Uanset, om du har krøller fra naturens side, eller du har fået lavet permanente krøller, kræver krøllet hår mere fugtpleje end andre hårtyper. Strukturen i krøllet hår skaber mere åbne skællag, der skal plejes og næres godt for ikke at kruse og suge fugt udefra.
Det hele starter naturligvis med de rigtige hårplejeprodukter og hårplejerutiner – og det kan du læse alt om i guiden her.
Overordnet set handler det om at vælge gode produkter, der fugter og plejer, og at undgå, at du ud-tørrer dit hår yderligere. Nedenfor får du en gennemgang af markedets bedste produkter til dine krøller.
Bedste produkter til krøllet hår
I afsnittet her har vi samlet de bedste hårprodukter til naturlige og permanente krøller; lige fra hårvask til pleje og styling.
Bedste Krøllecreme
Bedste shampoo til krøller
Bedste balsam til krøller
Bedste Co-Wash
Bedste hårmaske til krøller
Bedste fugtgivende hårmaske
Krøllecreme: Curl Crush Defining Cream
Blød og lækker leave-in krøllecreme, der båder yder gode mængder af fugt, og som samtidig kan bruges til at style dit hår.
Bedste egenskaber
- Meget fugtgivende
- Godkendt til Curly Girl
- Vegansk og økologisk
En god krøllecreme er i princippet flere produkter i ét og samme produkt. Det skal både give fugtpleje, styrke og give dine krøller det helt rigtige naturlige look. Og alt dét kan denne krøllecreme, der er baseret på naturlige ingredienser, og som samtidig er fri for skrap kemi såsom sulfater, silikone, mineralske olier, parabener og alkohol.
Der er altså tale om et mildt produkt, hvilket er at foretrække til krøllet hår, der hurtigt udtørrer. Til gengæld er produktet smækfyldt med ingredienser, der er rige på fugt og næring. Det betyder også, at krøllecremen er effektiv mod kruset hår og dermed forebygger frizz.
Sidst, men ikke mindst, har cremen også en beskyttende virkning. Det vil sige, at den beskytter mod UV-stråling fra solen, udefrakommende fugt og frie radikaler. Og så er den danskproduceret og kommer i emballage, der er lavet af genbrugsplast.
Shampoo til krøller: Curl Crush Shampoo
Økologisk, mild shampoo, der er fri for skrap kemi, renser håret skånsomt og yder godt med fugt.
Bedste egenskaber
- Godkendt til Curly Girl
- Økologisk og vegansk
- Renser skånsomt
- Fugtgivende
God hårpleje starter naturligvis med det helt basale: shampooen. Og denne shampoo er den måske bedste shampoo til krøller. Både fordi den er godkendt til metoden Curly Girl – og dermed er helt uden skrap kemi – men også fordi den bare gør alt dét, en god shampoo skal gøre.
Denne shampoo er både økologisk og vegansk, og så er den baseret på en helt unik formel, der er udviklet til at give fugt og næring til krøllet hår. Det gør den blandt andet via bambusekstrakt, veganske mikroproteiner og det særlige Aquaxyl.
Shampooen efterlader krøllerne fugtmættede, bouncende og fulde af glans – og så forebygger den krus og frizz.
Som det generelt er tilfældet for produkter fra Hairlust, er også denne shampoo produceret i Danmark og kommer i bæredygtigt, genanvendt emballage.
Balsam til krøller: Curl Crush Balsam
Økologisk balsam, der er udviklet på baggrund af naturlige ingredienser, og som har til formål at styrke, pleje og fugte håret.
Bedste egenskaber
- Godkendt til Curly Girl
- Giver definerede krøller
- Økologisk og vegansk
Selvom god hårpleje starter med god shampoo, kommer (lige så) god balsam i anden række. Shampoo og balsam går nemlig hånd i hånd, da shampoo åbner skællaget og renser, og balsam lukker skællaget og plejer.
Derfor er det også en rigtig god idé at vælge shampoo og balsam fra samme serie, så de komplimenterer hinanden på bedst mulig vis. Denne balsam hører sammen med shampooen ovenfor, og sættet er et godt udgangspunkt for sunde, perfekte krøller.
Produktet her er også fri for skrap kemi, herunder sulfater, silikone og øvrige udtørrende ingredienser. Til gengæld får du masser af naturlig pleje fra blandt andet aloe vera, acai, bambusekstrakt og solsikkefrø.
Krølle Co-Wash: Curl Crush Co-Wash
Co-wash til “rigtig” hårvask i forhold til den originale version af Curly Girl.
Bedste egenskaber
- Godkendt til Curly Girl
- Mildt alternativ til shampoo
- 99,3% naturlige ingredienser
Den originale version af metoden Curly Girl foreskriver, at du vasker håret med en såkaldt co-wash, som i princippet er silikonefri vaskebalsam. Her dropper du altså helt shampooen til fordel for silikone- og sulfatfri pleje af håret med en mild balsam.
Denne vaskebalsam renser skånsomt håret, samtidig med at den efterlader dig med sunde, bløde krøller. Formlen indeholder blandt andet naturlige fugtgivere såsom avokadoolie, mangoekstrakt og aloe vera, og så styrker den de enkelte hårstrå.
Vaskebalsammen er især til dig, der har behov for at vaske dit hår lidt oftere. Det kan være, fordi du bruger stylingprodukter på daglig basis, eller fordi du har tendens til fedtet hår. Produktet er meget mildt og påvirker ikke hovedbundens sebumbalance på samme måde som shampoo.
Hårmaske til krøller: Curl Crush Hair Mask
Leave-in hårmaske til naturlige og permanente krøller, der beskytter, reparerer og genopbygger, så du får perfekte krøller.
Bedste egenskaber
- Til flade krøller og spaltede spidser
- Økologisk og vegansk
- Godkendt til Curly Girl
Dybdegående hårmaske – også kaldet leave-in conditioner – der plejer dine permanente eller naturlige krøller i dybden og tilfører ekstra fugt, uden at produktet tynger håret. Masken samler også spaltede spidser og efterlader dine krøller pæne og velplejede.
Produktet er rigt på protein, der er med til at genopbygge de enkelte krøller, så de genskaber deres styrke og glans.
Modsat mange andre produkter til krøller, så fokuserer denne hårmaske på den helt rigtige balance mellem fugt og protein og ikke kun på fugt, og det giver en god, genopbyggende effekt til skadet hår.
Fugtgivende hårmaske: Moisture Hero Hair Mask
Fugtgivende hårmaske, der giver intensiv pleje til flade krøller, spaltede spidser og meget tørt hår.
Bedste egenskaber
- Ekstra fugtgivende
- 99,3% naturlige ingredienser
- Økologisk og vegansk
Meget tørre permanente eller naturlige krøller har brug for ekstra fugt, og her er denne hårmaske det oplagte valg. Den er baseret på naturlige og økologiske ingredienser og indeholder ikke udtørrende kemi.
Er du almindeligvis glat-håret og har fået lavet permanente krøller, er dette også den oplagte hjælp til at tilføre dit nye hår den mængde fugt, det har behov for. Det gælder også dig med naturlige krøller, der enten er meget grove i strukturen, eller som har fået håret kemisk farvet.
Masken vil hjælpe til genopbygning af de enkelte, løse krøller og skabe den bouncende effekt, der er så eftertragtet. Produktet hjælper også dine krøller, så de bevarer fugten i længere tid.
Typer af krøller
Hår inddeles i typer. Typerne afspejler hårets struktur. Jo højere tal, des mere krøllet er håret.
Det er særligt, hvis du ikke har krøller fra naturens side og derfor overvejer permanente krøller, at det giver mening at sætte sig ind i krøllernes typer. Valget af krøller afhænger af, hvilket look du ønsker.
Hårtype 2A-2C
Hvor hårtype 1 er helt glat hår, er hårtype 2A-2C hår med struktur. Også kaldet bølget hår. Type 2A har det bløde, bølgede look, mens 2C har deciderede bølger, der nærmer sig at krølle.
Hårtype 3A-3C
Hårtype 3A-3C er store, bløde krøller; også kaldet slangekrøller. Igen gælder det, at jo højere bogstavet bag tallet er, des mere krøllet er håret.
Hårtype 4A-4C
Hårtype 4A-4C er meget krøllet hår med små, tætte krøller; også kaldet propktrækkerkrøller eller kinky krøller.
Din type krøller bestemmer behovet for fugt. Jo højere tal i hårtype, des mere små og fine krøller, har du, og des mere fugt kræver dit hår for ikke at tørre ud. Er du i tvivl om, hvilken slags krøller, du har, kan du spørge en professionel frisør.
Typiske problemer i krøllet hår
Sundt og velplejet hår giver de smukkeste krøller, men omvendt følger der også nogle typiske problemer med krøllet hår, som det er værd at være opmærksom på, og det gælder både for naturlige krøller og permanentede krøller.
Krus og frizz
Krøllet hår er den hårtype, der har det største behov for fugt. Det skyldes den struktur, de krøllede hårstrå har. Hvis krøllerne ikke får tilstrækkelig med fugt, vil det yderste lag i hårstråene åbne sig i forsøget på at suge fugt fra omgivelserne.
Det giver et uglet look, da hårstråene bliver mere ru i overfladen og ikke glatte, som hvis de var fugtmættede. Det gør også, at dit hår er mere modtageligt fra udefrakommende påvirkninger og fra fugt fra omgivelserne.
Når kruset hår suger fugt fra omgivelserne – særligt i fugtigt vejr – vil det puffe op og blive frizzy. Det er det nok mest udbredte problem blandt folk med naturligt krøllet hår, selvom det også er et problem ved permanente krøller.
Frizzy hår er stort og uregerligt. Det ødelægger frisuren, og det kan være frustrerende, når du lige er trådt ud ad døren for at tage i skole, på arbejde eller til en aftale, hvor der ikke lige er tid til at gå ind foran spejlet og starte forfra.
Flade krøller
Flotte krøller er store og bouncende krøller fulde af liv. Det modsatte er flade og triste krøller. Der er mange årsager til, at krøllerne bliver flade. Måske har du bare ligget uheldigt i nat og kan rede dine krøller med en god krøllecreme, men flade krøller kan også være mere permanente og skyldes, at dit hår er skadet af kemikalier, cigaretrøg eller sygdom.
Har du flade krøller, kan du først og fremmest få klippet spidserne, da de slidte spidser “hiver” i krøllerne og flader dem ud. Derudover bør du kigge efter årsagen til, at de bliver flade og desuden pleje dem godt med fugtgivende og nærende hårprodukter.
Filtrede krøller
Krøller håret på en filtret måde, skyldes det både krus og friktion. Friktionen sker, når dit hår gnides mod ru materialer; særligt langt hår. Det kan være dit hovedpudebetræk, et halstørklæde eller en højhalset sweater.
Det bedste er naturligvis at undgå materialer, der skaber friktion. Pudebetrækket kan du med fordel udskifte med ét af silke, som er et glat materiale.
Derudover kan du med fordel pleje dit krøllede hår med en god krøllecreme efter bad. En god krøllecreme skaber en beskyttende hinde og krøller dit hår uden at filtre.
De 7 bedste tips til at holde krøller friske
Uanset, om du har naturlige eller permanente krøller, er der meget, du selv kan gøre for at pleje håret og bevare definerede og smukke krøller.
- Vask kun håret når det har brug for det
- Tilføj fugt med gode produkter
- Skru ned for temperaturen
- Detangle dit våde hår
- Pas på hovedbunden
- Pas på håret når du sover
- Brug produkter med nærende ingredienser
1. Vask kun håret når det har brug for det
Vand har en udtørrende effekt. Og det har selv en mild shampoo også; omend i mindre grad end de skrappere produkter på markedet.
Vask krøllet hår, når det trænger (så sjældent som muligt). Især permanentet hår. Det krøllede hår har nemlig en selvrensende effekt og har dermed ikke behov for daglig vask.
Når håret er udsat for stylingprodukter på daglig basis vil du dog have behov for at vaske håret oftere, end hvis du ikke bruger stylingprodukter.
2. Tilføj fugt med gode produkter
Krøllet hår er den hårtype, der her allermest brug for fugt. Det skyldes hårets struktur. Får håret ikke nok fugt, vil det kruse. Kruset hår er mere modtageligt, bliver hurtigere slidt og bliver frizzy; særligt når det kommer ud i fugtigt vejr.
Derfor bør du vælge gode og nærende hårprodukter, der forsyner håret med meget fugt for at undgå krus. Det gælder blandt andet krøllecreme, shampoo og balsam.
3. Skru ned for temperaturen
Varme udtørrer. Det gælder både varmt vand i badet, men i endnu højere grad varme fra stylingapparater og føntørrer. Skru ned for badevandets temperatur, og skru ned for brugen af føntørrer og stylingapparater. Du bør lade håret lufttørre og undgå at frottere håret, så du ikke skaber friktion.
Bruger du føntørrer eller stylingapparater, anbefales det at bruge et varmebeskyttende produkt forinden for at beskytte håret. Varmebeskyttende produkter kan for eksempel være krøllecreme, hårserum eller hårolie med en varmebeskyttende effekt.
4. Detangle dit våde hår
Hårbørstning er hårdt for håret og resulterer ofte i mange knækkede hår. Det kan du undgå ved at vælger en detangler i stedet for en traditionel hårbørste og så vendte med at rede håret, til det er vådt med balsam i. Det minimerer antallet af knækkede hår.
Du bør dog stadig starte nedefra, når du børster håret, så du eliminerer små knuder én efter én og langsomt bevæger dig op igennem håret mod hovedbunden. Det er især vigtigt, hvis du har længere hår. Kort hår kræver ikke nær så stor opmærksomhed.
5. Pas på hovedbunden
En sund hovedbund er lig med et sundt hår. Mange produkter fokuserer udelukkende på håret, men det er i princippet ren symptombehandling.
En hovedbund i balance skaber sundt hår. Derfor bør du ikke kun vælge produkter, der er gode til dine krøller, men også skånsomme produkter, der ikke udtørrer hovedbunden.
Det er for eksempel en god idé at undgå produkter med skrappe sulfater og ophobende silikone. Også mineralske olier (der ikke må forveksles med naturlige olier) og alkohol er meget udtørrende for hovedbunden og bør fravælges.
6. Pas på håret når du sover
Det kan være svært at tro, men du slider faktisk håret en del, når du sover. Det skyldes, at når du vender og drejer dig i søvne, skabes der friktion mellem håret og hovedpuden, og det slider på håret.
Derfor er det en god idé at udskifte dit traditionelle hovedpudebetræk i bomuld eller polyester med et pudebetræk i silke. Den glatte struktur i silke lader nemlig dit krøllede hår glide ubesværet henover materialet uden at skabe friktion.
7. Brug produkter med nærende ingredienser
Det er vigtigt ikke bare at vælge “shampoo til krøller“, men også at kigge på ingredienslisten. Det skyldes, at mange produkter desværre indeholder dårlige og udtørrende ingredienser, der faktisk kan skade mere, end de gavner.
Det er altid en god idé at kigge efter naturlige og aktive ingredienser, når du vælger produkter. Og desuden at gå efter ekstra fugt til dine krøller.
Det er dog en lige så god idé at undgå ingredienser, som er udtørrende, eller som ophober sig i håret. Du bør som udgangspunkt undgå følgende ingredienser, når du vasker dit hår:
- Sulfater
- Silikone
- Parabener
- Mineralske olier
- Alkohol
Curly Girl metoden
Curly Girl metoden er en metode, der er udviklet af frisøren Lorraine Massey. Grundlæggende handler metoden om at undgå skadende ingredienser og at pleje dit hår rigtigt for at bevare smukke krøller.
Metoden består af en række punkter i forbindelse med hårvask:
- Vask håret med co-wash (balsam) eller low-poo shampoo
- Red håret med fingrene i badet, mens du har balsam i håret
- Tør håret ved at kramme det med et bambushåndklælde
- Brug en krøllecreme i det fugtige hår til at fremhæve og pleje krøllerne
Ovenstående er den meget simple version af Curly Girl-metoden, og den findes i forskellige tolkninger, afhængigt af afsenderen.
Nogle vil for eksempel sværge til udelukkende brug af co-wash, mens andre i højere grad vil anbefale low-poo shampoo.
Nogle vil mene, at en t-shirt i bomuld, der her glatte fibre, vil være et udmærket alternativ til et bambushåndklæde, og nogle vil mene, at håret kan redes med en kam eller detangler og ikke bare med fingrene.
Det vigtige er egentlig ikke, hvad metoden præcis foreskriver, men at du tager, hvad du kan bruge fra metoden, så du får en hårvaskerutine, der passer til dig. Desuden kan metoden bruges til alle hårtyper – også glat hår – selvom den er udviklet til naturligt krøllet hår.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan får man gode krøller?
Gode krøller er krøller, der får tilstrækkeligt med fugt og har et naturligt look. Fugtpleje og produkter uden udtørrende kemi er vejen frem.
Hvordan kan jeg få mine krøller til at holde?
Det er en god idé at få slidte spidser klippet af for ikke at tynge håret. Derudover kan du bevare dine krøller ved at bruge gode og fugtgivende hårprodukter og skrue ned for varmepåvirkning fra føntørrer og badevand.
Hvorfor forsvinder ens krøller?
Permanente krøller er mere permanente end krøllerne, du laver med krøllejern, men de forsvinder alligevel gradvist efter 3-4 måneder. Permanente krøller i fint hår forsvinder hurtigere end i hår med naturlig struktur.