Hår

Bedste vippeserum (TEST): 7 serum til naturligt lange øjenvipper

Leder du efter det bedste øjenvippeserum? Vi giver vores bud her.

skrevet af Josefine Vestergaard

bedste vippeserum

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

De fleste af os drømmer om øjne, der er smukt indrammet af lange, fyldige vipper.

Det er dog langt fra os alle, der er beriget med dådyrvipper fra naturens side.

Heldigvis er det både nemt og billigt at gøre noget ved dén udfordring: vippeserum.

Der findes nemlig i dag rigtig mange gode varianter af vippeserum, der giver lange, fyldige øjenvipper. Og også mange, der er baseret på naturlige aktive ingredienser, og som har bevist effekt.

Vi har samlet nogle af de bedste produkter på markedet i denne vippeserum test.

Derudover får du en udførlig guide til, hvilke ingredienser, du skal prioritere, for at få et virkningsfuldt serum til vipper, hvordan du bruger det derhjemme i din daglige hudplejerutine, og hvad du ellers kan gøre for at få stærke, lange og sunde vipper.

Bedste vippeserum

Nedenfor har vi samlet 7 af de bedste vippeserummer på markedet:

Bedste Value for Money

Xlash PRO Eyelash Serum

Premium men god effekt

RevitaLash Eyelash Conditioner

M2 Beauté Eyelash Activating Serum

M2 Beauté Eyelash Activating Serum

Vippeserum med aktive ingredienser, der giver stærkere, længere og fyldigere vipper på 6-8 uger.

Bedste egenskaber

  • Giver længere og stærkere øjenvipper
  • Resultat på 6-8 uger
  • Indeholder biotin

Dette vippeserum indeholder biotin og det aktive stof MDN, der også har en stimulerende effekt på vippernes vækst.

Afhængigt af dine vipper, vil serummet – udover længde, styrke og fylde – i nogle tilfælde også give et mere markant svaj i vipperne samt en mørkere nuance.

De begyndende resultater kan ses efter 6-8 uger, mens det tager cirka 16 ugers brug at opnå det fulde resultat.

Serummet skal bruges én gang dagligt, og det anbefales at påføre det på tørre og rene vipper til aften inden sengetid.

Xlash PRO Eyelash Serum

Xlash PRO Eyelash Serum

Unik og prisvindende formel med dokumenteret effekt, der forlænger vipperne på 28 dage.

Bedste egenskaber

  • Testet af øjenlæger
  • Prisvindende
  • Dokumenteret effekt
  • Vegansk

Vegansk vippeserum, der er baseret på naturlige ingredienser, der på bare 4 uger giver længere, tykkere og tættere vipper.

Produktet er både testet af øjenlæger, klinisk testet og prisvindende. Du er altså ret sikker på at få fingre i et vippeserum, der rent faktisk virker – på ganske kort tid sammenlignet med andre typer af øjenvippe serum.

Serummet indeholder blandt andet hyaluronsyre, der hjælper til at binde væske, grøn te, der plejer og beroliger, og biotin peptider, der øger væksten – og så er det vegansk.

Superb Eyelash Enhancing Serum

Superb Eyelash Enhancing Serum

Naturligt vippeserum, der fremmer vippernes vækst og forstærker de enkelte vipper. Klinisk dokumenteret effekt.

Bedste egenskaber

  • Fremmer vippernes vækst
  • Klinisk dokumentation
  • Økologisk, vegansk og danskproduceret

Suberb Eyelash Enhancing Serum er det gode valg til dig, der både værner om din krop og om miljøet omkring dig. Serummet er nemlig produceret i Danmark, og så er det både økologisk, vegansk og baseret på naturlige ingredienser.

Og selvom det kan være fristende at vælge mere kemiske alternativer, har dette serum klinisk dokumentation på, at det virker på 4-8 uger. Det styrker dine vipper og øger væksten.

Serummet er baseret på et særligt peptid-komplex, og så indeholder det blandt andet jojobaolie, aloe vera og kaffebønneolie.

Naturlig Økologisk Bryn & Vippeserum

Naturligolie Økologisk bryn- og vippeserum

Parfumefrit serum til bryn og vipper, der er naturligt og vegansk og med klinisk dokumentation på virkning.

Bedste egenskaber

  • Til bryn og vipper
  • Klinisk dokumentation
  • 100% naturligt og vegansk

Dette økologiske vippe- og brynserum er et godt valg til dig med sart hud. Det er nemlig lavet af 100% naturlige ingredienser, og serummet er også parfumefrit.

Selvom det er naturligt, virker det alligevel og giver lange, flotte vipper. Der er nemlig dokumenteret virkning ved 6-8 ugers brug. Og det gælder både vækst og fylde. Generelt giver serummet også bryn og vipper et sundhedsboost.

Serummet er blandt andet baseret på et særligt algeekstrakt, der findes ud for Stillehavsøen Tahiti. Algerne stimulerer hårvæksten og øger tæthed og volume. Serummet indeholder også E-vitamin og en række plejende olier.

RevitaLash Eyelash Conditioner

RevitaLash Eyelash Conditioner

Prisbelønnet vippeserum, der både forlænger vippernes vækstcyklus, giver fylde, plejer og giver et løft.

Bedste egenskaber

  • Forlænger vækstcyklussen
  • Giver vipperne et løft
  • Vegansk

Dette veganske vippeserum er prisbelønnet; og det er ikke uden grund. Udover at styrke og pleje de enkelte vipper, øger serummet også vippernes vækstcyklus. I praksis betyder det, at de enkelte vipper vokser i en længere periode – og det giver naturligt lange vipper.

Men udover længere vipper, får du også mere buede vipper, da formlen påvirker vippernes vækst og fleksibilitet.

Serummet virker på 3-8 uger og indeholder blandt andet grøn te, morgenfrue og hvedeprotein. Det anbefales at påføre dette serum inden sengetid på rene og tørre vipper.

Lavinde Copenhagen HYPED Eyelash Serum

Lavinde Copenhagen HYPED Eyelash Serum

Dansproduceret, allergivenligt vippeserum, der indeholder et særligt kompleks, der forlænger, tætner og styrker vipperne.

Bedste egenskaber

  • Forlænger og styrker vipperne
  • Allergivenligt
  • Produceret i Danmark

Har du tendens til allergi eller sart hud, er dette vippeserum din redning i ønsket om smukke og lange vipper.

Det er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, hvilket vil sige, at det er allergivenligt. Det er også parfumefrit og fri for parabener og paraffin.

Til gengæld er det effektivt. Det er baseret på en unik PEP-4 formular, som både giver længere og tykkere vipper, og som samtidig beskytter vipperne ved at gøre dem mere modstandsdygtige overfor udefrakommende faktorer.

Serummet er tilmed udviklet og produceret i Danmark, hvilket er en miljømæssig fordel.

Nanolash Eyelash Serum

Nanolash Eyelash Serum

Serum baseret på naturlig formel, der hurtigt absorberes til hårfolliklerne og giver resultater. Testet af øjenlæger.

Bedste egenskaber

  • Giver lange, mørke og fyldige øjenvipper
  • Testet af øjenlæger
  • Naturlig formel

Her får du et øjenvippe serum, der ikke bare er testet af øjenlæger, men som også er det måske bedste vippeserum til kontaktlinsebrugere, og som i det hele taget er nemt at påføre.

Det hele skyldes den smarte applikator, som gør det nemt at påføre serummet helt ned til vippekanten, hvilket gør det mere effektivt, da det ikke kun absorberes i vippehårene, men også i vippernes rødder. Den hurtige absorbering giver effekt på bare 4 uger.

Det naturligt baserede øjenvippe serum er også oplagt at bruge før, under og efter brug af eyelash extensions, da det ikke påvirker limen, men i stedet plejer de naturlige vipper.

Før du køber øjenvippeserum

Øjenvippe serum kan give længere og fyldigere øjenvipper. Der findes dog mange rigtig mange varianter på markedet.

Derfor kan det være en god idé at læse lidt mere om, hvad et godt vippeserum egentlig er, og hvilke ingredienser, du bør gå efter, i jagten på lange og fyldige vipper.

Det kan du læse om i guiden her. Ligesom du kan læse om, hvordan øjenvipper vokser, og hvad du – udover at bruge serum – ellers kan gøre for at pleje og beskytte dine vipper.

Hvad er øjenvippeserum?

Du kender måske hårserum og hårkur, der kan hjælpe dig til et fyldigere og mere glansfuldt hår. Men hvad er vippeserum?

Vippeserum er et tilsvarende serum til øjenvipper. Det plejer og beskytter de eksisterende vipper, og samtidig indeholder det aktive ingredienser, der påvirker hårfolliklerne til at øge produktionen, så du får flotte, lange vipper.

Vippeserum styrker også vipperne, da hårfolliklerne også kan påvirkes til at producere mere fleksible, tykke og stærke vipper.

Der findes også tilsvarende typer af serum til øjenbryn, der langt hen ad vejen er udviklet ud fra samme principper som vippeserum, da både bryn og vipper grundlæggende vokser ens.

Hvordan virker vippeserum?

Der er naturligvis forskel fra produkt til produkt, men overordnet set virker vippeserum ved at indeholde ingredienser, der er aktive i den forstand, at de for eksempel indeholder proteiner, vitaminer eller mineraler, der påvirker kroppen.

I vippeserum vil påvirkningen typisk være, at produktionen af øjenvippehår sættes op eller styrkes for at få fyldigere vipper. Eller at vækstfasen forlænges.

Afhængigt af produktet, kan serummet også indeholde plejende og beskyttende ingredienser, der vil have en forebyggende virkning, så ikke vipperne knækker lige så nemt fremadrettet.

Virker vippeserum egentlig?

Nogle typer af vippeserum virker godt, og andre virker knap så godt. Det afhænger i høj grad af ingredienssammensætningen.

Jo flere af de ingredienser, der enten i forvejen findes i kroppen i produktionen af øjenvippehår – eller jo flere ingredienser med et tilsvarende naturligt indhold af vitaminer, mineraler eller proteiner – des større chance for en egentlig effekt.

De to ovenstående muligheder skyldes, at der er to forskellige måder at tilføre et vippeserum virkningsfulde ingredienser.

Enten kan de tilføjes særskilt. For eksempel ved at tilføje E- eller B-vitamin som ingrediens.

Alternativt kan man vælge en naturlig ingrediens som for eksempel tang eller olie, der indeholder nogle af de vigtige vitaminer og mineraler, som er ønskværdige i et vippeserum.

Er øjenvippeserum farligt?

Øjenvippe serum er ikke som udgangspunkt farligt. Nogle typer af serum kan dog indeholde såkaldte prostaglandiner, som er stoffer, der er også findes i visse typer af lægemidler, men som i nogle tilfælde kan have uønskede bivirkninger.

Af bivirkninger ved prostaglandiner – der også kan bruges til at øge hårvækst i hårserum og øjenbrynsserum – er irriation, kløe og hævelser.

Producenter af vippeserum er ikke underlagt at skulle få testet deres produkter på samme måde, som lægemidler testes. De er heller ikke pålagt at skulle informere om indhold af prostaglandiner og eventuelle bivirkninger herved.

Det er altså op til dig selv at søge denne information i ingredienslisten, når du overvejer at købe et vippeserum.

Du kan med fordel være på den sikre side ved at købe et produkt uden prostaglandiner. Det kan du for eksempel gøre ved at købe et vippeserum, der er baseret på naturlige ingredienser.

Hvor hurtigt virker vippeserum?

Ingredienserne i vippeserum går ind og påvirker hårvæksten, så dine vipper bliver længere og fyldigere. Det tager dog tid for kroppen at lave disse ændringer, ligesom der naturligvis er ventetid på, at vipperne vokser ud.

Derfor kan du godt regne med, at der som minimum går 6-8 uger, inden du oplever en virkning på dine vipper. Og der kan godt gå op til 2-4 måneder, før det endelige resultat ses.

Vippeserum er altså ikke et mirakelmiddel, som har en magisk effekt på dine vipper. Ofte vil det være vitaminer, mineraler eller proteiner i serummet, der påvirker hårfolliklerne til at sætte produktionen op og give lange vipper på længere sigt.

Til gengæld får du et mere varigt resultat ved at vælge vippeserum fremfor at få en øjeblikkelig og synlig effekt ved hjælp af primer, mascara, kunstige vipper eller lash lift.

Sådan vokser øjenvipper

Både dit hår, dine vipper og dine bryn vokser efter en særlig livscyklus. Fælles for vipper og bryn er dog, at cyklussen er væsentligt kortere end ved håret på hovedet.

Vippernes livscyklus består af 3 faser:

  • Vækstfasen på 4-10 uger
  • Hvilefasen på 4-9 måneder
  • Nedbrydningsfasen på 2-3 uger

I praksis vil det sige, at et øjenvippehår vokser i 4-10 uger afhængigt af genetik. Herefter har det nået sin fulde længde og har et “liv” på 4-9 måneder, hvilket igen afhænger af genetik.

Til slut dør håret lige så stille og falder af. Samtidig er det nye hår på vej ud – lidt efter samme princip som, at en blivende tand skubber på, for at en mælketand skal falde ud.

Vipperne falder ikke ud på samme tid, men har cyklusser, der overlapper hinanden. Ved en naturlig og sund livscyklus, får du altså ikke huller i vipperne. Oplever du manglende øjenvipper, skyldes det et unaturligt tab eller knækkede vipper.

Derfor vokser dine vipper ikke

Hvis dine vipper enten vokser meget langsomt – eller i en periode slet ikke virker til at vokse – kan det skyldes flere ting:

  • Livsstil
  • Kost
  • Sygdom
  • Gener

Livsstil

Livsstil er et overordnet begreb, som dækker over flere forskellige aspekter i tilværelsen, der kan have indvirkning på, at dine vipper vokser langsomt, ikke vokser, falder af eller knækker.

Livsstilen kan både dække over kost, som uddybes nedenfor, men det kan også være brug af makeup, vippebukker, skrap makeupfjerner eller kunstige vipper, som slider på de naturlige vipper, ligesom det kan være et for lille indtag af vand eller stress, der påvirker.

Tørre vipper knækker nemmere, og tørre vipper, der udsættes for vrid, falder nemmere af. Derfor er fugt (via vand du drikker) vigtigt. Ligesom udtørrende kemi og unødvendige vrid bør undgås, hvis du gerne vil beskytte og bevare dine vipper.

Kost

En varieret kost sikrer, at du får de mineraler, vitaminer og proteiner, som din krop optimalt set har behov for.

Spiser du ikke varieret (nok), får du ikke nødvendigvis de ting, din krop har brug for. Og det kan have mange eller få påvirkninger på din krop. Hvordan din krop påvirkes, afhænger af, hvad det er, den mangler – og i hvilket omfang.

Mangler den for eksempel C-vitamin, som bruges i produktionen af kollagen, kan det påvirke hårvæksten, herunder væksten af vippehår. Får du for lidt biotin, kan de proteiner, din krop får, ikke nedbrydes og optages ordentligt, og det kan også have betydning for hårvæksten.

Sygdom

Sygdom og medicinindtag kan begge dele påvirke dine øjenvipper (og en masse andre ting i din krop).

Er du syg – hvad enten det er forbigående eller kronisk – kan det have en påvirkning på hårfolliklernes funktion. Og det kan visse typer af medicin også.

Er du i tvivl, om din sygdom eller dit medicinindtag kan påvirke dine vipper, kan du med fordel konsultere din læge. Lægen kan eventuelt foreslå virkningsfulde tiltag, som for eksempel skift af medicin.

Gener

Den kedeligste løsning på ovenstående er gener. Af den årsag, at du kan ændre på en del af de andre ting, men altså ikke kan ændre på, om du genetisk er beriget med lange øjenvipper eller ej.

Måske vokser dine vipper langsomt eller stopper deres vækstfase tidligt og bliver dermed ikke så lange. Det siger sig selv, at dine vipper bliver længere, hvis de vokser i 9 måneder frem for 4.

Genetikken kan du ikke gøre så meget ved. Men du kan stadig påvirke hårfolliklerne til at skrue lidt op og dermed kan du godt gøre noget ved problemet, selvom det hverken skyldes kost eller livsstil.

Dårlig genetik er altså ikke en hindring for lange øjenvipper, selvom de ikke nødvendigvis bliver ekstremt lange.

Hvilke ingredienser skal man kigge efter?

I jagten på det bedste vippeserum er det værd at kende til nogle af de ingredienser, du med fordel kan prioritere.

Der findes mange forskellige virkningsfulde ingredienser – og også naturlige ingredienser – der indholder en eller flere af nogle af de nedenstående vitaminer og mineraler.

Typisk får du altså ikke ét produkt med alle ingredienser, men indeholder vippeserummet bare nogle af nedenstående ingredienser, er du langt.

  • Biotin
  • Aminosyrer
  • Hyaluronsyre
  • Planteekstrakter
  • Peptider
  • Vigtige vitaminer og mineraler til dine øjenvipper

Biotin

Biotin er et afgørende B-vitamin (B7), når det kommer til øjenvipper. Vipper er nemlig baseret på proteinet keratin – og også proteinet kollagen er vigtigt.

Biotin er et af de vigtigste vitaminer, når det kommer til nedbrydelsesprocessen af proteiner. Proteiner, der kommer via kost eller kosttilskud (eller serum), er nemlig for store til reelt at kunne bruges til noget. De er simpelthen for store til at kunne optages i kroppen.

Derfor hjælper biotin med at nedbryde proteinerne til peptider (kæder af aminosyrer), som kan optages og dermed gør proteinerne brugbare.

Aminosyrer

Proteinerne – kroppens vigtige byggesten – består af cirka 20 aminosyrer hver. Nogle af aminosyrerne kan kroppen selv producere, mens andre tilføres udefra via kost eller kosttilskud (eller seurm).

Eftersom keratin er det vigtigste protein i hårvækst, herunder øjenvipper, kan det godt betale sig at kigge efter aminosyrer, når det kommer til vippeserum.

Aminosyrer vil ofte være nævnt som peptider, som er kæder af aminosyrer.

Hyaluronsyre

Hyaluronsyre er et stof, som i dele af kroppen, herunder blandt andet bindevæv, hud og hår, hjælper til at binde fugt.

Fugt fås både fra kost, væske og udefrakommende hud- og hårpleje, men for at fugten ikke bare skal være forbigående, er der behov for tilstrækkelige mængder af hyaluronsyre, så fugten bindes, og så krop, hud og hår (inklusiv vipper) kan få glæde af fugten i længere tid.

Tørre øjenvipper knækker hurtigere, og derfor er det også, når det kommer til vipper, vigtigt at holde på fugten, så de bevarer deres elasticitet og modstandsdygtighed.

Planteekstrakter

Planteekstrakter eller planteolie er ekstrakter og olie fra planter, der gør det muligt at bruge planternes egenskaber i et flydende produkt som vippeserum.

Og planter har ofte ekstremt mange fordele – og også mange ting til fælles med menneskekroppen. De indeholder nemlig mange af de samme vitaminer og mineraler, som krop (og øjenvipper) har behov for.

Ofte er det faktisk en fordel at tilføre netop planteekstrakt frem for at tilføre vitaminer enkeltvist. Hver ekstrakt har nemlig et varieret indhold af vitaminer (og mineraler). Så det er en naturlig måde at slå flere fluer med ét smæk.

Peptider

Peptider er kæder af aminosyrer, som er nævnt ovenfor både under “Biotin” og under “Aminosyrer”.

Proteinerne i kroppen består af peptider, og ofte kan de hjælpes på vej via udefrakommende peptider i serum. Det gælder især peptider, der indgår i proteinerne keratin og kollagen, som er vigtige byggesten i dannelse af vipper.

Vigtige vitaminer og mineraler til dine øjenvipper

Kroppen har brug for mange forskellige vitaminer og mineraler for at fungere optimalt.

De fleste kommer fra kosten, men spiser du ikke varieret (nok), risikerer du at mangle nogle af de vigtige vitaminer og mineraler, som blandt andet bruges i dannelse af øjenvipper; men naturligvis også i mange andre dele af kroppen.

Nogle af de vigtige vitaminer og mineraler til vipper er:

  • A-vitamin
  • Biotin
  • Øvrige B-vitaminer
  • C-vitamin
  • E-vitamin
  • Zink
  • Selen
  • Silicia

Det betyder ikke, at andre vitaminer og mineraler ikke er vigtige. Eller at mangel på andre vitaminer og mineraler ikke kan påvirke hårvæksten i øjenvipperne. D-vitaminmangel kan for eksempel i nogle tilfælde resultere i hårtab.

Ovenstående er dog de vitaminer og mineraler, som øjenvipperne oftest har behov for, når de trænger til et boost.

Hvilket vippeserum er bedst?

Du finder sandsynligvis ikke et vippeserum, der indholder alle ovenstående ingredienser. Det er dog værd at gå efter serummer, der indholder nogle af ingredienserne.

Derudover skal du overveje, hvad formålet med brug af vippeserum er. Vil du gerne pleje og beskytte dine vipper i forbindelse med brug af kunstige øjenvipper, bør du vælge plejende ingredienser som olier og aloe vera.

Vil du i stedet gerne speede vækstprocessen en smule op, kan du med fordel gå efter peptider og biotin.

Læs altid produktbeskrivelsen for det enkelte vippeserum, så du er sikker på at købe et serum, der passer til dine behov.

Hvordan bruger man vippeserum?

Vippeserum påføres typisk ligesom mascara med en dertilhørende børste – men er oftest gennemsigtigt.

I nogle tilfælde er applikatoren en lille pensel. Det afhænger af, hvorvidt serummet udelukkende er udviklet til brug på vipperne, eller om det også kan bruges i vippekanten.

Serummet bør påføres rene og tørre vipper, og det er naturligvis vigtigt at ramme alle vipper for at få den optimale effekt.

Sørg for, at serummet er tørret helt ind i vipperne, inden du eventuelt lægger makeup. De fleste serummer tørrer relativt hurtigt ind.

Det er forskelligt fra produkt til produkt, hvor hyppigt det skal påføres, men de fleste varianter har en anbefalet påføring på 1-2 gange dagligt. Følg altid producentens anvisninger.

Nogle serummer skal bruges konstant, mens andre trappes ned, når den ønskede effekt er nået efter en given periode på for eksempel 4 måneder. Når der trappes ned, er det for at holde resultatet ved lige ved kontinuerligt at tilføre de vækstøgende ingredienser fra serummet.

Hvor mange gange skal man bruge vippeserum?

Antallet af gange, du dagligt skal benytte vippeserum, kan variere fra produkt til produkt. De fleste produkter har en anbefalet daglig påføring på 1-2 gange.

Ved daglig brug 1 gang anbefales det typisk at påføre vippeserum til aften inden sengetid, mens det ved 2 gange daglig brug anbefales morgen og aften.

Serummet skal bruges i længere tid, inden du oplever en virkning. Igen afhænger det af produktet og de specifikke ingredienser.

Dertil kommer, at det samme produkt kan have forskellige effekter på forskellige personer, da det også afhænger af både genetik og dit nuværende indhold i kroppen af relevante proteiner, vitaminer og mineraler.

Ofte vil der gå 6-8 uger, inden du oplever en begyndende effekt, og der kan gå op til 2-4 måneder, inden den fulde effekt er nået.

I mange tilfælde vil du desuden skulle fortsætte brugen af serummet, typisk i et lidt mindre omfang, fremadrettet for at vedligeholde effekten.

Hvem kan bruge vippeserum?

Medmindre du har tilstrækkeligt lange vipper i forvejen, kan du have glæde af vippeserum. Udover at øge væksten, bidrager vippeserum også til fyldigere vipper, og mange serummer har også en plejende og beskyttende effekt.

I praksis vil det sige, at vippeserum også virker forebyggende mod knækkede vipper. Mascara, vippebuk, lash lift og kunstige vipper slider alt sammen ekstra meget på vipperne, og vippeserum er en god måde at passe på vipperne, så de ikke knækker eller falder af.

Nogle varianter af vippeserum indeholder prostaglandiner, som ikke anbefales til gravide. Derfor bør du undgå disse serummer, hvis du er gravid.

Derudover bør du undgå fremadrettet brug af et serum, hvis du oplever kløe, eksem eller udslæt efter brug. Dette kan du undgå ved at vælge et vippeserum, der er baseret på naturlige ingredienser.

Kan vippeserum bruges til bryn?

I testen her har vi både vippeserummer og serummer, der både kan bruges til vipper og bryn.

Vipper og bryn er i det hele taget meget ens bygget op og vokser også ens. Derfor er det nemt at lave et produkt, både vipper og bryn kan gavne af. I princippet betyder det også, at du i langt de fleste tilfælde godt kan bruge vippeserum til bryn – og omvendt.

Vær dog opmærksom på, at der er forskelle i vækstcyklusserne for henholdsvis vipper og bryn. Bruger du et vippeserum til bryn, har det formentlig en effekt. Det er dog ikke sikkert, at effekten er lige så god, som hvis du brugte et brynserum.

Derudover skal du være mere varsom med at bruge brynserum til vipper, da øjenområdet er meget sart. Du bør derfor læse op på ingredienser i serummet og desuden undgå at ramme vippekanten, hvis du bruger brynserum til dine vipper.

Brug af vippeserum og kunstige vipper

Serum er ikke en “her og nu”-løsning, da resultatet tager tid. Resultatet afhænger desuden i høj grad af genetik.

Derfor kan du lejlighedsvis have behov for kunstige vipper for at opnå det ønskede resultat. For eksempel til særlige lejligheder.

Kunstige vipper – eller eyelash extensions – er dog hårde for dine egne vipper. Dels er de tunge, og dels består limen typisk af skrap kemi.

Derfor er det altid en god idé at huske serum i forbindelse med brug af kunstige vipper. I lige så høj grad før og efter som under brugen af vipperne.

Her er det vigtigt at vælge et serum, der ikke har en opløsnende effekt på limen. Du er typisk på den sikre side ved at vælge et vippeserum, der er baseret på naturlige ingredienser. På den måde undgår du skrap kemi, som kan modarbejde limen til de kunstige vipper.

Til gengæld indeholder serum med naturlige ingredienser ofte et udvalg af plejende olier, som er ekstra vigtige for de naturlige øjenvipper ved brug af kunstige vipper.

Kan man bruge madolie på øjenvipper?

Der er mange naturlige ingredienser, du i forvejen har i køkkenet, som kan være godt for hud og hår. Det gælder blandt andet forskellige olier såsom olivenolie, mandelolie og kokosolie.

Du kan sagtens bruge denne type af olie på øjenvipperne for at pleje dem. Det tilfører fortrinsvis fugt, som gør vipperne mere fleksible og modstandsdygtige, og som styrker vipperne.

Vil du gerne have længere og fyldigere vipper, har du dog brug for et serum, der indeholder andet end olie. En mere kompleks formel med ingredienser, der aktivt går ind og påvirker hårfolliklerne. Herunder blandt andet via peptider og biotin.

Olier kan altså være fint til pleje, hvis du ikke lige har andet ved hånden. Men vil du gerne have andet end blot pleje, har du behov for et “rigtigt” vippeserum.

Gode råd til øjenvipper

Der er mange ting, du kan gøre, hvis du gerne vil have lange og fylde øjenvipper.

Serum er et rigtig godt våben, da det både forebygger og afhjælpe. Men det er langt fra det eneste, du kan stille op, hvis dine vipper har tendens til at knække eller falde af.

I kampen om lange øjenvipper, kan du:

  • Bruge et godt øjenvippeserum
  • Minimere brugen af mascara
  • Undgå at bruge øjenvippebukker
  • Undgå at bruge kunstige øjenvipper og lash lift
  • Altid fjerne mascara inden sengetid
  • Drikke rigeligt med vand
  • Spise sundt og varieret
  • Undgå stress
  • Skrue ned for alkohol og cigaretter (der virker dehydrerende)

Mange af de ovenstående råd kan også bruges til at forbedre din hud og dit hår på hovedet. Det skyldes, at hud og hår (inklusiv vipper) er nært beslægtet i måden, de er opbygget på.

Varieret mad sørger for et varieret indtag af vitaminer, mineraler og proteiner. Rigeligt med vand sørger for fugt til hud og hår. Stress skaber ubalance i hormonbalancen, og alkohol og cigaretter har en dehydrerende effekt, der udtørrer hud og hår.

Dermed er alle rådene gode, hvis du gerne vil have en pænere hud og et pænere hår, men også ved ønsket om at få stærke og sunde øjenvipper.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket øjenvippeserum er bedst?

Der er mange gode vippeserummer på markedet. Se vores øjenvippeserum test ovenfor eller vælg et “vippeserum bedst i test”-produkt. De bedste vippeserum indeholder aktive ingredienser, der bidrager til en øget hårvækst i vipperne.

Kan man få længere vipper med vippeserum?

De bedste vippeserum indeholder aktive ingredienser, der går ind og påvirker hårfolliklerne til at øge vækstfasen og styrke de enkelte hår. På den måde kan vippeserum både give længere, tykkere og tættere vipper.

Kan øjenvippeserum skade øjnene?

Øjenvippeserum bør som udgangspunkt ikke komme i øjnene; ligesom det er tilfældet med mascara. Øjet er sart og kan blive rødt og irriteret, hvis der kommer udefrakommende objekter (herunder serum) i øjet.

Kan man bruge vippeserum med kunstige øjenvipper?

Det er ofte en god idé at kombinere brugen af kunstige øjenvipper med vippeserum. På den måde plejer og beskytter du de naturlige vipper. Vær dog opmærksom på at vælge et vippeserum, der ikke opløser limen.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.