Tidens tand, din livsstil og vitaminmangel kan forårsage tyndt hår. Det er dog muligt at få tykkere hår igen ved at ændre lidt på dine vaner og pleje håret med de rigtige produkter.
I guiden her får du svar på, hvorfor du får tyndt hår, og hvordan du kan få tykkere hår igen. Det kræver heldigvis ikke særlig meget at forebygge både udtynding og decideret hårtab.
En hovedbund i balance og sundt hår giver mulighed for tykkere og længere hår. De enkelte hårstrå fylder mere, der bliver flere hår på samme tid, da hårenes levetid forlænges, og vækstprocessen speedes op.
Hvad er tykt hår egentlig?
Tykt hår forveksles ofte med tykke hårstrå – men der er tale om to helt forskellige ting.
Tykt hår betegner nemlig tætheden i håret.
Du kan sagtens have tynde hårstrå, men et fyldigt og tykt hår – ligesom du kan have tykke hårstrå men tyndt hår, fordi der ikke er så mange af dem.
Er tykt hår bedre end tyndt hår?
Tykt hår er ikke nødvendigvis bedre end tyndt hår, da en del er genetisk betinget, men det har sine fordele. Håret er nemlig mere modstandsdygtigt, når der er flere hår.
Det betyder dermed ikke nær så meget, hvis du i en periode taber lidt ekstra hår – for eksempel på grund af hormonelle forandringer i forbindelse med graviditet, amning eller stress – eller hvis du har tendens til hår, der knækker.
Du har heller ikke lige så stor risiko for bare pletter, når håret sættes op, høje tindinger eller sågar hårtab, hvis du har tykt hår. Derfor er det en god idé at arbejde hen imod netop dét.
Kan alle få tykt hår?
Hårets tæthed er som udgangspunkt genetisk betinget. Men du kan alligevel godt stimulere din hovedbund til at sætte produktionen op og dermed få tykkere hår.
Det vil sige, at hvis du fra naturens side har tynd hårvækst, kan du via små livsstilsændringer og de rigtige hårprodukter stimulere hovedbunden, så du oplever at få tykkere hår.
Ofte vil virkningen være, at dit tynde hår vokser hurtigere, og der dermed er flere hår “ude” på én gang. Du taber nemlig en del hår hver dag, men hvis de nye vokser hurtigere ud, vil du automatisk få tykkere hår.
Samtidig vil en anden virkning være at beskytte håret mod at knække, da mange knækkede hår tilsammen giver følelsen af et tyndere hår.
Sådan får du tykkere hår: 10 tips til tykkere hår
Hvordan får man tykkere hår? Der er faktisk ret mange ting, du selv kan gøre, for at få tykkere og længere hår, og mange af den nedenstående tips kræver en meget lille indsats i måden, du behandler dit hår, og alligevel får du en synlig effekt i form af sundere og tykkere hår.
- Vask håret mindre
- Skru ned for temperaturen
- Brug en shampoo til volumen
- Brug balsam til volumen
- Brug hårkur og serum til vækst
- Børst håret grundigt og forsigtigt
- Pas også på varmen når du styler håret
- Få de rigtige vitaminer & mineraler
- Få gang i blodomløbet med massage
- En sund livsstil
Vask håret mindre
Hårvask slider på håret og medvirker, at hårstråene bliver slidt og falder hurtigere af. Vil du gerne have tykkere hår, kan du med fordel skrue ned for hyppigheden af hårvaske.
De fleste kan med fordel nøjes med at vaske hår 1-2 gange om ugen. Bader du oftere end det, kan du enten sætte bruseren ned i skulderhøjde eller bruge en badehætte.
Det er misforstået, at håret har brug for vask dagligt. Er det tilfældet, fordi dit hår ellers bliver fedtet, er der ubalance i hovedbundens sebumbalance.
Hovedbunden er nemlig langt hen ad vejen selvrensende. Det vil sige, at det naturligt producerede fedt sørger for at rense håret.
Er der ubalance i sebumproduktionen, er det ofte fordi, at der er vasket hår for ofte og/eller, at der bruges for skrappe produkter, så det naturlige fedt fjernes, og produktionen dermed sættes unødvendigt op.
Vasker du hår dagligt, er du nødt til at skrue ned for det ugentlige antal af hårvaske gradvist, så produktionen af naturligt hårfedt kan nå at rette sig til lidt ad gangen. Det kan altså tage lidt tid, før du oplever sundere og tykkere hår.
Skru ned for temperaturen
Du bør ikke kun skrue ned for antallet af ugentlige hårvaske, men også for temperaturen på badevandet. Varmt vand slider tilsvarende på håret og skaber ubalance i hovedbundens sebumproduktion.
Du kan med fordel skrue ned for varmen, når du vasker håret. Det behøver ikke at være koldt; lunkent er fint. Vær dog opmærksom på, at din hud også har bedst af at bade i lidt køligere vand.
Det vil sige, at du altså enten kan sætte bruseren ned i skulderhøjde og bade i varmt vand, som du plejer, og så skrue ned, når du skal vaske håret.
Men du kan også med fordel – for din huds skyld – skrue lidt ned for varmen på badevandet. Ofte er det ren tilvænning, der skal til, og du kan jo begynde med en enkelt grad i morgen og så skrue ene grad mere ned i næste uge.
Brug en shampoo og balsam til volumen
Når du vælger produkter til hårvask, bør du vælge en god shampoo og balsam, der har til formål at skabe volumen i håret.
Produkter, der er udviklet til at skabe volumen, beskytter typisk håret imod at knække, og plejer og styrker håret.
Det er desuden en god idé at vælge hårprodukter, der fugter godt, da fugtigt og elastisk hår ikke knækker så nemt som tørt hår, og færre knækkede hår giver et mere fyldigt hår.
Undgå skrap kemi
Det er dog ikke nok at vælge en god shampoo og balsam til tykkere hår. Det handler i lige så høj grad om at vælge ordentlige produkter, der ikke har en modsatrettet effekt.
Skrap kemi såsom sulfater, silikone, parabener og mineralske olier slider på håret og skaber ubalance i hovedbunden, og det øger risikoen for, at håret bliver tørt og hurtigere knækker.
Tørt hår, der knækker, syner tyndere. Derfor bør du vælge gode produkter, der er baseret på naturlige og aktive ingredienser, hvis du ønsker fyldigt hår.
Ofte kan du også komme tør hovedbund, kløe og skæl til livs ved at udskifte de skrappe produkter med nogle mildere alternativer.
Brug hårkur og serum til vækst
Mens shampoo og balsam arbejder overfladisk i håret, arbejder hårkur og serum mere i dybden. Hårkur bruges ved hårvask, mens serum bruges uafhængigt af hårvask.
Begge dele tilfører fugt, så håret ikke bliver tørt og knækker, og derudover kan du få produkter, der stimulerer hårvæksten, så du får tykkere hår.
Det vil sige, at hvor shampoo og balsam plejer og beskytter, kan hårkur og serum gå ind og påvirke hårproduktionen direkte ved at indeholder ingredienser, der stimulerer hårvæksten, så håret både vokser hurtigere og også bliver stærkere og mere modstandsdygtigt.
Børst håret grundigt og forsigtigt
Hår, der filtrer, knækker hurtigere. Hvis du gerne vil have tykkere hår, handler det om at børste håret helt ud – men red håret forsigtigt, så du ikke knækker hår i processen.
Start nedefra, når du børster håret, og gå forsigtigt opad, så du børster lidt ad gangen. Har du meget filtret hår, kan du med fordel putte en smule leave-in balsam i, inden du går i gang med hårbørsten.
Glat, fint hår redes med fordel med en børste – gerne med naturhår – mens krøllet hår har bedre af at blive redt med en bredtandet kam.
Nogle anbefaler at børste håret dagligt, mens andre anbefaler at vente til inden hårvask. Det afhænger dog af din hårtype, og hvor filtret dit hår bliver, når det ikke børstes dagligt.
En god tommelfingerregel er at børste så sjældent, som det er muligt ud fra det hår, du har.
Pas også på varmen når du styler håret
Det er ikke kun varmt vand, der giver slidt hår og ubalance i hovedbunden; det gør direkte varme fra varme- og stylingapparater såsom føntørrer, krølle- og glattejern også. Faktisk i langt højere grad, da direkte varme medfører slidt og skrøbeligt hår.
Vil du gerne værne bedst muligt om dit hår, skal du helt undgå at bruge stylingapparter med varme og lade dit hår lufttørre efter bad.
Har du ikke lyst til helt at undgå stylingapparaterne, kan du enten udskifte dem med apparater uden varme eller alternativt skrue ned for brugen, så de ikke bruges på daglig basis. Jo mindre, des bedre.
Hårfarve og extensions har nogenlunde samme skadende virkning på håret, så her skal du også passe på, hvis du ønsker at få tykkere hår.
Få de rigtige vitaminer & mineraler
Håret har brug for en lang række af vitaminer og mineraler i vækstprocessen. Spiser du varieret nok, får du det hele via kosten, men det er langt fra alle, der gør det.
Er du i tvivl, kan det være en god idé at supplere med hårvitaminer, som er vitaminpiller, der indeholder de vitaminer og mineraler, som dit hår har behov for. Vælg gerne en variant, der er udviklet til at booste hårvæksten.
Hårvitaminer kan fås som traditionelle piller eller tabletter, men de kan også fås i en innovativ opgradering i form af vitaminvingummier, der har konsistens og smag som traditionel vingummi – og de kan også fås i en vegansk variant.
Hårvitaminer har typisk en lidt lang responstid på 3-4 måneder, så det er ikke den hurtige vej til fyldigt hår. Til gengæld er det en måde at få sundere hår fremadrettet.
9. Få gang i blodomløbet med massage
God blodcirkulation i hovedbunden giver en bedre vækst. Derfor kan du med fordel give dig selv hovedbundsmassage – eller få din partner til det.
Du kan også købe apparater, der er udviklet til at give hovedbundsmassage.
En bedre blodcirkulation giver bedre vækst. Vær dog opmærksom på, at du skal masseres jævnligt – gerne dagligt – for at opnå en vedvarende effekt. En god vane er at kombinere hårvask med en god hovedbundsmassage.
Massage i hovedbunden forebygger også tør hovedbund og danner udgangspunkt for en sund hårvækst.
10. En sund livsstil
Håret har brug for masser af fugt og vitaminer for at forblive sundt. Derudover er et godt blodomløb vigtigt:
- Vitaminer kan du få via en sund og varieret kost
- Fugt kan du få ved at drikke rigeligt med vand, spise sundt og varieret og undgå dehydrerende vaner såsom alkohol og cigaretter
- Motion forbedrer blodomløbet
Og det er naturligvis ikke kun dit hår, men også din hud og din krop generelt, der har godt af en sund livsstil.
Bedste produkter til tykkere hår
Livsstil kan gøre meget i kampen om et tykkere og stærkere hår. Men de helt rigtige produkter kan også give et hurtigt og effektivt skub i den rigtige retning.
Det handler i bund og grund om at finde produkter, der ikke er proppet med skrap kemi, men som i stedet indeholder naturlige og aktive ingredienser, der kan gå ind og påvirke hårproduktionen.
Shampoo og balsam virker overfladisk, og derfor skal du have fat i andre produkter for at få en reel virkning. Enten serum og hårkur, der virker i dybden, eller hårvitaminer, der virker indefra.
Hårserum: Grow Perfect™ Hair Growth Serum
Dette serum er et godt våben mod hårtab, da det kan bruges direkte i hårbunden, og så er det udviklet på baggrund af naturlige ekstrakter med dokumenteret effekt.
Du er altså sikker på at købe et produkt, som har bevist effekt på hårtab via et tredjepartslaboratorium, og det gør chancen for effekt hos dig væsentligt større.
Netop fordi serummet påføres direkte i hovedbunden og dermed trænger direkte ned i hårfolliklerne, vil der typisk også være synlig effekt på mere fyldigt hår efter få ugers brug. Det er altså en løsning, der speeder processen gevaldigt op.
Udover særligt udviklede komplekser baseret på naturlige ingredienser, indeholder dette serum også koffein, som modvirker og udsætter den ændring, hårfolliklerne gennemgår med alderen. Serummet kan altså også have en effekt på naturligt, aldersbetinget hårtab.
Det er en fordel med naturlige ingredienser og dokumenteret effekt, men produktet har også mange andre fordele. Det er nemlig både vegansk, økologisk og fri for parfume. Derudover er det produceret i Danmark i emballage af genbrugsplast, og er dermed også et mere bæredygtigt valg.
Volumen spray: Grow Perfect™ Thickening Spray
Denne leave-in hovedbundskur er både nem at påføre, og så skal den ikke vaskes ud. Den påføres direkte i hovedbunden og er udviklet til at bekæmpe tørhed og skabe balance, hvilket er et godt udgangspunkt for stærkt hår.
Kuren er udviklet på naturlige og aktive ingredienser, der både tilfører en masse fugt og dermed modarbejder tør hovedbund og kløe, og som samtidig går i dybden og modvirker hårtab og udtynding.
En del af de benyttede ingredienser er med dokumenteret effekt. Blandt andet har komplekset RootBioTec™ dokumenteret effekt på reducering af hårtab på op til 31%.
Produktet er fri for silikone, sulfater og parabener, og så er det både økologisk og vegansk. Derudover kan kuren bruges til alle hårtyper, og så er det også et mere bæredygtigt valg, da den er produceret i Danmark, og emballagen er udviklet af genbrugsplast.
Hårvitaminer
Ønsker du at få tykkere hår og komme hårtab til livs, er det en god idé at kombinere et hårprodukt med hårvitaminer, så håret plejes både udefra og indefra.
Fordelen ved netop disse vitaminpiller er, at det er såkaldte tyggevitaminer, som er en form for velsmagende vingummi. De er desuden fri for både sukker, farvestoffer og gluten – og så er de veganske.
Emballagen i sig selv er fin og feminin og kan sagtens stå fremme på badeværelseshylden.
Pillerne her er baseret på biotin og zink, som er to af de vigtigste vitaminer og mineraler for sund hårvækst og kraftigere hår, og generelt er indholdet overvejende naturligt.
Hvilke vitaminer giver tykkere hår?
Der skal rigtig mange vitaminer og mineraler til at holde håret sundt og stærkt. Men nogle vitaminer er vigtigere end andre.
Leder du efter vitaminer og andre virkningsfulde ingredienser til håret, kan du med fordel kigge efter følgende:
- A-vitamin
- B12-vitamin
- Biotin (B7 og B8)
- C-vitamin
- E-vitamin
- Zink
- Jod
- Kobber
- Magnesium
- Folsyre
- Selen
- Silicia
Det er som regel ikke alle ingredienser, vitaminer og mineraler, du finder i ét samlet produkt. Men læser du ingredienslisten, skulle du helst finde nogle af ingredienserne fra ovenstående liste for at sikre et produkt, der lever op til det lovede.
Vær dog opmærksom på, at nogle af ingredienserne kan indgå i komplekser, som er særligt udviklede grupper af ingredienser og dermed fremgår under et andet navn.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man spise sig til tykkere hår?
Ofte kan du godt forbedre hårets fyldighed ved at spise godt og varieret og drikke rigeligt med vand. Det er især en god idé at spise fødevarer, der indeholder godt med B-vitamin.
Hvorfor er mit hår blevet så tyndt?
Håret bliver tyndere med alderen, da hårets cyklus ændres over tid. En del oplever dog tyndt hår “før tid” på grund af livsstil. Det kan være vitaminmangel, et for lavt væskeindtag, rygning eller styling med varme eller kemi.
Hvad mangler man når man taber meget hår?
Der kan være mange årsager til hårtab. Det kan være decideret mangel på en række vitaminer, mineraler eller proteiner, herunder især biotin, hvor hårtab er et direkte symptom på mangel. Sygdom og medicinindtag kan også føre til hårtab.
Hvordan får jeg tykkere hår?
Der er mange ting, du selv kan gøre for at få tykkere hår. Du kan blandt andet spise varieret, få tilstrækkeligt med vitaminer, drikke rigeligt med vand, bruge gode hårprodukter, og så undgå at style med varme, kemisk hårfarve og extensions.