Hår

Bedste shampoo mod hårtab (TEST): 8 bedste til mænd og kvinder

I denne artikel har vi samlet de 8 bedste shampooer mod hårtab til mænd og kvinder. Du kan desuden læse om, hvordan shampoo mod hårtab virker, hvordan du vælger den bedste for dig, og hvad du i øvrigt kan gøre for at forebygge eller afhjælpe hårtab.

skrevet af Josefine Vestergaard

bedste shampoo til hårtab test

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Det er et normalt og udbredt problem for især mænd at tabe håret med alderen, men det kan også ske for kvinder. Og det kan også ske alt for tidligt.

Uanset hvad, kan det være frustrerende og hæmmende for udseendet at miste håret.

Der er heldigvis flere forskellige tiltag, der kan afhjælpe problemet. Blandt andet at vaske håret i hårtab-shampoo.

Bedste shampoo mod hårtab

Nedenfor har vi samlet 8 af de bedste shampoo til hårtab på markedet.

Bedste til hårvækst

Hairlust Grow Perfect Shampoo

Bedste til skadet hår

Hairlust Split Fix Shampoo

Hairlust Grow Perfect Shampoo

Hairlust Grow Perfect Shampoo

Leder du efter en shampoo mod hårtab, der virkelig virker, er det en god idé at vælge en variant som Grow Perfect Shampoo, der har klinisk dokumenteret effekt.

Bedste egenskaber:

  • Klinisk dokumenteret effekt
  • Stimulerer hårvæksten og øger hårets tæthed
  • Plejende effekt

Ved hjælp af naturlige og aktive ingredienser såsom rosmarinolie, aloe vera og AnaGain (økologiske ærtespirer), går shampooen ind og stimulerer hovedbunden og hårsækkene, så hårvæksten øges, og hårstråene hver især bliver tykkere.

Især ingrediensen AnaGain har den direkte effekt på hårsækkene, at hårets vækstfase øges – og det har ofte god effekt på begyndende hårtab, uanset alder og køn.

Derudover har shampooen en plejende effekt, der giver håret liv og glans, og som samtidig er er mild mod hovedbunden.

Shampooen er klinisk testet på et tredjeparts-laboratorium, og resultat af testen er, at hele 78% af de deltagende havde forbedret hårvækst på 3 måneder.

Her får du altså en shampoo, der med stor sandsynlighed kan mindske hårtab hos dig også. Så er du sikker på, at shampooen både stimulerer hårvæksten og øger hårets tæthed.

Australian Bodycare Hair Loss Wash shampoo

Australian Bodycare Hair Loss Wash shampoo

Australian Bodycare har fået stor succes med deres hud- og hårprodukter, og varianten, der mindsker hårtab er ligeledes anmelderrost.

Bedste egenskaber:

  • Til hårtab, tyndt hår og beskadiget hår
  • Indeholder biotin, capilia longa og tea tree oil
  • Synlig effekt på 12-20 uger

Her får du ved hjælp af naturlige ingredienser en god shampoo, der styrket dit hår, så du får tykkere og stærkere hår.

Via naturlige ingredienser som tea tree oil, biotin og capilia longa, styrkes håret, og hårvæksten øges. Shampooen er dermed både udviklet til hårtab, beskadiget hår og tyndt hår.

Netop fordi hårsækkene påvirkes, og håret vokser relativt langsomt, skal du væbne dig en smule med tålmodighed for at se virkningen af produktet. De fleste vil opleve en effekt efter 12-20 uger, og shampooen skal fortsat bruges for at vedligeholde effekten.

For en endnu mere effektiv virkning, kan shampooen kombineres med balsam og serum fra samme serie.

Yuaia Grow and Glow Shampoo og Balsam

Yuaia Grow and Glow Shampoo & Balsam

Her får du en pakke med både shampoo og balsam, så du har det bedste udgangspunkt for at komme hårtabet til livs hurtigst muligt. Produkterne øger hårvæksten og hårtætheden og kan reducere hårtab markant.

Bedste egenskaber:

  • Dokumenteret effekt på 89%
  • Indeholder mange aktive ingredienser
  • Pakke med både shampoo og balsam

Grow and Glow Shampoo er den måske bedste shampoo mod hårtab på markedet. Den indeholder blandt andet ingrediensen capilia longa, som har dokumenteret effekt på reduktion af hårtab på 89%.

Derudover indeholder produkterne ingredienser med en dokumenteret effekt på 52% på forbedret hårtæt og en øgning i hårstråets diameter på 11,3%. Effekten fås blandt andet ved at stimulere hovedbundens bakterieflora på mikroplan.

Alt i alt er du altså ret sikker på at få en shampoo, der får håret til at vokse hurtigere. Og ved at kombinere shampoo og balsam, ser du en hurtigere effekt og samtidig får du en plejende effekt, der efterlader et strålende og sundt hår.

Kevin Murphy Plumping Wash Shampoo

Kevin Murphy Plumping Wash Shampoo

Kevin Murphy Plumbing Wash Shampoo er en blødgørende og effektiv shampoo mod hårtab, der via aktive ingredienser kan stimulere hårvæksten og hårtætheden.

Bedste egenskaber:

  • Øger hårets tæthed og vækst
  • Blødgørende effekt
  • Giver umiddelbar effekt

Via ingredienser som ekstrakter fra nælde og ingefær, øges mængden af aminosyrer, og dét kan ses på håret. Aminosyrerne styrker hårsækkene, hvilket resulterer i øget og sund hårvækst og fyldigere hår.

Shampooen er produceret til tyndt hår, men er også oplagt ved begyndende hårtab eller bare naturligt tyndere hår med alderen.

Udover at have en effekt på selve hårvæksten, indeholder shampooen også ingredienser, der efterlader håret blødt og skinnende for et mere velplejet og sundere hår.

hairlust-splitfix-shampoo

Hairlust Split Fix Shampoo

Sprængfyldt med gode, naturlige og aktive ingredienser er Split Fix Shampoo både mild for hovedbunden og styrkende for håret ved at styrke hårstråene og modvirke spaltede spidser og knækkede hår.

Bedste egenskaber:

  • Fri for sulfater, silikone, alkohol og parabener
  • Økologisk og vegansk
  • Indeholder mange naturlige og aktive ingredienser

Split Fix Shampoo er egentlig udviklet til tørt og skadet hår, men da det også kan medføre hårtab, og shampooen generelt er mild og styrkende, bør den tages med i testen her.

Den er ekstremt mild og er blandt andet fri for silikone, udtørrende alkohol, parabener og sulfater – og så er den tilmed økologisk og vegansk, produceret i Danmark og kommer i en bøtte af genbrugsplast.

Alt i alt er der altså tale om et godt produkt; både for dig og dit hår, men også for miljøet og dyrene.

I shampooen her er det især koffein fra kaffebønneolie, der stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket giver øget næring til hårsækkene og dermed en øget og sund hårvækst. Samtidig styrkes selve håret af en masse fugt.

Kérastase Densifique Bain Densité Homme Shampoo

Kérastase Densifique Bain Densité Homme Shampoo

Leder du efter en shampoo til tyndt hår og begyndende hårtab hos mænd, er denne shampoo fra Kérastase et virkelig godt bud. Hårsækkene stimuleres til at producere mere hår, og håret får fylde og bliver mere modstandsdygtigt.

Bedste egenskaber:

  • Indeholder biotin og polymer
  • Særligt udviklet til mænd
  • Stimulerer hårsækkene og giver håret fylde

Øget hårvækst og mere fylde til eksisterende hår er gode egenskaber for en shampoo til hårtab og tyndt hår generelt. Shampooen giver fylde og sundt hår, der ikke så let knækker.

Håret vil se tættere og mere fyldigt ud – uden at det giver håret tyngde, og det kan man mænd med begyndende hårtab have glæde af.

Ønskes der et hurtigere og mere synligt resultat, kan shampooen med fordel bruges sammen med Kérastases hårkur til hårtab: Kérastase Densifique Homme Hair Programme.

Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo

Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo

Hårtab kan skyldes en hovedbund i ubalance, og i det tilfælde, er Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo et godt sted at starte.

Bedste egenskaber:

  • Beroligende og lindrende effekt på hovedbunden
  • Indeholder E-vitamin og peptider
  • Fri for sulfater og parabener

Med Maria Nila Head & Hair Heal Shampoo får du dels en shampoo, der plejer hovedbunden, og dels en shampoo, der plejer håret, farvesbeskytter og beskytter mod frie radikaler og UV-stråling.

Shampooen har en beroligende og lindrende effekt på hovedbundsproblemer såsom skæl og tørhed – og det giver et sundere hår.

Shampooen er især god til dig med tyndt hår, der har tendens til at knække eller spalte. Men en del hårtab skyldes også ubalancer i hovedbunden, og det kan denne milde shampoo rette op.

Her får du et produkt, der rent faktisk plejer og beskytter i dybden, og som ikke bare giver en overfladisk og kortvarig effekt. Den er desuden meget mild og helt fri for parabener og sulfater.

Biolage Full Density Thickening Hair Shampoo

Biolage Full Density Thickening Hair Shampoo & Balsam

Til fint og tyndt hår giver denne shampoo og balsam ekstra fylde, volume og liv. Desuden indeholder produkterne biotin, der styrker hårvæksten. Håret bliver sundere, tykkere og mere glansfuldt.

Bedste egenskaber:

  • Til tyndt hår
  • Indeholder biotin
  • Giver fylde og volume
  • Modvirker knækkede hårstrå

Denne shampoo til tyndt hår er ikke en egentlig shampoo til hårtab, men da den indeholder biotin, vil den alligevel have en positiv effekt på hårvæksten.

Shampooen er altså god til dig med begyndende hårtab og tendens til knækkede hårstrå. Den beskytter dit tynde hår, øger væksten og giver et sundt hår.

Kombinationen af shampoo og balsam hjælper til at rense håret i dybden og efterfølgende at tilføre godt med fugt, der blandt andet modvirker tørt hår, der lettere knækker.

Derudover indeholder begge produkter biotin, der fremmer hårvæksten ved at booste cellevækst- og deling i hårsækkene.

Før du køber en shampoo mod hårtab

Før du begiver dig ud i at klikke shampoo i kurven, er det værd at læse om effekterne, så du har et bedre udgangspunkt for at vælge den bedste shampoo.

Det kan du gøre herunder.

Virker shampoo mod hårtab?

Det kan virke for godt til at være sandt, at den rigtige shampoo kan virke mod hårtab. Det afhænger dog også i høj grad af både shampoo og årsag til hårtab, hvorvidt et hårprodukt kan have en effekt på problemet.

Mangler håret visse vitaminer eller stimuli af hovedbunden, kan en shampoo mod hårtab have en rigtig god effekt.

Er der derimod tale om arvelighed eller sygdom, er det ikke sikkert, at selv den bedste shampoo mod hårtab har en virkning.

Hvordan virker shampoo mod hårtab?

Hvordan, shampoo mod hårtab virker, afhænger af den enkelte shampoo.

Nogle shampooer styrker de eksisterende hårstrø, så de bliver tykkere, og den eksisterende mængde hår får mere fylde.

Andre øger hårvæksten ved stimuli af hårsækkene, så der kommer flere hårstrå.

Og andre igen styrker håret og modvirker hårtab, så du ikke mister mere af dit eksisterende hår ved at tilføre manglende vitaminer til hårsækkene.

En del af de bedste shampooer mod hårtab har flere af virkningerne. Det vil sige, at de typisk både stopper hårtab og øger hårvækst – og i nogle tilfælde også øger hårets fylde.

Andre produkter til hårtab

Shampoo er ikke den eneste hjemmekur mod hårtab. Du kan med fordel supplere shampooen med mere dybdegående produkter eller hårvitaminer.

Serum mod hårtab

Hvor shampoo arbejder ret yderligt i hårstråene, arbejder serum i dybden. Begge dele har fordele, og hvis du gerne vil se en hurtigere effekt, kan det være en god idé at kombinere shampoo med serum.

Hårkur mod hårtab

Et alternativ til serum er hårkur. Hårkur har også en dybdegående virkning, men ingredienserne er sat anderledes sammen, så du skal bruge hårkuren sjældnere; typisk en gang om ugen.

Hårvitaminer

Hårvitaminer har virkelig vundet ind over de seneste år. Som danskere er vi vant til at tage vitaminer i mange andre henseender.

Vi tager d-vitamin om vinteren, gravid-vitaminer under graviditet og multi-vitamin for en sikkerheds skyld – især hvis der er skåret ned for animalske produkter.

Hårvitaminer er vitaminpiller med de vitaminer, der styrker håret. Vil du gerne problemet med hårtab til livs hurtigt, kan det være en god idé både at arbejde indefra og udefra på samme tid ved at spise hårvitaminer og vaske håret i shampoo mod hårtab.

Balsam mod hårtab

Du bruger måske allerede shampoo og balsam i kombination. Det er en hurtigere måde at få en dybdegående og rensende virkning, og vælger du shampoo og balsam fra samme producent, får du typisk en virkning, der supplerer hinanden rigtig godt og dermed giver et endnu fyldigere hår.

Dette bør du vide om hårtab

Der er en række ting, der er gode at vide, hvis du lider af hårtab og gerne vil finde den bedste shampoo mod hårtab. Der er blandt andet genetisk forskel på hårtab hos kvinder og mænd, ligesom årsagerne til hårtabet kan spille ind på produkternes virkning.

Er der forskel på hårtab hos mænd og kvinder?

Der er ofte forskel på hårtab hos kvinder og mænd. Særligt når det kommer til aldersbetinget og arveligt hårtab.

Det skyldes, at mænd naturligt bliver påvirket af de mandlige kønshormoner til gradvis tab af hårsækkene.

Hos mænd er det altså selve hårsækken, der med alderen forsvinder, og derfor er øget hårvækst hos mænd ikke altid en mulighed.

Hårtab hos kvinder skyldes i højere grad vitaminmangel og livsstil, selvom det også kan være arveligt. De fleste aldrende kvinder har dog stadig hårvækst og oplever ikke skaldethed som hos mænd.

Kvinder, der lider af hårtab grundet alder eller arvelighed, vil typisk have en højere mængde af mandligt kønshormon, som er skyld i problemet.

Årsager til hårtab

Aldersbetinget & Arveligt hårtab

Den mest almindelige årsag til hårtab hos mænd – og nogle kvinder – er, når der er tale om aldersbetinget og genetisk hårtab.

Aldersbetinget hårtab vil sige, at hårvæksten med tiden mindskes. Det er naturligt hos især mænd, men forekommer også hos kvinder. Dog typisk i mindre grad, da årsagen fortrinsvis er det mandlige kønshormon.

Arveligt – eller genetisk – hårtab vil sige, at du kan være mere disponeret for hårtab og skaldethed, hvis dine forældre og bedsteforældre er det. Nogle har bedre gener end andre, når det kommer til at bevare fyldigt hår.

Mangel på vitaminer & mineraler

Når der ikke er tale om “naturligt hårtab” som egentlig er tilfældet ved både aldersbetinget og arveligt hårtab, kan en anden årsag være mangel på vitaminer og mineraler.

Især mangel på henholdsvis B3-vitamin og B7-vitamin kan føre til mindre hårvækst, tyndere hår eller decideret hårtab.

I nogle tilfælde kan hårtabet altså stoppes ved at ændre på kosten, tage kosttilskud eller booste håret med vitaminer via shampoo mod hårtab.

Stress & livsstil

Stress kan have mange alvorlige konsekvenser – også fysisk. Lider du af stress i en længere periode, kan det påvirke celledannelsen, og det kan blandt andet påvirke hårvæksten og føre til hårtab.

Du kan naturligvis godt booste hårvækst og celledannelse ved at vælge shampoo mod hårtab og/eller tage vitamintilskud, men du bør også samtidig tage hånd om det reelle problem, da stress og livsstilproblemer har mange andre følgevirkninger for krop og sind.

Sygdom

Visse sygdomme kan føre til hårtab. I disse tilfælde kan hårtabet ikke nødvendigvis behandles med shampoo mod hårtab.

Er du i tvivl, om der er noget, du kan gøre for at mindske eller stoppe hårtabet ved sygdom eller indtag af medicin, bør du konsultere din læge.

Ingredienser du bør kigge efter

Der er overordnet set 3 forskellige ingredienser, du bør kigge efter, når du kigger efter den bedste shampoo, der kan hjælpe mod hårtab:

  • Niacin
  • Biotin
  • Naturlige olier

Niacin

Niacin er B3-vitamin, som hjælper kroppen med at omdanne næring fra mad til energi, som cellerne i kroppen har behov for. Mangler du niacin, kan det føre til hårtab.

Niacin hjælper ikke i sig selv med for eksempel hårtab som resultat af alder, men kan være værd at forsøge, hvis du lider af hårtab som kvinde, eller hvis du som mand lider af tidligt hårtab.

Biotin

Biotin er B7-vitamin. Vitaminet hjælper til cellevækst og celledeling, hvilket er nødvendigt for hårdannelse. Biotin kendes af samme årsag også som hårvitamin. Vitaminet findes naturligt i mad; særligt i animalske produkter. Derfor vil mange veganere opleve mangel på B7-vitamin.

Bliver håret tyndere, eller begynder du at miste håret, kan det være fordi, du mangler biotin i kroppen. Et tilskud eller shampoo mod hårtab, der indeholder biotin, kan være en løsning.

Naturlige olier

En del naturlige olier er kendt for at have en positiv effekt på hårtab. Det gælder for eksempel timianolie, lavendelolie, mandelolie, arganolie, avocadoolie og rosmarinolie.

Olierne har forskellige effekter, hvor nogle stimulerer hovedbunden, mens andre plejer håret og forebygger, og andre igen fremmer hårvæksten.

Det skal du undgå

Ligesom der er en række ingredienser, der er værd at gå efter, når du søger produkter til hårtab, er der ligeledes en række ingredienser, du helt bør undgå. Det gælder både ingredienser i din shampoo, men i lige så høj grad i andre hårpleje- og stylingprodukter:

Alkohol

Alkohol har en udtørrende effekt, og det er hverken sundt for hår eller hovedbund. Undgå shampoo og andre hårprodukter, der indeholder alkohol.

Sulfater

Sulfater er det, der giver klassiske shampooer deres skummende effekt. Desuden renser det, hvilket er den primære årsag til, at sulfater anvendes i shampoo. Sulfater renser dog så effektivt, at det ofte har en irriterende effekt på hovedbunden.

Brug af shampoo med sulfater kan også skabe en “afhængighed” af shampoo, da det renser så effektivt, at al hovedbundens naturlige olie renses væk, hvilket vil medføre en overproduktion og hurtigt give fedtet hår.

Silikone

Silikone lægger sig som en hinde udenpå håret og får det til at se skinnende ud og føles blødt.

Da der er tale om en hinde udenpå håret, er det dog kun for syns skyld og har dermed ingen reel effekt på håret, der tværtimod kan have svært ved at tage imod plejende ingredienser og kan blive yderligere udtørret under silikone-hinden, som vil kræve daglig vask for at bestå.

Gode råd til hårtab

Udover at pleje hovedbund og hår med den bedste shampoo til formålet, kan du også foretage en række justeringer i din hverdag, der kan have positiv effekt på sund hårvækst, og som du kan tage hånd om sideløbende med brugen af hårtabsshampoo:

  • Drik nok vand
  • Sænk dit stressniveau
  • Kig din medicin igennem for bivirkninger
  • Undgå stramme frisurer
  • Spis sundt og varieret
  • Begræns indtaget af alkohol
  • Drop cigaretterne
  • Dyrk nok motion

Alle de ovenstående råd kan have en effekt på dit krops funktioner, herunder produktionen af hår og sund hårvækst.

Vil du gerne hårtabet til livs hurtigst muligt, handler det om at styrke kroppens funktioner, celledannelse og cellevækst mest muligt – og det kan du gøre ved at følge rådene ovenfor.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken shampoo er bedst mod hårtab?

Lider du af hårtab, bør du vælge en shampoo mod hårtab; altså en shampoo, der er produceret til formålet. Den vil typisk være uden sodium lauryl sulfat og desuden indeholde niacin eller biotin.

Kan man stoppe hårtab?

Hårtab er en naturlig del af dét at blive ældre – især for mænd. Øgning af blodgennemstrømning til hårsækkene via enten medicin eller shampoo mod hårtab kan stoppe eller mindske hårtabet.

Kan shampoo give hårtab?

Rigtig mange typer af shampoo indeholder en hel del skadelig kemi – og det kan faktisk genere hovedbunden så meget, at brug af shampooen fører til hårtab hos kvinder og mænd. Derfor bør du vælge en god shampoo uden skadelig kemi.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.