Krøllecreme er et af de bedste produkter til krøllet hår. Produktet gør det nemmere at style permanente og naturlige krøller og er samtidig plejende og fugtgivende, hvilket har en anti frizz effekt og efterlader dig med smukke krøller fremfor kruset hår.
I denne krøllecreme test har vi samlet 10 af de bedste krøllecremer på markedet. Fælles for netop disse produkter til krøller er, at de gør det nemt at fremhæve og pleje krøller i hverdagen.
Bedste krøllecreme
Krøllecreme er et genialt pleje- og stylingprodukt til permanente og naturlige krøller. Nedenfor præsenterer vi dig for 10 af de bedste af slagsen. Det gør det forhåbentlig nemt og overskueligt at vælge det helt rigtige produkt til dine krøller ud fra dine præferencer til hårplejeprodukter.
Bedst i test
Hairlust Curl Crush Defining Cream
2. plads
Til tyndt hår
Mod Frizz
Premium
Bedste budget
Med C-vitamin
Med essentielle olier
Varmebeskyttende
Fugtgivende
UV-beskyttende
Hairlust Curl Crush Defining Cream
Plejende og fugtgivende krøllecreme baseret på naturlige ingredienser, der fremhæver både naturlige og permanente krøller.
Bedste egenskaber
- Baseret på naturlige ingredienser
- Vegansk og økologisk
- Fri for silikone, sulfater og parabener
- Godkendt til Curly Girl-metoden
Dette produkt er egentlig et 2-i-1 produkt, der både er krøllecreme og fugtbooster. Der er altså tale om et produkt, der både forsyner krøllet med den nødvendige mængde af fugt og desuden hjælper dig i stylingen af krøllerne.
Krøllecremen her har nemlig dén effekt, at den effektivt tæmmer vilde krøller og desuden afhjælper krus. Det gør det både nemmere at sætte håret, men også at bevare frisuren dagen igennem.
Udover at være baseret på naturlige, økologiske og veganske ingredienser, er produktet også godkendt til Curly Girl-metoden. Der er nemlig en krøllecreme, der er fri for skrap kemi såsom silikone, sulfater, parabener og mineralske olier.
Det særligt smarte ved netop denne krøllecreme er, at den indeholder det vandopløselige pullulan, som lidt har samme effekt som silikone ved at lægge et fint lag om hårstråene og dermed skaber definerede krøller. Dog ophober det sig ikke i håret og vaskes nemt ud med vand.
Yuaia Twist & Curl krøllecreme
En krøllecreme efter Curly Girl kravene, der ikke udtørrer dit hår – og med 30 dages tilfredshedsgaranti.
Bedste egenskaber
- Curly girl approved
- Indeholder mandel- og macadamiaolie
- Fri for silikone, sulfater og parabener
- 30 dages tilfredshedsgaranti
Det kan være individuelt hvilken krøllecreme, der passer bedst. Men, hvis du ikke ved, hvor du skal starte, er dette er godt bud.
Yuaia’s Twist & Curl krøllecreme indeholder både krølle-frehævende ingredienser, samtidig med at den har plejende olier, der efterlader håret blødt, sundere, og uden krus.
Derudover har krøllecremen også Fision™ AquaShield, en særlig ingrediens fremstillet til at give fugt, pleje, og nære håret.
Og, så er den naturligvis fri for silikone, sulfat, og udtørrende alkohol.
Davines LOVE Curl Cream
Blødgørende krøllecreme, der efterlader håret fuld af glans, og som tilfører tilstrækkelige mængder fugt til at undgå kruset hår.
Bedste egenskaber
- Til krøller og bølger
- Fri for sulfater og parabener
- Modvirker krus
Denne krøllecreme kan både bruges af dig med krøller og dig med bølger i håret. Den tilfører fugt, så du undgår krus og frizz, og til gengæld efterlades du med glansfulde og bløde krøller eller bølger.
Der er tale om en helt særlig formular, der – modsat en del andre hårprodukter – ikke tynger håret, men i stedet giver en lethed og “bouncende” effekt til krøllerne.
Produktet er uden skrappe sulfater og er også fri for parabener. Det fungerer bedst i håndklædetørt hår og skal “krammes” ind i håret og tørre, inden det styles. Cremen giver definerede krøller og en frisure, der bliver, hvor den skal – hele dagen.
Paul Mitchell Curls Ultimate
WaveKrøllecreme til naturlig styling af krøller, der giver et lækkert beach-look og forebygger kruset hår.
Bedste egenskaber
- Til naturlige og permanente krøller
- Farvebevarende
- Fri for parabener
Hvis du forestiller dig dit hår efter en tur på stranden, hvor krøllerne er naturligt defineret af vind og saltvand, er det dét look, denne krøllecreme giver dit hår. Den egner sig dermed til mere naturlig styling.
Via naturlige olier tilfører krøllecremen rige mængder af fugt til håret, hvilket giver en god anti frizz effekt, der forebygger kruset hår og i stedet efterlader dig med smukke og fyldige krøller. Derudover har cremen en farvebevarende effekt og er dermed også oplagt til dig med farvet hår.
Hvor mange krøllecremer har en decideret cremet konsistens, er denne i stedet med en gele-lignende konsistens, der gør den nem at arbejde med, når håret skal styles.
Kevin Murphy KILLER.CURLS
Vitaminrig og fugtgivende krøllecreme, der modvirker frizz og giver flotte krøller fuld af bounce.
Bedste egenskaber
- Rig på vitaminer
- Medium til stærkt hold
- Varmebeskyttende
Har du krøller, der er svære at holde styr på, er denne krøllecreme et godt produkt, da den netop er skabt til uregerlige krøller. Den definerer krøllerne og gør håret lettere at style.
Cremen indeholder det helt særlige canubavoks, der danner et beskyttende lag om hårstråene, der gør dem modstandsdygtige overfor udefrakommende forhold såsom fugtigt vejr og varme fra stylingapparater.
Krøllecremen fra Kevin Murphy indeholder desuden en lang række vigtige hårvitaminer såsom vitamin A, B, C og E og er dermed ikke bare et stylingprodukt, men også et plejeprodukt, der fugter, plejer og styrker håret, hvilket medfører et sundt og velplejet hår.
Cantu Moisturizing Curl Activator Cream
Krøllecreme, der fugter, plejer og skaber krøller fulde af liv. Kan også bruges til permanentet hår og bølger.
Bedste egenskaber
- Til krøller og bølger
- Giver volumen
- Modvirker krus
Denne krøllecreme aktiverer krøllerne og skaber bevægelse i håret; uanset om der er tale om permanente eller naturlige krøller eller sågar bare bølger.
Den er den måske bedste krøllecreme til dig, der har antydningen af krøller, som du gerne vil fremhæve, da cremen er netop udviklet til det. Men den kan også bruges til både permanentet hår og naturlige krøller, der trænger til fugt og pleje.
Krøllecremen er baseret på det naturlige sheasmør, og formlen indeholder ingredienser, der yder rigeligt med fugt og dermed modvirker kruset hår.
Amika Curl Corps Defining Cream
Styrkende og plejende krøllecreme til krøller og bølger med farvebevarende effekt.
Bedste egenskaber
- Til krøller og bølger
- Farve- og keratinbevarende
- Fri for sulfater og parabener
Denne krøllecreme skiller sig ud ved at være baseret på naturlige, aktive og plejende ingredienser. Den indeholder blandt andet C-vitamin, havtorn, havrepeptider og tapiokastivelse, og så er den rig på antioxidanter.
Tilsammen giver cremens formel et produkt, der skaber definerede krøller, og som har en både blødgørende, glansgivende og fugtgivende effekt. Derudover har den en bevarende effekt på farvet og keratinbehandlet hår.
Produktet er fri for sulfater, parabener og mineralske olier, og så er der tale om en 100% vegansk krøllecreme, der definerer krøllerne på fineste vis.
Tigi Catwalk Curlesque Curls Rock Amplifier krøllecreme
Varmebeskyttende krøllecreme, der skaber masser af liv i krøllerne – selv i en gammel permanent.
Bedste egenskaber
- Opkvikkende effekt på permanentet hår
- Varme- og UV-beskyttende
- Fri for parabener
Dette er den måske bedste krøllecreme til permanentet hår, da den vil have en synlig effekt, selv hvis det er længe siden, at du fik behandlingen, og håret ikke længere er så krøllet mere. Brug af cremen vil give effekten tilbage og hjælpe til at forlænge effekten.
Produktet kan bruges i både vådt og tørt hår til henholdsvis pleje og styling, og den er særligt oplagt inden føntørring og brug af andre varmeapparater, da den også har en varmebeskyttende effekt.
I tørt hår bør cremen krammes godt ind i krøllerne og have lidt tørretid, inden håret styles. Det kan også bruges som styling i sig selv, da krøllecremen giver et godt hold.
Moroccanoil Curl Defining Cream
Krøllecreme med arganolie, der tilfører håret masser af fugt, modvirker krus og giver et let hold til frisuren.
Bedste egenskaber
- Indeholder arganolie
- Modvirker krus
- Giver let hold
Denne fugtgivende krøllecreme indeholder arganolie, hvilket plejer krøllet hår og tilfører store mængder af nødvendig fugt. Den modvirker dermed også kruset hår, da krøllerne får den fugt, de har behov for via cremen, og dermed ikke bliver påvirket af udefrakommende fugt.
Cremen er udviklet til styling og er baseret på en særlig teknologi, der definerer krøllerne og giver dem hold. Brug af cremen gør dermed styling af krøllet hår meget lettere.
Denne krøllecreme er velegnet til brug i fugtigt hår, inden du føntørrer eller lufttørrer det. Derefter er det klar til styling.
Paul Mitchell Curls Twirl Around
2-i-1 krøllecreme, der også indeholder fugtgivende gel, der adskiller og definerer dine krøller.
Bedste egenskaber
- Til naturlige og permanente krøller
- Indeholder fugtgivende gel
- Modvirker krus
Krøllet hår er mere udsat end andre hårtyper, da håret let tørrer ud og kruser, hvilket ødelægger frisuren og ser rodet ud. Derfor er det oplagt at vælge en krøllecreme til tørt hår.
Af samme årsag indeholder denne krøllecreme fugtgivende gel, så krøllerne får den fugt, de har behov for, hvilket modvirker krus og holder på frisuren.
Samtidig efterlader cremen dig med skinnende, bløde og fyldige krøller, der er pænt adskilte, og som er nemme at style.
Cremen her anbefales påført i håndklædetørt hår, inden håret føntørres – og helst med diffuser for det bedste resultat.
Redken Curvaceous Curl Refiner
Fremhævende krøllecreme, der indeholder UV-filter og dermed beskytter håret mod solens stråler.
Bedste egenskaber
- Til naturlige og permanente krøller
- UV-filter
- Reducerer krus
Denne krøllecreme kan bruges til alle typer af krøller; lige fra bølger til permanentede proptrækkrøller. Formålet med cremen er at samle og definere krøllerne og samtidig tilføre fugt for at modvirke kruset hår.
Krøllecremen indeholder blandt andet sukkerkrystaller og monigaolie, hvilket plejer og fugter håret, og så forsyner denne krøllecreme også håret med et praktisk UV-filter, så hårfarven ikke bleges i solen.
Cremen her er velegnet til brug efter bad i håndklædetørt hår, hvor håret efterfølgende tørres med en diffuser eller lufttørrer – og så er klar til at blive stylet.
Sådan virker krøllecreme
Krøllecreme kan være redningen for dine krøller. Det er dog en god idé at sætte sig ind i, hvad krøllecreme egentlig er, hvordan du vælger det helt rigtige produkt til krøller – og ikke mindst hvordan du bruger krøllecreme i dagligdagen for den bedste effekt.
Nedenfor kan du læse alt det, du har behov for at vide om krøllecreme, inden du vælger det produkt, der er det helt rigtige for netop dig og dit hår.
Hvad er krøllecreme?
Krøllecreme er et hårprodukt til at fremhæve krøller. Typisk har cremen til formål dels at tæmme krøllerne og gøre dem lettere at sætte og dels at efterlade dig med fugtede og definerede krøller fremfor hår, der kruser.
En god krøllecreme indeholder fugtgivende og plejende ingredienser, men eftersom et hvilket som helst produkt kan kaldes krøllecreme, skal du kigge dig lidt for fremfor at klikke den første og “bedste” krøllecreme i kurven.
Vælg en krøllecreme, der indeholder naturlige og fugtgivende ingredienser, og som samtidig er fri for skrap kemi, der har en udtørrende effekt, herunder silikone, sulfater og parabener.
Vær opmærksom på, at krøllecremen virker meget overfladisk i håret, da det fortrinsvis er et stylingprodukt. De fleste med krøller vil også have behov for mere dybdegående pleje fra hårmasker eller serum.
Hvad gør krøllecreme ved naturligt krøllet hår?
Generelt har en ordentlig krøllecreme to overordnede effekter på naturligt krøllet hår:
- Det samler og definerer dine krøller
- Det fugter og plejer
Ovenstående er nemlig to sider af samme sag. Hvis du ønsker definerede og adskilte krøller, er de nødt til at være velplejede og fugtmættede for ikke at kruse i fugtigt vejr.
Enhver ordentlig krøllecreme vil dermed være fugtgivende. Er krøllecremen ikke fugtgivende, kan den sagtens skabe hold og samling på krøllerne, men hvis du har tørt hår, vil frisuren ryge i vasken, så snart du bevæger dig ud, og håret begynder at suge fugt og kruse.
Derfor bør du altid sikre dig at vælge en god krøllecreme, hvilket vil sige en krøllecreme, der også indeholder fugtgivende ingredienser.
Hvad gør krøllecreme ved permanente krøller?
En god krøllecreme pepper selv småkedelige permanente krøller op. Når håret begynder at miste sine krøller, kan du altså forlænge virkningen ved at bruge krøllecreme. Det giver samling på lokkerne og definerede krøller – ligesom det er tilfældet ved naturlige krøller.
Vær opmærksom på at vælge en krøllecreme, der også er udviklet til brug i permanentet hår. Det er ikke tilfældet for alle varianter, og selvom du godt kan opleve en effekt med de fleste gode krøllecremer, er det alligevel en god idé at vælge en variant, der faktisk er udviklet til formålet, så du får den bedst mulige effekt.
Permanentet hår har muligvis også brug for gode mængder af fugt, da sådanne hårbehandlinger er hårde ved håret, så sørg gerne for at vælge en variant, der er ekstra fugtgivende.
Virker krøllecreme i glat hår?
Selvom det kan være fristende at forsøge sig med krøllecreme i glat hår for at skabe krøller, er det ikke formålet med cremen, og krøllecreme vil dermed ikke skabe krøller i helt glat hår.
Krøllecreme fremhæver naturlige og permanente krøller, og visse typer har også en effekt på bølget hår.
Krøllecreme har ikke som udgangspunkt en effekt på helt glat hår. Her skal du enten betale dig fra at få håret permanentet hos frisøren eller selv krølle dit hår derhjemme.
Hvordan bruger man krøllecreme?
Krøllecreme bruges af flere årsager. Dels er det et rigtig godt stylingprodukt til krøllet hår. Nogle krøllecremer giver hold, mens andre bare giver adskilte krøller, der er mere definerede.
Krøllecreme er dog også et eminent plejeprodukt til krøllet hår. Krøllet hår er nemlig den type hår, der generelt har det største behov for fugt. Det skyldes den anderledes struktur i hårstråene. Derfor er der også rigtig mange med krøller, der har tørt hår.
Ulempen ved tørt, krøllet hår er, at krøllerne vil forsøge at suge fugt udefra; for eksempel i fugtigt vejr. Og det vil med det samme skabe kruset hår, der både ødelægger frisuren og ser sjusket ud.
Krøllecreme har en øjeblikkelig fugtmættende virkning på håret og modvirker dermed, at håret kruser. Derudover bruges det til selve stylingen; uanset om håret skal være løst eller sættes op.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste krøllecreme?
Den bedste krøllecreme er en krøllecreme, der både kan bruges til pleje og styling, så der er tale om et 2-i-1 produkt. Derudover er det en fordel at prioritere naturlige ingredienser og undgå silikone og sulfater.
Hvornår skal man putte krøllecreme i håret?
Krøllecreme kan enten bruges efter bad inden føntørring – særligt hvis du bruger en varmebeskyttende krøllecreme – og ellers kan det også bruges i tørt hår i forbindelse med styling.
Giver krøllecreme krøller?
Du kan ikke få krøllecreme til glat hår, da krøllecreme er et pleje- og stylingprodukt, hvis formål er at give hold og fylde til de krøller, du i forvejen har. Dermed hjælper en god krøllecreme dig, der allerede har krøller, til at få mere fremhævede og flottere krøller.