Kosttilskud

Bedste biotin piller (TEST): B-vitamin til hår & krop

Vores bud på de bedste biotin piller.

skrevet af Josefine Vestergaard

biotin piller

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Biotin piller kan være din vej til et sundere hår, der vokser hurtigere, men det kan også være redningen ved hårtab.

De biotin kosttilskud, vi har samlet i guiden her, består alle af biotin og en række andre vitaminer, mineraler og ingredienser, der tilsammen har en effektiv virkning på hårets vækst.

Der er nemlig ingen grund til at ensrette i forsøget på et sundere hår; det giver bedre mening at pleje håret fra flere vinkler.

Uanset, om du er til traditionelle piller/tabletter, eller du foretrækker velsmagende vitaminvingummier, kan du i testen her finde hårvitaminer med biotin, der passer til dit behov.

Bedste biotin piller

Nedenfor har vi samlet 4 af markedets bedste biotin piller, som kan hjælpe til sunde hårsække og normal hårvækst:

Hårvitaminer med biotin

Yuaia Hårvitaminer

Biotin piller mod hårtab

Australian Bodycare Biotin piller

Hair Formula Tablets for Women

Hairlust biotin tabletter

Vitaminpiller i en sluge-venlig variant, der indeholder en lang række vitaminer og ingredienser, der bidrager til sundt hår.

Bedste egenskaber

  • Bidrager til normal hårvækst
  • Fri for skadelig kemi
  • Vegansk

Uanset, om du foretrækker naturlige produkter, eller om du udelukkende lever vegansk, er disse hårvitaminer til alle hårtyper et oplagt valg. De er 100% veganske og fri for skadelig kemi. Og så er de tilmed produceret i Danmark.

Udover et højt indhold af biotin, tæller ingredienslisten en lang række øvrige vitaminer og ingredienser, som alle er vigtige for din hårvækst, herunder silica, C-vitamin, zink og selen.

Disse “hår piller” bør tages dagligt i en mængde af 2 stk og helst i forbindelse med et fedtholdigt måltid mad samt et glas vand for optimal effekt.

Yuaia Hårvitaminer

Yuaia Hårvitaminer

Vitaminvingummier med en lang række vitaminer, der er gavnlige for håret, og som flere frisører anbefaler.

Bedste egenskaber

  • Vitaminvingummi med jordbærsmag
  • Vegansk
  • Anbefalet af danske frisører

Er du ikke så meget til piller, der skal sluges, er disse hårvitaminer et smart alternativ. De er udformet som vingummier i hjerteform, der smager af jordbær. Vingummierne er veganske, og så indeholder de kun naturlige smags- og farvestoffer.

Den anbefalede daglige dosis er 2 vingummier, hvilket svarer til et højt indhold af biotin samt en lang række øvrige vigtige ingredienser og vitaminer i hårvæksten, herunder blandt andet B12-vitamin, C-vitamin, silicia og zink.

Vitaminvingummierne er udviklet til at pleje og vedligeholde normalt hår. Det anbefales at tage vitaminerne i minimum 3 måneder for at opleve det fulde resultat.

australian bodycare biotin piller

Australian Bodycare Hårvitaminer med biotin

Biotin piller, der også indeholder en række andre vitaminer og mineraler, som er nødvendige for at sikre en sund hårvækst.

Bedste egenskaber

  • Modvirker hårtab
  • Stimulerer hårvækst
  • Tilfredshedsgaranti

Dette kosttilskud er oplagt til dig, der oplever hårtab samt skadet eller tyndt hår som resultat af hårfarvning, extensions eller brug af varmeapparater.

Pillerne indeholder biotin og en lang række øvrige ingredienser og vitaminer, der bidrager til forbedret hårvækst og sundt hår.

Foruden biotin indeholder pillerne blandt andet agerpadderokke, kobber, zink og capsaicin. Altså naturligt vitamin og aktive ingredienser, der reelt gør en forskel for dit hår.

Australian Bodycare tilbyder tilfredshedsgaranti og lover synlig effekt efter 3-4 måneders brug af produktet.

Biotin-Strong-piller

Biotin Strong piller

Biotin piller med zink og aminosyrer, der bidrager til normal negle- og hårvækst.

Bedste egenskaber

  • Bidrager til normal vækst af hår og negle
  • Vegansk
  • 1 tablet dagligt

Én af fordelene ved netop disse biotin piller er, at den anbefalede dosis er på 1 tablet dagligt. Et glas holder altså dobbelt så længe som de fleste alternativer, hvor den daglige mængde er det dobbelte.

Derudover er det meget gennemsigtigt, hvad indholdet i dette kosttilskud er. Det består nemlig kun af 3 ingredienser; biotin, zink og aminosyren methionin. Alle 3 ingredienser er vigtige for dit hår (og dine negle) og sikrer normal og sund vækst.

Udover at være vegansk, er produktet også laktose- og glutenfrit samt fri for farvestoffer, så det kan bruges af stort set alle.

Hvad er biotin?

Biotin er en gruppe af B-vitaminer, der dækker over vitaminerne B7 og B8. Det er et såkaldt vandopløseligt vitamin, som i praksis fungerer som et hjælpeenzym. Et hjælpeenzym er en hjælpende del af vigtige funktioner i kroppen, som ikke i sig selv har en funktion.

Noget af det biotin er mest kendt for, er bidragelsen til dannelse af keratin, som er det protein, håret primært består af. Af samme årsag kendes biotin også som et hårvitamin, og du kan sjældent finde vitaminer til håret, uden det indeholder biotin.

I praksis hjælper biotin i nedbrydelsen af forskellige proteiner i kroppen. Proteiner, du får via kosten, er ofte for store til at optage, hvorfor de skal nedbrydes for at kunne bruges til noget. Det medvirker biotin til.

Hvad er biotin godt for?

Biotin vitamin er godt for mange ting. Dels kan du i nogle tilfælde være i decideret mangel af biotin, mens det i andre tilfælde kan være en fordel at booste det naturlige indtag lidt.

Du indtager nemlig en del biotin gennem kosten, og der produceres også en mindre mængde biotin i tarmen.

Får du ikke en varieret kost, kan du dog have behov for at supplere med et biotin kosttilskud, som kan hjælpe kroppen til at opretholde dens normale funktioner.

Det gælder både i hårvækst, men også i omsætning af fedt, kulhydrater og aminosyrer. Dog er det typisk i hårvæksten, at biotinmangel kommer til syne først.

Hvad gør biotin ved kroppen?

Biotin er et såkaldt hjælpeenzym. Det vil sige, at vitaminet biotin er en vigtig hjælper i nogle af kroppens funktioner, herunder i dannelse af keratin, som er det primære protein i håret.

Biotin spiller dog også ind i omsætning af aminosyrer, fedt og kulhydrater, i tarmens funktion og i produktion af urinstof.

Selvom biotin oftest markedsføres som et hårvitamin, har det altså også mange andre vigtige funktioner i kroppen. Mangel på biotin kommer dog oftest til udtryk i hårtab, hvorfor vitaminet biotin typisk forbindes med hårvækst.

Virker det egentlig?

Biotin virker for nogle, mens kosttilskud for andre ikke har den ønskede effekt. Det skyldes i høj grad, at mange vitaminmangler kommer til udtryk på lignende måder. Derfor kan det være svært at vurdere, om du lider af mangel på biotin eller mangel på andre vitaminer.

Lider du af mangel på biotin, vil et biotin kosttilskud have en effekt. Dog kan der gå op til 3-4 måneder, inden effekten viser sig. Det gælder blandt andet ved symptomer såsom hårtab.

Det kan være en god idé at vælge et kosttilskud, der indeholder et varieret udvalg af vitaminer, mineraler og proteiner. På den måde behøver du ikke at teste ét vitamin ad gangen, men kan få glæde af virkningen, uanset hvilke mangler, din krop må have.

Er der bivirkninger ved biotin kosttilskud?

Der er ikke nogen kendte biotin bivirkninger ved at tage kosttilskud, og det betyder også, at du som udgangspunkt ikke kan indtage for meget.

Er du i tvivl, om du kunne have gavn af at prøve biotin, kan du altså bare bestille et kosttilskud og gøre forsøget. Det værste, der kan ske, er, at det ikke virker efter hensigten – fordi det ikke var biotin, du manglede.

Mange biotin kosttilskud er desuden fyldt med andre gode sager i form af andre vitaminer og mineraler, som er vigtige i din hårvækst. Det øger chancen for at finde et virkningsfuldt produkt, uanset om du mangler biotin vitamin eller et andet vitamin.

Biotin via kosten

Spiser du en tilstrækkelig varieret kost, får du en del B-vitamin naturligt. Du kan nemlig sagtens optage biotin via maden, ligesom kroppen også selv producerer biotin i tarmen.

Biotin er et såkaldt vandopløseligt vitamin – ligesom andre typer af B-vitamin og C-vitamin – og dermed har kroppen brug for et dagligt indtag.

Nogle af de fødevarer, der indeholder store mængder biotin er havregryn, æg, hvedeklid og indmad.

At spise en varieret kost skulle tilføre kroppen omkring 40 mikrogram biotin dagligt, og den har kun brug for omkring 30 mikrogram på daglig basis. Derfor vil mange få biotin nok via de fødevarer, de indtager.

Spiser du ikke varieret nok, kan du komme i mangel af biotin, og det er især her, at det er vigtigt at vælge et godt biotin kosttilskud for at holde dit hår sundt og stærkt.

Er biotin kosttilskud nødvendigt?

Biotin som kosttilskud er en mulighed for dig, der enten oplever hårtab, tyndt og svækket hår eller udtynding.

Det er ikke sikkert, at biotinmangel er årsagen, men det kan være én af mange mulige årsager. Af samme grund er det en god idé at vælge hårvitaminer med et alsidigt indhold, så du i højere grad er sikret at få noget af det, du mangler, for et sundere hår.

Kosttilskud med biotin er altså ikke en nødvendighed for alle. Spiser du i forvejen meget varieret, får du formentlig tilstrækkeligt biotin via din kost. Er dit hår sundt og velplejet, behøver du heller ikke at bekymre dig om kosttilskud til dit hår.

Andre hårvitaminer

Tyndt eller skadet hår, hårtab og andre hårproblemer skriger på pleje med naturlige, aktive ingredienser og vitaminer.

Biotin er én blandt mange hårvitaminer, som er gode at vælge til i den daglige hårpleje. Især hvis du har skadet hår eller lider af hårtab eller begyndende udtynding.

Men der er også mange andre vigtige vitaminer, mineraler og ingredienser, du med fordel kan kigge efter, når du vælger hårvitaminer:

  • A-vitamin
  • Andre B-vitaminer end biotin
  • C-vitamin
  • D-vitamin
  • E-vitamin
  • Zink
  • Silicia
  • Magnesium
  • Selen
  • Kobber
  • Folsyre
  • Jod

Du får typisk ikke et produkt med alle ovenstående ingredienser i. Forskellige produkter har forskellige fokusområder, men generelt bidrager alle ovenstående ingredienser til normal hårvækst.

Øvrige tiltag ved hårtab og skadet hår

Lider du af hårtab eller skadet hår, har hår og hovedbund brug for ekstra pleje. Men der er mindst et lige så stort behov for at fjerne ting, der gør skaden værre.

Det kan for eksempel være produkter med skrap kemi, herunder shampoo og balsam, men også stylingprodukter. Det kan også være varmeapparater, hårfarve og extension, der slider på håret.

I det hele taget bør du kigge dine hårpleje- og stylingrutiner igennem og foretage nødvendige justeringer.

Du bør også kigge på antallet af hårvaske. Mange af os vasker hår alt for tit, hvilket slider på håret og skaber ubalance i hovedbunden.

Derudover kan sygdomme såsom stress og depression, medicinindtag og et stort forbrug af alkohol også skade hårvæksten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør biotin for håret?

Biotin har en vigtig hjælpefunktion i nedbrydelsen af proteiner, for at de kan optages og bruges i kroppen. Det gælder især proteinet keratin, som er hårets vigtigste byggesten.

Hvor meget biotin må man tage om dagen?

Der er ikke en umiddelbar øvre grænse for, hvor meget biotin du må tage dagligt, men kroppen har ikke behov for mere end 30-40 mikrogram, hvoraf minimum en del kommer fra kosten.

Hvornår er det bedst at tage biotin?

Biotin piller bør som oftest tages i forbindelse med et måltid og et glas vand for at sikre de bedste betingelser for optagelse.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.