Hår

Bedste balsam (TEST): 8 gode balsammer til skadet og tørt hår

Hvad er den bedste balsam til blødt og sundt hår? Vi giver her vores svar.

skrevet af Josefine Vestergaard

bedste balsam test

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Balsam er din bedste ven, hvis du har skadet eller tørt hår. Her får du masser af fugt, næring og pleje, og der er efterhånden mange produkter på markedet, der er fri for skidt kemi og i stedet er baseret på naturlige og aktive ingredienser.

Vi har samlet 8 af de bedste balsammer til skadet og tørt hår til dig her. Uanset om du ønsker en god leave in balsam, eller om du bare gerne vil have hårvasken overstået hurtigt, kan du finde en balsam, der kan forsyne dit hår med lige præcis dén mængde fugt, det har behov for.

Du kan også læse meget mere om valg af balsam i forhold til hårtype og hårproblemer, og hvilke ingredienser du bør prioritere og undgå.

Bedste balsam

Nedenfor har vi samlet 8 af de bedste balsam på markedet:

Bedste fugtgivende

Hairlust Moisture Hero Balsam

Bedste genopbyggende

Repair & Care Silikonefri Balsam

Bedste til tørt & filtret hår

Maria Nila True Soft Conditioner

Bedste til tykt hår

Redken All Soft Mega Balsam

Hairlust Split Fix Balsam

Hairlust Split Fix Conditioner

Fugtgivende og genopbyggende balsam til tørt hår, der afhjælper skadet hår og spaltede spidser.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Fri for silikone, sulfater og parabener
  • Økologisk og vegansk

Leder du efter en rigtig god balsam til tørt hår uden skidt kemi, er det denne fra Hairlust, du skal have fat i.

Her er en balsam, der er fyldt med gode og naturlige ingredienser såsom aloe vera, jojobaolie, kokosolie, kakaosmør og acai, men den er til gengæld fri for silikone, sulfater, parabener, alkohol og mineralolie.

De mange gode ingredienser gør den sprængfyldt med fugt og antioxidanter, mens de naturlige fibre genopbygges og beskyttes. Det er også en balsam, du med fordel kan bruge i hovedbunden, hvis den er tør.

Olaplex Bond Maintenance No 5 Balsam

Olaplex No.5 Bond Maintenance Balsam

Balsam til alle hårtyper med fugtgivende ingredienser og det unikke Olaplex kompleks.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Fugtgivende
  • Fri for sulfater og parabener

Denne balsam fra Olaplex er en god balsam til alle hårtyper, der plejer og fugter håret. Der er tale om en balsam, der med fordel kan bruges efter hver hårvask og som er god til at forebygge problemer med tørt hår.

Produktet er fri for skrappe sulfater og parabener, og så er No. 5 en vegansk og plejende balsam, der giver glansfuldt hår.

Det anbefales at lade denne balsam sidde i håret i 3 minutter, inden den skylles ud – og at bruge den ved hver hårvask efter brug af shampoo.

Hairlust Moisture Hero Balsam

Hairlust Moisture Hero Balsam

Tilfører godt med fugt til kruset og meget tørt hår og hjælper håret til at genopbygge den naturlige fugtbalance.

Bedste egenskaber

  • Til kruset og tørt hår
  • Ekstra fugtgivende
  • Økologisk og vegansk
  • Fri for skidt kemi

Har du hår, der er meget tørt, har tendens til at kruse, eller som bare er kedeligt og glansløst at se på, er denne balsam fra Hairlust lige dét, dine lokker har behov for.

Produktet er fyldt med fugtgivende ingredienser såsom aloe vera og jojobaolie – og så er denne balsam baseret på naturlige, økologiske og veganske ingredienser.

Ingredienserne hjælper desuden håret til at genskabe den naturlige fugtbalance og bevare fugten i håret, hvilket giver et langsigtet resultat.

Det betyder også, at dette er en balsam, der er fri for både silikone, sulfater, parabener, mineralsk olie og alkohol. Derudover er den vegansk og økologisk. Det er altså et rigtig godt valg både for håret og for miljøet.

Kevin Murphy Hydrate Me Rinse

Kevin Murphy HYDRATE-ME.RINSE Conditioner

Fugtgivende balsam til farvet hår med farvebevarende komplex, der stimulerer hårets celler til at bevare fugten bedre.

Bedste egenskaber

  • Til tørt, skadet og farvet hår
  • Stimulerer hårets celler
  • Farvebevarende

Har du tørt hår, farvet hår eller varmeskadet hår, er denne balsam fra Kevin Murphy et skud værd. Den er propfyldt med gode, blødgørende og fugtgivende ingredienser såsom jojobaolie, sheabutter og solsikkeolie.

Derudover indeholder den ingredienser, der dels giver glansfuldt hår, og dels stimulerer hårets egne celler til at bevare fugten og genopbygge de enkelte, skadede hår.

Produktet kan anvendes i tørt hår, og det anbefales desuden kun at lade det sidde i 1-2 minutter, inden det skylles ud. Du behøver dermed ikke forlænge badet for at bruge balsam.

Repair & Care Balsam

Repair & Care Silikonefri Balsam

Ekstra fugtgivende, blødgørende og plejende balsam til tørt og skadet hår, som også mindsker spaltede spidser.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Fri for silikone og sulfater
  • Mindsker spaltede spidser

Til dig, der har meget tørt eller ødelagt hår, er Repair & Care det helt rigtige valg. Produktet er fyldt med aktive ingredienser, der både giver en “her og nu”-effekt, men som også arbejder i dybden og hjælper håret tilbage i balance på længere sigt.

De mange aktive ingredienser styrker håret, så det ikke knækker så nemt, og det giver også en anti-frizz effekt, så ikke håret bliver elektrisk. Alt i alt efterlades du med et blødt og strålende hår fuld af fugt.

Denne balsam er helt fri for silikone og sulfater. Den er i stedet baseret på aktive og naturlige ingredienser, der er gode for håret.

Australian Bodycare Balsam

Australian Bodycare Balsam Med Tea Tree Oil

Fugtgivende balsam til skadet, fint og tyndt hår. Modvirker hårtab og udtynding.

Bedste egenskaber

  • Til tyndt og fint hår
  • Hjælper mod hårtab
  • Vegansk

Oplever du hår, der bliver tyndere, eller sågar hårtab, kan Australian Bodycares hårtabsserie være løsningen.

Serien består af adskillelige produkter, der med fordel kan bruges i kombination, men denne balsam kan også stå alene. Udover at hjælpe på hårtab, tilfører den også håret godt med fugt og afhjælper knækket og ødelagt hår.

Produktet er baseret på naturlige og aktive ingredienser, der virker i dybden, og så har det en neutral duft, der både kan bruges af mænd og kvinder. Denne balsam er vegansk, og den indeholder blandt andet tea tree oil, sheasmør og kakadueblommeekstrakt.

Maria Nila True Soft Balsam

Maria Nila True Soft Conditioner

Til tykt hår, der har tendens til at kruse og filtre, virker denne balsam blødgørende og gør det lettere at rede håret.

Bedste egenskaber

  • Til kruset og tykt hår
  • Modvirker elektrisk hår
  • Fri for sulfater og parabener

Tykt, tørt hår har typisk tendens til at kruse, fordi det suger fugten omkring sig. Det gør det filtret og svært at rede ud.

Problemet løses ved at tilføre håret rigelige mængder af fugt, så behovet for fugt er opfyldt, inden du skal ud i fugtigt vejr. Og det kan denne balsam. Den indeholder desuden arganolie, som også modvirker statisk elektricitet.

Produktet indeholder et særligt farvekompleks, så det med fordel kan bruges i farvet hår, og desuden hjælper til at bevare farven bedre. Derudover beskytter det håret mod UV, og så indeholder denne balsam hverken parabener eller sulfater.

redken-all-soft-mega-conditioner-300-ml-1261-607-0300_1

Redken All Soft Mega Balsam

Balsam til krøllet hår, der kruser, eller glat, tykt hår, der bare er meget tørt og trænger til store mængder fugt.

Bedste egenskaber

  • Til tykt og krøllet hår
  • Til meget tørt hår
  • Ekstremt fugtgivende

Har du krøllet hår, der har tendens til at kruse i fugtigt vejr, eller bare tykkere hår, der er trist og tørt at se på, trænger du til en balsam, der kan give et ordentligt boost af fugt. Og det kan Redken All Soft Mega Balsam.

Det er den måske bedste balsam til tørt hår, og du kan med fordel bruge shampoo og balsam fra samme serie, hvis du vil tilføre håret endnu mere fugt og pleje.

Fordelen ved denne balsam er også, at den kun skal sidde i nyvasket hår et øjeblik. Den er altså hurtig at bruge og kræver ikke et ekstra langt bad.

Alt om balsam

Balsam er ikke bare balsam. Men hvad er balsam så?

Der er stor forskel på at købe en balsam til krøllet hår og en balsam til fint hår, ligesom der er forskel på at købe en balsam til tørt hår og en balsam til kruset eller ødelagt hår.

Nedenfor kan du læse alt, du har behov for at vide om balsam, og du kan også få hjælp til at finde den helt rigtige balsam til netop dit behov.

Hvad gør balsam?

Balsam har overordnet set 2 hovedformål:

  • at lukke skællaget i håret
  • at tilføre fugt

Shampoo åbner skællaget i håret for at kunne rense det i dybden. Balsam lukker skællaget igen, hvilket beskytter håret mod udefrakommende faktorer såsom UV.

Balsam har derudover dét formål at tilføre fugt. Det er dog forskelligt, hvor fugtgivende en balsam er. Der er forskel på mængden af fugt i forhold til, om det er en balsam til normalt til tørt hår eller en balsam til kruset eller meget tørt hår.

Du kan også bruge en shampoo til tørt hår.

Skal man bruge balsam?

Balsam er ikke for alle. Balsam er for dig, der har behov for at forsyne håret med fugt. Det vil sige, at du som minimum skal have dét, der betegnes som “normalt” hår eller lettere tørt hår for at få gavn af en balsam.

Har du kruset, meget tørt eller ødelagt hår, er balsam godt for håret. I nogle tilfælde kræver det også en hårkur for at yde nok fugt i dybden.

Til gengæld skal du som udgangspunkt holde dig fra balsam, hvis du har fedtet hår. Balsam er nemlig ofte rig på olie, hvilket kun gør problemet med fedtet hår værre.

Har du fedtet hovedbund men tørt hår, bør du kun fordele balsam i selve håret og undgå hovedbunden.

Hvad kan balsam hjælpe med?

Balsam hjælper hår, der har behov for fugt. Det styrker håret, og det nærer og plejer.

Den bedste balsam vil bestå af naturlige og aktive ingredienser, der arbejder i dybden på at pleje og genopbygge hårstråene, samtidig med at de tilføres fugt og hjælper til at holde på fugten efterfølgende.

Overordnet set kan du skelne imellem følgende 3 typer af balsam:

  • Balsam til tørt hår
  • Balsam til skadet hår
  • Balsam til kruset hår

Balsam til tørt hår

Tørt hår har brug for fugt. Balsam til tørt hår vil derfor fortrinsvis tilføre håret fugt via naturlige olier. Det kan være alt fra jojobaolie til oliveonlie, solsikkeolie, kokosolie eller en helt femte olie. Ofte vil der være tale om en blanding.

Den bedste balsam til tørt hår vil desuden indeholde aktive ingredienser, der hjælper håret til selv at bevare fugten i fremtiden. En sådan balsam har en mere langtidsvirkende effekt, der reelt hjælper håret og ikke bare symptombehandler.

Er dit hår ekstremt tørt, kan det være en fordel at vælge en leave in balsam, så ingredienserne får ekstra god tid til at arbejde sig ind i hårstråene.

Balsam til skadet hår

Hår kan tage skade af kemisk farve eller varmebehandling fra stylingapparater. Hår, der er skadet, betegnes også som ødelagt eller slidt hår. Nogle vil sågar omtale det som en “høstak”. Der er tale om hår, der har behov for virkelig meget pleje.

Balsam til slidt hår bør indeholde meget mere end fugtgivende ingredienser. Det er lige så vigtigt, at ingredienserne er nærende og plejende, og at de styrker håret i dets genopbygning.

Ofte vil balsam til ødelagt hår indeholde ingredienser, der er rige på vitaminer, mineraler og proteiner, der i forvejen findes i håret såsom kollagen, keratin og vitamin C.

Vær opmærksom på også at vælge en balsam til din hårtype, da der er stor forskel på krøllet og fint hår.

Balsam til kruset hår

Krøllet hår kruser, hvis ikke det er fugtmættet. Det skyldes, at det vil forsøge at suge udefrakommende fugt til sig. Det krusede hår opleves dermed fortrinsvis udenfor; og især i fugtigt vejr.

Krøllet hår har et større behov for fugt end glat hår. Derfor vil krøller næsten altid gavne af balsam til krøllet hår som en fast del af hårvaskerutinen.

Balsam til kruset hår bør være ekstra fugtgivende.

Sådan vælger du den bedste balsam

Balsam er ikke bare balsam. Der er ret stor forskel på de forskellige produkter, afhængigt af hvilke hårtype og hårproblemer, produktet er udviklet til.

Vælg efter hårtype

Der er stor forskel på hår. Nogle har tyndt hår, mens andre har en ordentlig manke, og andre igen har krøllet eller farvet hår.

Der er dermed også forskel på, hvad håret har behov for af ingredienser. Tykkere hår med krøller har for eksempel typisk behov for en fugtgivende balsam for ikke at kruse.

Derfor er det vigtigt at vælge en balsam, der passer til din hårtype, og ikke bare nøjes med en balsam til alle hårtyper.

Har du farvet hår, bør du desuden vælge en balsam til farvet hår, der er farvebeskyttende. Det bevarer farven bedre.

Vælg efter dit problem

Udover hårtypen er det mindst lige så vigtigt at kigge på, hvad de hår har af problemer.

Nogle har tør hovedbund og fedtet hår, andre har kruset eller tørt hår, og andre igen har ødelagt hår. Derfor er det afgørende ikke bare at købe en tilfældig balsam, men at vælge en balsam, der passer til dit hår og dine udfordringer.

Balsam til tørt hår indeholder typisk olier for at tilføre håret rigeligt med fugt, hvilket er super godt, når håret er tørt og netop mangler fugt. Omvendt er det nærmest katastrofalt at tilføre ekstra olie til fedtet hår. Det gør kun problemet endnu værre.

Den bedste shampoo og balsam til netop dig afhænger altså af dit hårproblem.

Vælg efter gode ingredienser

Som med alle andre produkter til hud og hår, er det vigtigt at gå efter gode ingredienser. Vælg shampoo og balsam med naturlige og aktive ingredienser, som plejer i dybden og styrker håret.

Naturlige olier er en god måde at give håret fugt på. Du kan derfor med fordel vælge balsam, der indeholder olier som jojobaolie eller olivenolie, og også sheasmør og aloe vera har gode, plejende egenskaber.

Mange naturlige ingredienser er desuden rige på vitaminer, mineraler og proteiner, som er vigtige i pleje af håret og genopbygningen af de enkelte hårstrå.

Udover at vælge visse former for ingredienser til, er der også visse ingredienser, du med fordel kan undgå, herunder silikone, sulfater og andre udtørrende ingredienser.

Undgå silikone

Både shampoo og balsam har i mange år indeholdt silikone som en ret fast ingrediens. Især mængden af silikone i balsam har givet en falsk følelse af blødt hår.

Håret bliver nemlig ikke spor blødt af silikone. Silikonen lægger sig som et lag udenpå hårstrået, og det er dermed ikke håret, der er blødt, men blot silikonelaget, du kan mærke.

Silikonen gør det til gengæld svært for gode ingredienser at trænge ind i håret, fordi det netop laver en hinde. Bliver det gamle silikone ikke vasket ordentligt ud af håret, udtørrer det håret og gør problemet endnu værre.

Derudover indeholder produkter med silikone som regel også sulfater, fordi sulfater er noget af det eneste rensemiddel, der med succes kan rense gamle rester af silikone ud af håret.

I praksis vil det sige, at du tilfører håret et lag af silikone for at få det til at føles blødt, men at du samtidig tilfører det udtørrende sulfater for at vaske silikonen ud igen.

Det er en ond cirkel, hvor håret bliver mere og mere tørt, og hvor du vil opleve at skulle vaske hår ofte for at bevare illusionen af blødt hår.

Undgå sulfater

Også sulfater har været en fast ingredienser i shampoo og balsam, da det både skummer og renser godt.

Dog renser det for godt, hvilket irriterer og skaber ubalance i den naturlige fugtbalance i hovedbunden. Kommer der ubalance i fugtbalancen, sættes produktionen af naturlige olier typisk op, hvilket giver en kombination af tør hovedbund og fedtet hår.

Nogle sulfater er værre end andre, men vil du være på den sikre side, er det en god idé at undgå sulfater helt i dine hårprodukter.

Undgå udtørrende ingredienser

Balsam skal gerne tilføre fugt. Og derfor bliver det lidt ét skridt frem og to tilbage, hvis du får valgt et produkt, der faktisk indeholder udtørrende ingredienser.

Sulfater, som er nævnt ovenfor, er udtørrende, men det er der også en del andre ingredienser, der i nogle tilfælde bruges i hårpleje, der er.

Det kan for eksempel være mineralsk olie (modsat naturlig olie) og alkohol. Parfume kan ligeledes have en irriterende effekt på hovedbunden, som kan gøre den tør og skællende.

Generelt handler det om at undgå kemi så vidt muligt og i stedet fokusere på produkter, der er baseret på et mere naturligt indhold.

Flere af produkterne i testen her indeholder slet ikke skrap kemi og er dermed velegnede til dig, der gerne vil have et hurtigt resultat, og som ønsker en langsigtet virkning frem for vedvarende symptombehandling.

Hvordan bruger man balsam?

Ligesom det er vigtigt at vælge en ordentlig balsam, der både passer til din hårtype og dine hårproblemer – og som i øvrigt er baseret på gode ingredienser – er det også afgørende at bruge din balsam rigtigt for at opnå den ønskede effekt.

Sådan bruger du balsam korrekt:

  1. Vask dit hår med shampoo
  2. Skyl shampooen ordentligt ud
  3. Vrid det værste vand ud af håret
  4. Fordel balsam i længderne (brug ikke for meget)
  5. Masser balsam godt ind i hovedbunden
  6. Lad balsam sidde jævnfør brugsanvisningen (typisk et par minutter)
  7. Skyl balsam ordentligt ud af håret

Det er vigtigt, at du dels ikke bruger for meget balsam til håret, og at du dels ikke lader det sidde for længe. Begge dele tynger håret unøødvendigt og vil ikke give det ønskede resultat.

Omvendt bør du heller ikke skylle balsam ud med det samme, da det lige skal have lov at trænge ind virke.

Hvor shampoo åbner skællaget for at rense hårstråene, lukker balsam skællagene igen. Derfor er det vigtigt at bruge shampoo først og balsam sidst. Bruger du hårkur, kan du med fordel bruge kuren mellem shampoo og balsam.

Skal man både bruge balsam og hårkur?

Der findes mange forskellige hårprodukter, hvoraf de mest almindelig er shampoo, balsam, hårkur og hårserum. Men hvornår har du behov for hvad?

Overordnet set kan der siges følgende:

  • Shampoo har til formål at rense håret
  • Balsam har til formål at lukke skællagene efter vask og pleje håret overfladisk
  • Hårkur plejer håret mere i dybden
  • Serum plejer også i dybden og kan bruges uafhængigt af hårvask

Som udgangspunkt bør alle bruge shampoo og balsam. Shampoo åbner skællaget i håret og renser det, og balsam lukker det efterfølgende igen.

Hårkur og serum kan bruges til meget tørt hår, hvor hårkur bruges i selve badet, og serum bruges, når hårvasken springes over.

Du bør bruge hårkur efter shampoo men før balsam. På den måde trænger ingredienserne ind i det åbne hårstrå og har et bedre udgangspunkt for at virke i dybden.

Ofte stillede spørgsmål

Er der forskel på balsam og conditioner?

Balsam er det danske ord for det engelske conditioner. Produktet er altså helt det samme med et engelsk og et dansk ord; conditioner vs. balsam.

Er balsam godt for hovedbunden?

Det er en myte fra gammel tid, at balsam ikke må komme i hovedbunden. En ordentlig balsam tilfører masser af fugt – og det har de fleste hovedbunde også godt af. Medmindre du lider af fedtet hovedbund.

Kan man bruge balsam hver dag?

Behovet for balsam er forskelligt. Dog er daglig hårvask sjældent en god idé. Da balsam lukker skællaget igen, bør du dog bruge balsam, hver gang du har brugt shampoo.

Er balsam sundt?

En god balsam tilfører håret fugt og næring og hjælper til et sundt hår. Vælg dog en balsam uden silikone og sulfater, som er en reel plejende balsam, der ikke bare efterlader en falsk fornemmelse.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.