Hår

Shampoo til tør hovedbund (TEST): De 7 bedste

Der findes mange shampooer til tør og kløende hovedbund på markedet. Så hvad skal man vælge?

skrevet af Josefine Vestergaard

shampoo til tør hovedbund

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Lider du af skæl eller kløende hovedbund, skal du bruge en god shampoo til tør og irriteret hovedbund.

En sådan shampoo bør være mild og skånsom i brug. Den bør også indeholde plejende og fugtgivende ingredienser.

Det er næsten det eneste der hjælper med at genskabe balancen i hovedbunden.

Derfor har vi samlet 7 af de bedste shampooer til tør og irriteret hovedbund, så det er nemmere for dig at vælge den shampoo, der passer til netop dit problem, og som samtidig tager hensyn til din hårtype.

Bedste shampoo til tør hovedbund

Nedenfor har vi samlet 7 af de bedste shampooer til tør hovedbund på markedet.

Bedste mod skæl

Neccin Shampoo Nr. 4

Bedste silikone- og sulfatfri

Hairlust Split Fix Shampoo

Bedste multi-purpose

Pudderdåserne Alt I en Shampoo

Grow and Glow Shampoo

Yuaia Grow and Glow Shampoo

Mild og skånsom duo af shampoo og balsam uden udtørrende ingredienser som sulfater og alkohol, der giver den tørre hovedbund de bedste vilkår for at komme i balance igen.

Bedste egenskaber

  • Uden sulfater, silikone og alkohol
  • Skaber balancen i hovedbundens mikroflora
  • Øger hårvæksten og mindsker hårtab

Shampooen her er egentlig udviklet til at øge hårvæksten og begrænse hårtab – og det er den måske bedste shampoo til netop dét formål.

Men de aktive ingredienser går netop ind og påvirker hovedbundens mikroflora og skaber balance, hvilket også er vilkårene for en hovedbund i trivsel.

Derudover er den uden mange af de slemme, udtørrende ingredienser såsom sulfater og alkohol. Til gengæld er både shampoo og balsam proppet med naturlige og virkningsfulde ingredienser, der reelt har en effekt, hvilket gør det til en god shampoo til sart hovedbund.

Produkterne indeholder blandt andet frugtekstrakter, der eksfolierer hovedbunden, styrkende aminosyrer, beroligende aloe vera og plejende olivenolie.

Australian Bodycare Hair Clean Shampoo

Australian Bodycare Tea Tree shampoo

Dette er den måske bedste shampoo til fedtet hovedbund og skæl. Den er fyldt med gode ingredienser, der plejer og styrker sebumbalancen for en sundere hovedbund.

Bedste egenskaber

  • Til fedtet hår og hovedbund med skæl
  • Dermatologisk testet
  • Dybderensende og bakteriehæmmende effekt

Kløende hovedbund skyldes typisk ubalancer, der enten kan gøre hovedbunden tør eller fedtet og skællende. Uanset problemet, kan denne shampoo fra Australian Bodycare være redningen.

Denne shampoo mod skæl og tør hovedbund indeholder tea tree olie, som effektivt renser hovedbunden og håret, men samtidig er mild, skånsom og bakteriehæmmende.

Det gør også shampooen egnet mod urenheder i hovedbunden og sår som følge af kløende hovedbund.

Ingredienslisten tæller blandt andet også lindrende kokosolie og fugtgivende glycerin.

Det er en god og mild skælshampoo, der genopretter hovedbundens balance og dermed afhjælper skæl, tør og kløende hovedbund, fedtet hovedbund og fedtet hår.

Neccin Shampoo Nr. 4

Neccin Shampoo Nr. 4

Plejende shampoo til følsom hovedbund, der modvirker udtørring og skæl. Produktet er mildt og har en farvebeskyttende effekt på håret.

Bedste egenskaber

  • Til sart og følsom hovedbund
  • Farvebeskyttende
  • Modvirker tør hovedbund

Neccin har lavet en række plejende shampooer til forskellige problemer med hår og hovedbund. Nr. 4 er en god shampoo til tør og kløende hovedbund samt dannelsen af skæl.

Det er især ingrediensen piroctone olamine, der har en særlig effekt på den tørre hovedbund.

Shampooen er udviklet til sart og følsom hovedbund og kan for eksempel bruges efter hårfarvning, der kan være ekstra hård for hovedbunden.

Shampooen er desuden farvebeskyttende, så den også har en god effekt på selve hårfarven, der dermed holder længere og ikke kræver lige så hyppig hårfarvning.

Der er tale om et mildt produkt, som kan bruges på daglig basis, hvis du har behov for at vaske hår ofte; for eksempel i forbindelse med daglig brug af stylingprodukter.

hairlust-splitfix-shampoo

Hairlust Split Fix Shampoo

Mild shampoo til tørt og skadet hår, der er helt fri for udtørrende ingredienser som sulfater og alkohol, men rig på aktive og naturlige ingredienser.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Fri for sulfater, alkohol, silikone og parabener
  • Økologisk og vegansk

Ikke nok med, at Hairlust Split Fix Shampoo har en reparerende effekt på tørt hår og spaltede spidser, så er den også vegansk, økologisk og ekstremt mild mod hovedbunden.

Shampooen er blandt andet helt fri for sulfater, alkohol, silikone, parabener og mineralske olier, hvilket gør den eksemplarisk som shampoo til meget tør hovedbund.

Til gengæld er den spækket med gode og aktive ingredienser, som plejer hår og hovedbund, herunder aloe vera, salt fra Det Døde Hav og havrekerneekstrakt; for at bare at nævne et beskedent udpluk.

Udover at være god ved din hovedbund og dit hår, er shampooen også god for miljøet. Den er nemlig produceret i Danmark, og så er flasken udført i genanvendt plastik.

Pudderdåserne Alt I en Shampoo

Pudderdåserne Alt I en Shampoo

Dybderensende og mild shampoo til sart hovedbund, der modvirker kløe og irritation. Shampooen er parfumefri og skånsom i brug.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Parfumefri og med et mildere sulfat
  • Dybderensende og beroligende effekt

Kan du gode lidt en skummende shampoo, der renser effektiv, men samtidig gerne vil forebygge eller lindre irriteret hovedbund, så er Pudderdåserne Alt i en Shampoo en god mellemvej.

Den er skånsom sammenlignet med mange andre shampooer til alle hårtyper, men alligevel indeholder den er mildt sulfat, der stadig giver en god, skummende effekt, og som renser håret effektivt, hvilket er oplagt til dig, der bruger stylingprodukter på daglig basis.

Det betyder samtidig, at shampooen ikke er udtørrende på samme måde som mange øvrige shampooer på området, og det er dermed en god shampoo til tør hovedbund uden parfume, der stadig renser godt og efterlader håret sundt og glansfuldt.

Australian Bodycare Hair Clean Lemon Myrtle

Australian Bodycare Hair Clean Lemon Myrtle

God shampoo til skæl samt tør og irriteret hovedbund. Shampooen er mild i brug, dufter af citrus, og så er den dermatologisk testet.

Bedste egenskaber

  • Modvirker skæl og tør hovedbund
  • Dermatologisk testet
  • Vegansk

Australian Bodycare Hair Clean Lemon Myrtle er en forfriskende skælshampoo med duft af citrus takket være ingrediensen lemon myrtle.

Shampooen indeholder desuden mange andre naturlige og gode ingredienser, der både renser hovedbunden effektivt, men samtidig er det en mild shampoo til tør hovedbund og skæl.

Produktet er dermatologisk testet, og så er det vegansk, så du kan bruge den plejende shampoo med god samvittighed – både i forhold til din hovedbund og til dyrevelfærd.

Kérastase Riche Dermo-Calm Shampoo

Kérastase Riche Dermo-Calm Shampoo

Shampoo til irriteret hovedbund, der er beroligende mod hovedbunden og samtidig yder fugtgivende pleje til tørt hår.

Bedste egenskaber

  • Til tørt hår og irriteret hovedbund
  • Silikonefri
  • Beroligende og plejende effekt

Kerastase Riche Dermo-Calm Shampoo er en god shampoo til tør og irriteret hovedbund og tørt hår.

Shampooen renser håret effektivt, men indeholder også ingredienser, der plejer og beroliger tør og kløende hovedbund samt fugtgivende pleje til tørt hår.

Produktet har en mild duft, der efterlader en ren og lækker følelse efter hårvask, og så genvinder shampooen balancen i hovedbunden; blandt andet ved hjælp af beroligende og blødgørende planteolier.

Dette bør du vide om tør hovedbund

Før du bestiller en shampoo til tør hovedbund, kan det være en god idé at læse lidt om, hvorfor hovedbunden overhovedet bliver tør, hvorfor du får skæl, og hvad du kan gøre for at tage hånd om selve problemet.

Det er naturligvis en god idé at behandle den tørre hovedbund med plejende shampoo til formålet, men hvis problemet ikke skal vende tilbage hurtigt igen, er det mindst lige så vigtigt at ændre de øvrige ting, der kan forårsage tør og kløende hovedbund.

Hvorfor får man tør hovedbund?

Der er flere årsager til tør hovedbund. For langt de fleste vil det skyldes en ubalance i hovedbundens produktion af naturlige olier – også kaldet hudfedt eller talg.

Årsagen til ubalancen vil i langt de fleste tilfælde kunne findes i udefrakommende påvirkninger såsom hårvask, brug af hårprodukter og klima, men det kan også være hormonelt eller genetisk betinget.

Det er hårdt for hår og hovedbund at blive vasket ofte i varmt vand med shampoo fyldt med skrap kemi. Mange får tør hovedbund, fordi de enten vasker håret for ofte, i for varmt vand eller med en for skrap shampoo – og ofte er der tale om en kombination.

Det kolde vejr har dog også en del af skylden, hvorfor en del kun lider af tør hovedbund om vinteren, hvor vi er meget inde, og hvor hud og hår dækkes af overtøj, når vi er ude, så hovedbunden ikke får luft.

Og så er der naturligvis hormonelle forandringer i kroppen, der kan skabe forbigående eller mere blivende problemer i hovedbunden.

Hvad er forskellen på skæl og tør hovedbund?

Skæl og tør hovedbund forveksles ofte, men faktisk vil tør hovedbund oftere kunne ses end skæl.

Den store forskel er, at tør hovedbund netop er tør. Den “skæller” i hvide, dryssende flager, der kan ses i hår og på skuldre.

Skæl er til gengæld mere fedtede og vil ofte ses i selve hovedbunden eller i hvert fald i håret tæt ved hovedbunden. Har du skæl, vil hovedbunden typisk også være fedtet.

Hvor tør hovedbund ofte skyldes udefrakommende påvirkninger som vejr, hårvask og hårprodukter, vil skæl i langt højere grad skyldes indefrakommende påvirkninger såsom hormonelle forandringer eller stress.

Hvordan slipper man af med tør hovedbund?

De fleste vil gerne være en tør og kløende hovedbund foruden. Især fordi de tørre flager har tendens til at sætte sig i håret og drysse ned på skuldrene – og dét ser ikke videre pænt ud.

Men også fordi, det er frustrerende med en hovedbund, der klør og irriterer.

Vil du gerne den tørre hovedbund til livs, skal du finde frem til årsagen. Vasker du hår for ofte? Eller i for varmt vand? Bruger du en udtørrende shampoo? Eller får hovedbunden ikke nok ilt?

Hovedbunden producerer naturligt hudfedt, som holder hovedbund og hår sundt og rent.

Skrappe shampooer med udtørrende alkohol eller sulfater kan skabe ubalance og tør hovedbund, ligesom for hyppig hårvask eller for varmt vand kan have samme effekt – og i kombination er det endnu værre.

Vinterperioden i Danmark kan også være hår for hovedbunden. Dels er vi som oftest mere indenfor i kunstig varme og uden frisk luft, og dels pakker vi hovedet ekstra ind i en varm hue, når vi går ud.

Ligeledes har langhårede ofte flere problemer med tør hovedbund end korthårede.

Før du køber en shampoo mod tør hovedbund

Før du køber shampoo til tør hovedbund, er det anbefalelsesværdigt at læse lidt om, hvad den bedste shampoo egentlig er, og hvad du skal vælge for at være sikker på at få fat i en shampoo, der har en reel effekt på tør hovedbund.

Hvilke ingredienser virker mod tør hovedbund?

En tør hovedbund har brug for fugtgivende ingredienser såsom naturlige olier. Klør din hovedbund, kan det også gavne at bruge shampoo med beroligende og lindrende ingredienser såsom aloe vera, havre og forskellige olier og vitaminer.

Derudover er det altid en god idé at vælge gode og naturlige ingredienser til og skrappe og unødvendige ingredienser fra.

Lider du af tør hovedbund, bør du i videst muligt omfang undgå udtørrende ingredienser såsom alkohol og sulfater, da de kan forværre problemet.

Virker shampoo til tør hovedbund?

Det er ikke et spørgsmål om at finde en tilfældig shampoo til tør hovedbund. Der er nemlig ikke restriktioner på, hvornår en shampoo må kaldes sådan.

Derfor kan en billig shampoo til tør hovedbund stadig indeholde udtørrende alkoholer eller sulfater, og så har den en begrænset effekt; også selvom den måske indeholder fugtgivende eller lindrende ingredienser.

I så fald vil du typisk opleve en midlertidig virkning, mens du bruger shampooen, men du vil også opleve et øget behov for at bruge den – og det udtørrer i princippet hovedbunden yderligere, da den har brug for ro og færre hårvaske.

Det handler altså om at finde en ordentlig shampoo til tør hovedbund, der reelt går ind og arbejder med problemet ved både at udelade ingredienser, der udtørrer yderligere, og i stedet ingredienser, der er milde og skånsomme, skaber balance i hovedbunden og har en beroligende og lindrende effekt på kløende hovedbund.

Sådan vælger du den bedste shampoo til tør hovedbund

Der er overordnet set 3 ting, du kan gå efter, når du vælger shampoo til tør hovedbund:

  • Plejende ingredienser
  • Uden sulfater, silikone og unødvendig kemi
  • Passer til din hårtype

Plejende ingredienser

Én ting er at afhjælpe den tørre hovedbund kortvarigt ved at tilføre den fugt – noget helt andet er at afhjælpe problemet på den lange bane. Det kan du blandt andet gør ved at vælge shampoo med plejende ingredienser, der har en reel effekt.

Aloe vera og andre naturlige ingredienser har ofte lindrende og beroligende effekter på hovedbunden, ligesom det kan være en god idé at gå efter ingredienser, der kan genskabe balancen i hovedbunden, så problemet ikke opstår igen.

Uden sulfater, silikone og unødvendig kemi

Lider du af sart hovedbund, eller har du tendens til tør og irriteret hovedbund, bør du undgå skrap kemi, der har en yderligere udtørrende effekt.

Og selvom det kan være svært at tro, ligger meget af problemet faktisk i shampoo og andre hårprodukter, der i høj grad indeholder udtørrende ingredienser.

Alkohol og sulfater er nogle af de mest udtørrende ingredienser, der findes i shampoo; fordi de har en god rensende effekt.

Sulfater kan i et vist omfang være ok, og der er også forskel på forskellige sulfater, men ved hyppig hårvask med sulfatrig shampoo, er du næsten altid sikret en tør hovedbund som følge.

I det hele taget er der ingen grund til at vælge shampoo med unødvendig kemi. Det tæller også ingredienser som silikone, der lægger sig som en hinde på håret for at få det til at se skinnende ud – uden reelt at have en effekt.

Læs også: Bedste shampoo uden silikone

Passer til din hårtype

Den bedste shampoo til tør hovedbund er ikke nødvendigvis den bedste shampoo til din hårtype.

Har du for eksempel fedtet hår, nytter det ikke at vælge en shampoo fyldt med olier, da det måske vil afhjælpe den tørre hovedbund, men gøre problemet med det fedtede hår værre.

I så fald er det vigtigt at vælge en shampoo til tør hovedbund og fedtet hår – og det findes heldigvis også.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal man gøre hvis man har tør hovedbund?

Tør og irriteret hovedbund skyldes typisk vejr, hårvask og udtørrende hårprodukter. Vælg milde og fugtgivende produkter til tør hovedbund, sørg for at give hovedbunden luft og vask håret sjældnere i køligere vand.

Hvorfor skaller ens hovedbund?

Hovedbunden skaller, hvis du lider af skæl eller tør hovedbund. Årsagen kan være hormonelt betinget, men oftest skyldes det udtørrende omstændigheder for hovedbunden.

Hvad kan man gøre ved kløe i hovedbunden?

En kløende hovedbund er irriterende og bør behandles. Skyldes det tør hovedbund, kan en shampoo mod tør hovedbund hjælpe. Sørg dog for at tjekke, at problemet ikke skyldes lus.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.