Hår

Bedste hårolie (TEST): 10 olier til lækkert hår

Vores bud på de 10 bedste hårolier til sundere, blødere, og stærkere hår.

skrevet af Josefine Vestergaard

hårolie test

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

I kampen mod tørt hår er hårolie et nærmest uundværligt produkt. Her får du masser af vitaminer og mineraler, der både plejer, nærer og beskytter håret, samtidig med at det tilføres godt med fugt.

Der findes dog rigtig mange hårolier på markedet, og det er ikke helt ligemeget, hvilken slags du vælger. Forskellige hårolier har nemlig forskellige egenskaber. Nogle er særligt gode til krøllet hår, mens andre er gode til skadet hår og andre igen har til formål at give en glansfuld finish.

I denne hårolie test gennemgår vi hele 10 lækre hårolier, så du nemt kan finde netop dén olie, der passer til din hårtype og dit formål. Du kan også læse alt om, hvad hårolie egentlig er, hvordan det bruges, og hvilken type olie du bør vælge til netop dit hår.

Bedste hårolie

Nedenfor har vi samlet 10 af markedets bedste hårolier, så du har det bedste udgangspunkt for at finde den bedste hårolie i netop dit tilfælde.

Bedste til moisture

Hairlust Moisture Hero Hair Oil

Bedste økologiske

Naturlig Økologisk Hårolie

Også god til fugt

Kérastase Elixir Ultime

Hairlust Split Fix Hårolie (1)

Hairlust Split Fix Hårolie

Økologisk hårolie, der er udviklet til at forbedre sundheden og fugtbalancen i skadet, tørt og kruset hår.

Bedste egenskaber

  • Til skadet hår og spaltede spidser
  • Økologisk og vegansk
  • Forbedrer fugtbalancen

Døjer du med tørt, kruset eller slidt hår, så er denne hårolie et rigtigt godt bud. Den er baseret på en række økologiske og plejende olier, herunder abrikoskerneolie solsikkekerneolie, arganolie og kokosolie, som tilsammen hjælper håret til en bedre fugtbalance.

Olien efterlader håret silkeblødt, og så kan den beskytte dit hår mod både varme og UV. Udover sine plejende effekter, er den også god til styling og til at få midlertidig styr på de ødelagte spidser.

Det vil sige, at du både kan bruge olien direkte i tørt hår for at bekæmpe krus og spaltede spidser og for at få et glansfuldt hår, men den kan også bruges i håndklædetørt hår for at lette udredning og for at beskytte, inden du skal style håret med varmeapparater.

Olien er produceret Danmark, og den kommer i emballage af genbrugsplast, så det er også et mere bæredygtigt valg.

Hairlust-Moisture-Hero™-Oil

Hairlust Moisture Hero Hair Oil

Hårolie, der er baseret på naturlige og økologiske olier, og som er udviklet til at pleje tørt og kruset hår.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og kruset hår
  • 100% naturlige ingredienser
  • Økologisk og vegansk

Næringsrig og styrkende hårolie der har både en umiddelbar virkning på flyvsk, elektrisk og kruset hår, ligesom olien også plejer og mætter håret med fugt, så du også får en forebyggende virkning.

Hairlust Hero Hair Oil er uden silikone. Den er 100% naturlig og økologisk og er baseret på kokosolie, solsikkekerneolie, jojobaolie, hybenolie, mandelolie og avokadoolie. Derudover indeholder den blandt andet estere fra sheasmør, som er rig på antioxidanter.

Økologiske olier indeholder vitaminer, der er gode og nødvendige for håret; uden at indeholde skidt kemi. Derfor er det som regel en fordel at vælge økologisk, uanset om der er tale om fødevarer eller hårplejeprodukter.

Ligesom de øvrige produkter fra Hairlust, er også denne olie produceret i Danmark i genbrugsemballage.

Yuaia Smooth & Shine Hår Elixir

Yuaia Smooth & Shine Hår Elixir

Anmelderrost hårolie til tørt og skadet hår, som hjælper mod frizz og gør håret lettere at rede ud.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Anti frizz effekt
  • Vegansk

Lækker og velduftende hårolie, der er nem at påføre for hurtigt at få et velplejet hår. Olien har en umiddelbar effekt, der hjælper mod frizzy hår, krus og spaltede spidser.

Modsat mange af de øvrige hårolier, er denne fortrinsvis baseret på 2 forskellige olier; arganolie og inca inci olie.

Dén kombination hjælper håret til en bedre fugtbalance og til at holde på fugten. Derudover hjælper olien til at reparere håret og gøre det mere elastisk, så det ikke knækker så nemt.

Brug af olien efterlader dig med et stærkt og glansfuldt hår, der er godt beskyttet mod udefrakommende påvirkninger.

Davines OI Oil

Davines OI Oil Absolute Beautifying Potion

Multifunktionel hårolie, der plejer håret, afhjælper krus og frizz, beskytter og har en effekt på hårets vækst.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Ekstra fugtgivende
  • Multifunktionel olie

Leder du efter en hårolie, der kan lidt af det hele, så kan du prøve Davines OI Oil. Det er en nærende hårolie, der adskiller sig fra de øvrige ved at indeholde Roucou olie.

Davines OI Oil Absolute Beautifying Potion fugter, plejer og styrker håret – uden at tynge det. Dermed er denne olie ligeså velegnet til fint hår som til krøllet og tykt hår.

Olien er i det hele taget et meget godt all-round produkt, da den både kan bruges til styling og til at komme krus og frizz til livs, men samtidig er det en nærende og plejende olie, der er ekstra fugtgivende, påvirker hårets vækst og beskytter det mod udefrakommende faktorer.

Olaplex Bonding Oil hårolie

Olaplex Bonding Oil Hårolie

Hårolie, der forlænger holdbarheden på farvet hår, og som samtidig beskytter håret mod varme og UV.

Bedste egenskaber

  • Til farvet hår
  • Reducerer frizz
  • Varmebeskyttende

Har du farvet hår, er det en god idé at vælge en hårolie som denne, der er udviklet til at være farvebevarende. På den måde sikrer du, at din hårfarve holder længere og fortsat tager sig flot ud.

Udover at være farvebevarende, er denne olie også varmebeskyttende og kan dermed bruges før føntørring og styling med varmeapparater. Den har ligeledes en beskyttende effekt mod UV.

Har du meget sammenfiltret hår, kan du med fordel påføre olien i håndklædetørt hår, inden du reder håret ud, da olien også har den effekt, at håret bliver lettere at rede ud og ikke filtrer så meget. Derudover har den en blødgørende effekt, så håret efterlades blødt og glat, når du er færdig med at børste det.

Naturlig Økologisk hårolie

Naturlig Økologisk Hårolie

Økologisk hårolie, der er udviklet til tørt og beskadiget hår, og som med fordel også kan bruges som hårkur over natten.

Bedste egenskaber

  • Til tørt, kruset og beskadiget hår
  • 99,95% økologisk
  • Kan bruges som hårkur

Denne hårolie er baseret på jojobaolie, arganolie, ricinusolie, kokosolie, macadamiaolie og granatæbleolie, og så er den rig på E-vitamin, som er et vigtigt antioxidant for håret. Olien er særlig god til skadet og udtørret hår, der har brug for ekstra pleje.

Takket være de forskellige olier, er der også et højt naturligt indhold af de mættede fedtsyrer Omega-3, -6 og -9, der tilsammen har en blødgørende effekt, og som beskytter håret mod forurening og slid.

Denne hårolie kan både anvendes i længderne, i spidserne og i hovedbunden – og den kan også med fordel bruges som hårkur natten over. I så fald skal du påføre shampoo, inden du vasker håret for at være sikker på at få al olien ud og undgå, at håret får et fedtet look.

Moroccanoil Original Treatment

Moroccanoil Original Oil Treatment

Prisvindende hårolie, der udfylder de proteinhuller, der er opstået som følge af varme, slid eller styling.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Leave-in kur
  • Prisvindende

Når håret slides som følge af styling, varme, hårfarve, UV, osv., opstår der såkaldte “huller” i proteinerne i hårstråene. Moroccanoil Oil Treatment er udviklet til at lappe disse huller, hvilket giver håret sin styrke igen og beskytter det fremadrettet.

Oil Treatment er prisvindende og er egentlig en leave-in kur, der indeholder argan-olie. Den kan bruges til alle hårtyper og efterlader håret glansfuldt med fornyet styrke. Det er også et godt udgangspunkt for styling, da håret bliver medgørligt og er beskyttet mod varme.

Netop fordi Oil Treatment tilfører masser af antioxidanter, vitaminer og fedtsyrer til håret, er kuren velegnet til meget tørt og beskadiget hår, men kan med fordel bruges af alle hårtyper. Olien absorberes hurtigt og fedter ikke.

Orofluido Beauty Elixir hårolie

Orofluido Beauty Elixir hårolie

Hårolie, der kan bruges af alle hårtyper, som giver ekstra blødt og glansfyldt hår uden at tynge.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Meget glansgivende
  • Hurtigabsorberende

Ønsker du et glansfuldt hår, er denne hårolie et oplagt valg. Den er nemlig ekstra glansgivende og efterlader håret blødt og velplejet. Den er oplagt til dig med fint hår, der gerne vil have styr på fimrehårene, men den kan i princippet bruges af alle hårtyper og er også effektiv mod krus og frizz.

Olien absorberes hurtigt og tynger ikke håret. Dens primære formål er at efterlade håret blødt og med en flot, glansfuld finish.

Det anbefales at påføre olien i hår, der er håndklædetørt, da olien forkorter tørretiden med føntørrer og gør håret lettere at rede ud. Produktet absorberes hurtigt håret og fedter ikke ved brug.

Kérastase Elixir Ultime

Kérastase Elixir Ultime

Meget fugtgivende hårolie, der har øjeblikkelig effekt, og som giver håret pleje og beskyttelse.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Ekstra fugtgivende
  • Øjeblikkelig effekt

Kérastase er kendt for gode hårprodukter, og deres hårolie er ingen undtagelse. Den yder ekstra meget fugt til håret, varmebeskytter, plejer og nærer.

Formlen består af lidt mere eksklusive olier i form af argan-olie, marula-olie, amla-olie, majs-olie og kamelia-olie, der tilsammen giver en plejende og beskyttende effekt, der efterlader dig med glansfuldt og blødt hår.

Kérastase Elixir Ultime er udviklet til alle hårtyper, men er især velegnet til tørt hår, grunden de fugtgivende egenskaber.

Olien kan både bruges i tørt, vådt og fugtigt hår og bør fortrinsvis bruges i længder og spidser. Det er især ved styling, at det er oplagt at bruge hårolie i det tørre hår.

L'Oréal Professionnel Mythic Oil

L’Oréal Professionnel Mythic Oil

Hårolie med udglattende effekt, der afhjælper krus, frizz og vildtflyvende hårstrå.

Bedste egenskaber

  • Til normalt til tørt hår
  • 48 timers fugtbeskyttelse
  • Udglattende effekt

Nærende hårolie, der er baseret på argan-olie og risklid-olie, der tilsammen har en effektiv udglattende virkning.

Har du glat hår med tendens til frizz eller krøllet går med tendens til krus, kan du med fordel bruge denne hårolie, der både har en øjeblikkelig effekt, der gør det nemmere at style, og som samtidig yder hele 48 timers fugtbeskyttelse.

Lider du – eller dine børn – af meget filtret hår, er det en god hårolie at bruge til formålet, da den gør udredning af håret væsentligt nemmere.

Det anbefales at påføre olien i håndklædetørt hår, men den kan også med fordel bruges i tørt hår i forbindelse med styling.

Dette skal du vide om hårolie

Inden du bare kaster dig ud i at købe den billigste hårolie på listen og at bruge rigelige mængder i håret med ønsket om silkeblødt hår, der er fuld af glans og styrke, er det en god idé at læse lidt mere om, hvad hårolie egentlig er, hvordan det skal bruges, og hvad det egentlig kan gøre for håret.

Hvad er hårolie?

Hårolie er et produkt til håret, der består af en blanding af naturlige, koldpressede olier. Olierne har nærende egenskaber, der hver især er vigtige for hårvækst og hårpleje, og som styrker håret.

Du ved måske, at du med fordel kan bruge almindelig olivenolie – og andre naturlige olier – til at pleje dit hår, hvis du er i mangel af gode hårprodukter.

Fordelen ved netop hårolie – fremfor bare olivenolie – er, at det typisk består af forskellige hårolier, der er sammensat på en måde, så de komplimenterer hinanden og dermed giver en bedre effekt.

Hårolie kan dog også indeholde andre naturlige eller kemiske ingredienser såsom henholdsvis sheasmør og silikone.

Hvad gør hårolie?

Hårolie tilfører håret en række vigtige vitaminer og mineraler. Derudover tilfører det fugt og beskytter dit hår.

Det primære formål er at forsyne tørt hår med rigelige mængder af fugt. Dermed er hårolie også særligt velegnet til dig med krøller, der typisk har et større fugtbehov end andre hårtyper.

Du kan også med fordel bruge hårolie til at style håret, da mange olier har en øjeblikkelig effekt mod krus, frizz og vildtflyvende hårstrå.

Er hårolie sundt for håret?

En god hårolie er sund for håret i langt de fleste tilfælde. Særligt hvis du har tendens til tørt eller kruset hår.

Har du fedtet hår, bør du dog som udgangspunkt undgå at bruge hårolie, da håret i så fald har en overproduktion af naturlige olier (også kaldet hårfedt). Hårolie gør altså problemet værre, hvis du i forvejen har problemer med, at håret ser fedtet ud.

Hvordan bruges hårolie?

Hårolie bør som udgangspunkt kun bruges i længderne og spidserne. Bruger du for meget, eller bruger du olie i hårbunden, risikerer du, at håret fedter.

Anbefalingerne er lidt forskellige, men som udgangspunkt kan du bruge hårolie i vådt eller tørt hår. De fleste anbefaler dog fugtigt hår, som kun er tørret med håndklæde.

Nogle olier kan bruges som hårkur over natten – også i hovedbunden – men skal i så fald vaskes ud den efterfølgende morgen. Husk at påføre shampoo, inden du gør håret vådt, da det ellers kan være umuligt at vaske al olien ud.

Hvor ofte skal jeg bruge hårolie?

Der er ikke nogen regler for, hvor ofte du kan bruge hårolie. Det afhænger i høj grad af dit hår. Meget tørt hår kan som regel sagtens suge olie hver eneste dag uden at fedte, mens normalt hår fint kan klare sig med olie et par gange om ugen.

Det er ofte ikke en god idé at bruge olie flere gange om dagen, da det er begrænset, hvor meget olie, håret kan suge ad gangen.

Der er desuden forskel på, om du bruger en lille smule olie i forbindelse med styling, eller om du bruger olien for at pleje håret. Til pleje er det bedst at bruge olien i forbindelse med hårvask, og da det ikke anbefales at vaske hår dagligt, giver det en naturlig begrænsning i brugen af olie.

Hårolie til specifikke hår problemer

Selvom hårolie er en god hjælper at have på badeværelseshylden i mange tilfælde, er det ikke altid, at hårolie er det bedste valg. Nedenunder kan du se vores anbefalinger omkring hårolie til forskellige hårproblemer.

Hårolie til tørt hår

Til tørt hår er hårolie et oplagt valg. Det tilfører masser af fugt via naturlige ingredienser og dermed både mildt og nærende for håret.

Lider du af tørt hår, kan det være en god idé at skrue ned for hyppigheden af hårvaske. Og her er hårolie også et godt produkt, fordi det lige så vel kan bruges i tørt hår og dermed kan bruges uafhængigt af hårvask.

Ved tørt hår bør du vælge en hårolie uden silikone.

Hårolie til fedtet hår

Har du hår, der fedter, bør du som udgangspunkt undgå hårolie. Hår, der fedter, skyldes som regel en overproduktion af hårfedt, og det vil sige, at der er for meget olie i håret allerede. Tilfører du ekstra olie via hårolie, bliver problemet typisk værre.

Er håret fedtet, skal du i stedet skrue ned for antallet af hårvaske og udskifte skrappe hårprodukter med mildere versioner uden silikone og sulfater.

Hårolie til frizz

Frizz – eller frizzy hår – er meget tørt og kruset hår, der hurtigt filtrer. Netop for dette hårproblem er hårolie en virkelig god hjælp.

Dels fordi olien tilfører noget af det fugt, som håret så desperat har brug for, og dels fordi en del hårolie har en anti frizz effekt, der kan hjælpe med at tæmme håret, så det er nemmere at sætte – og så frisuren bliver siddende, hvor den skal.

Hårolie til slidt hår & spaltede spidser

Skadet hår og hår med spaltede spidser har brug for pleje, næring og fugt for at komme i balance igen. Hårolie er et oplagt produkt til formålet. Derudover kan olien også bruges til styling, da den giver samling på de spaltede spidser.

Vælg en olie, der er baseret på naturlige ingredienser, så du ikke risikerer at skade det yderligere ved at bruge kemi.

Hårolie til hårvækst

Selvom hårolie ofte er fyldt med gode ingredienser, er det ikke så oplagt til at øge hårvæksten. Det skyldes, at hårolie typisk bruges i længder og spidser og dermed ikke har en egentlig effekt på hårrødderne, som bestemmer produktionen.

Her kan du i stedet vælge et serum – og gerne ét, der skal bruges direkte i hovedbunden, og som er udviklet til netop at stimulere hårvæksten.

Nogle hårolier er dog lidt en kombination og kan også bruges i hovedbunden. I så fald kan olien godt have en virkning på væksten.

Hårolie efter hårtype

Når du skal vælge hårolie, er det en god idé – som ved alle andre hårprodukter – at vælge et produkt, der er udviklet til netop din hårtype. Den bedste hårolie til kruset hår er ikke nødvendigvis god til fint hår.

Nogle hårolier kan bruges af alle hårtyper, mens andre er udviklet til særlige formål. Hårolie til kraftigt eller kruset hår er typisk udviklet til at fugte håret mere end olier til fint hår, da behovet er forskelligt.

Derudover er der forskel på, om det er krøller, der skal tæmmes, eller blot enkelte flyvske hår, som det ofte er tilfældet ved fint hår. Hårolie til krøller kan hurtigt virkende tyngende på fint eller tyndt hår.

Hårolie til kraftigt hår

Har du kraftigt hår, kan du med fordel vælge en hårolie, der har en blødgørende effekt, og som tilfører håret glans.

Har du ikke udfordringer med frizz eller tørt hår, er der ingen grund til at vælge produkter, der er ekstra fugtgivende. Her er det bedre at vælge produkter, du kan bruge til daglig pleje og til at style håret med, så de flyvske hår bliver på deres plads.

Hårolie til fint hår

Har du fint hår, er det ekstra vigtigt at vælge en hårolie, der er udviklet til netop dét, for at den ikke skal tynge håret. Hårolie kan nemlig hurtigt få håret til at fedte og klaske sammen; især hvis du har fint hår.

Her er det ligeledes vigtigt at spare på mængden, når du bruger hårolie. Dine hårstrå er tyndere og har dermed behov for mindre olie. Brug kun en ganske lille smule til en start og nøjes med at bruge olie i længder og spidser.

Især ved styling kan hårolie være en hjælpe, da det fine hår har tendens til flyvske og drilske hår, der nemt holdes på plads med en smule hårolie.

Hårolie til kruset hår

Kruset hår skriger på fugt, og her kan du med ro i sindet vælge en ekstra fugtgivende hårolie. Kruset hår kan nærmest ikke få for meget fugt. Er håret skadet eller slidt, er det også en god idé at vælge en hårolie, der er rig på vitaminer og antioxidanter, så håret kan få den pleje, som det har behov for.

Vil du gerne have en olie, der også kan bruges til styling, kan du med fordel vælge en såkaldt multifunktionel olie, som er en olie, der både fugter, plejer og beskytter, men som samtidig kan bruges til styling.

Hårolie til krøllet hår

Krøllet hår har som udgangspunkt mere brug for fugt end glat hår. Kruser dit hår – især når du går ud – er det et tegn på tørt hår, der mangler fugt.

Mangler dine krøller ikke fugt, kan du i stedet pleje dem med en olie, der giver blødt hår med en glansfuld finish.

Hårolie med eller uden silikone?

Mens nogle hårolier er 100% naturlige, er andre enten kun baseret på naturlige ingredienser eller mere kemisk sammensat. Men hvad er egentlig bedst?

Som udgangspunkt er det naturlige altid det bedste valg. Dog afhænger det i høj grad af, hvad du vil have ud af at bruge olie til håret.

En del hårolier indeholder for eksempel silikone (ligesom ved shampoo og andre hårprodukter). Oftest er der dog tale om en mildere silikone i hårolie. Silikonen lægger et beskyttende lag om de enkelte hårstrå og har en øjeblikkelig effekt i forhold til at få håret til at se blankt ud og føles blødt.

Går du efter den umiddelbare virkning eller en hårolie, der skal bruges til at style med, kan en hårolie med silikone være det bedste valg i dit tilfælde.

Går du istedet efter at pleje håret, har silikone ingen effekt. Tværtimod kan laget af silikone gøre det svært for de gode og plejende ingredienser at trænge ind i hårstrået. Har du tørt eller beskadiget hår, er det dermed en bedre idé at vælge en naturlig hårolie.

For meget hårolie – hvad gør jeg?

Faldgruben ved hårolie er at bruge for meget af den. Faktisk skal der overraskende lidt til – især hvis du har fint eller tyndt hår.

Er du kommet til at bruge for meget hårolie, så håret er blevet fedtet, er det heldigvis ikke jordens undergang. Det kræver blot en hårvask.

Når du skal vaske håret, er det vigtigt at få fordelt shampoo godt i det tørre hår. Du må for alt i verden ikke bruge vand i håret, før du har brugt shampoo. I så fald vil vandet lægge sig ovenpå olien (da olie er vandafvisende), og så er det helt umuligt at vaske olien ud.

Vær opmærksom på, at hvis du har valgt en hårolie med silikone, at det kan kræve en lidt skrappere shampoo med sulfater at vaske den ud igen. Bruger du mild shampoo, er det derfor bedst at bruge en tilsvarende mild hårolie uden silikone.

Ofte stillede spørgsmål

Er hår olie godt for håret?

Medmindre dit hår er fedtet, er hår olie et godt og ofte naturligt plejeprodukt, som med fordel kan bruges til alle hårtyper.

Kan man putte hårolie i vådt hår?

Hårolie kan bruges i både vådt, tørt og fugtigt hår. Fordelen ved at bruge hårolie i vådt hår er, at olien trænger dybere ind i hårstrået og beskytter dit hår mod varme og udefrakommende faktorer.

Kan man bruge for meget olie?

Selvom det kan være fristende at fylde godt med olie i håret, er det en bedre idé at spare lidt på mængderne. For meget olie tynger håret og får det til at se fedtet ud.

Kan hårolie bruges på huden?

Hårolie indeholder mange af de samme ingredienser som hudpleje. Har du tør eller skadet hud, kan du dermed godt bruge en naturlig hårolie til at pleje området.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.