øjenvippebørsten, mens du bukker. Vær dog opmærksom på, at du kan risikere at knække eller hive vipper ud, når du bruger øjenvippebukker.

8. Mascara med lash boost

Mascara med lash boost er mascara, der også indeholder vippeserum.

Typisk er der tale om en mascara med formål at forlænge øjenvipperne. På den måde får du både et “her og nu”-resultat fra mascaraen, samtidig med at dine vipper tilføres serum, som stimulerer produktionen og styrken af vipperne, så du også får et mere vedvarende resultat.

Vær dog opmærksom på, at mascara generelt er kemi og dermed i sig selv er hårdt for vipperne. Bruger du mascara, bør du altid fjerne det (skånsomt) om aftenen, inden du går i seng, så du ikke risikerer knækkede vipper.

Bedste vippeserum til lange øjenvipper

Ét af de bedste råd til lange og smukke øjenvipper er øjenvippeserum. Serummet booster øjenvipperne med de vitaminer, mineraler og proteiner, som de har brug for.

Du får dermed en mere permanent effekt ved at vælge et ordentligt vippeserum frem for at ty til quickfixes.

Vi anbefaler Hairlust Superb Lash Eyelash Enhancing, som er et genialt vippeserum.

Superb Eyelash Enhancing Serum

Hairlust Superb Lash Eyelash Enhancing

Øjenvippeserum baseret på økologiske og naturlige ingredienser, der plejer og styrker vipperne.

Bedste egenskaber

  • Klinisk dokumenteret effekt på 4-8 uger
  • Aktiverer væksten i hårfolliklerne
  • Økologisk og vegansk

Øjenområdet er særligt sart, og derfor er det en stor fordel, at dette øjenvippeserum både er økologisk, vegansk og fri for skadelig kemi.

Derudover er serummet baseret på skånsomme og naturlige ingredienser, der har til formål at aktivere væksten i hårfolliklerne, så vipperne vokser hurtigere og bliver længere og fyldigere.

Produktet har klinisk dokumenteret effekt, der viser en synlig ændring på 4-8 ugers brug. Du er dermed sikret et produkt, der med største sandsynlighed kan give dig de lange øjenvipper, du går og drømmer om.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.