Hud

Bedste Øjencreme (TEST): De 11 førende cremer mod mørke rander

Øjencreme tilfører fugt og har en anti-aging effekt på området omkring øjnene. Men mange øjencremer har faktisk også andre formål.

skrevet af Josefine Vestergaard

bedste øjencreme

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

I denne artikel har vi samlet 11 af de bedste øjencremer mod mørke rander under øjnene.

Du behøver nemlig hverken at leve med randerne eller påføre store mængder af makeup for at skjule dem.

Den bedste øjencreme vil gøre arbejdet for dig. Foruden at tilføre huden den nødvendige fugt, vil den også tilføre vigtige vitaminer og aktive ingredienser, der afhjælper problemer med mørke rander og hævede øjne.

Bedste øjencreme

I testen her har vi samlet 11 forskellige øjencremer, der alle er effektive mod mørke rande under øjnene, og som hver især også har andre gode egenskaber.

Nogle har en imponerende anti-aging effekt, der har til formål at opstramme huden, mens andre fokuserer mere på at afhjælpe poser under eller hævelser omkring øjnene eller forebygge solskader.

Bedst i test

Ecooking Øjencreme

Til sensitiv hud

Rudolph Care Acai Eye Cream

Lysnende effekt mod mørke rander

Karmameju COUTURE Age-Defence Eye Cream 01

Opstrammende

Rønsbøl Eye Cream

Ecooking Øjencreme

Ecooking Øjencreme

Ecooking øjencreme er det bedste eksempel på en øjencreme spækket med naturlige ingredienser der har en fantastisk virkning på aldringstegn og mørke rander under øjnene.

Bedste egenskaber:

  • Giver fugt-boost
  • Øger hudens mikrocirkulation og kollagenproduktion
  • Vegansk, parfumefri og allergivenlig

Formlen på denne opstrammende øjencreme mod mørke rander under øjnene er lidt anderledes end mange af de øvrige på listen. Den indeholder blandt andet rødalgeekstrakt, glucosyl hesperidin, græskarkerneekstrakt og en række af umættede fedtsyrer og vitaminer.

Disse ingredienser bidrager til sammen til at øge kollagenproduktionen og samtidig mikrocirkulationen under øjnene.

Det betyder, at Ecooking Øjencreme giver godt med fugt, afhjælper mørke rander, fine linjer og rynker og opfrisker hudens udseende.

Takket være roll-on metalapplikatoren, køles området også ved påføring af creme, og cremen er dermed også oplagt til hævede øjenlåg.

Ole Henriksen Truth Banana Bright Eye Cream

Ole Henriksen Truth Banana Bright+ Eye Cream

Ønsker du en helt igennem genial øjencreme, der både har en øjeblikkelig og langvarig effekt, er Ole Henrikensen Truth Banana Bright+ Eye Cream et virkelig godt valg.

Bedste egenskaber:

  • Øjeblikkelig og langvarrig effekt
  • Fugter i dybden
  • Vegansk og parfumefri
  • Giver god base til make-up
  • Anti-age effekt

Er du træt af mørke rande og trætte øjne, får du glæde af Ole Henriksen Banana Bright teknologi, der både indeholder et tredobbelt skud af vitamin-C og ægte guld, og som samtidig består af et lysreflekterende bananpudder.

Her får du ingredienser, der lysner huden med det samme og desuden farvekorrigerer området over tid.

Udover at være én af de bedste øjencreme til mørke rander på markedet, der lysner området under øjnene med helt op til 29%, er Henriksen Banana Bright Eye også en creme, der udglatter huden med op til 27%, hvilket giver et friskt og ungdommeligt udseende.

Ole Henriksen Banana Bright+ har nemlig en imponerende anti-aging effekt, der forbedrer hudens elasticitet og dermed bekæmper rynker og fine linjer. Her får du også en creme, der beskytter huden mod forurening og frie radikaler.

Der er tale om en blød og lækker konsistens, der er nem at påføre, og som samtidig giver en rigtig god base til concealer og make-up i øvrigt.

Elemis Peptide4 Eyecream Recovery Cream

Elemis Peptide4 Eyecream Recovery Cream

Elemis Peptide4 Eyecrem Recovery Cream er det gode valg til dig, der ønsker en effektiv øjencreme med kølende effekt. Cremen beroliger huden og giver et mere friskt og ungdommeligt look.

Bedste egenskaber

  • Forbedrer hudens naturlige processer
  • Fugter i dybden
  • Har en kølende effekt
  • Efterlader huden mere frisk

De aktive ingredienser i denne kølende øjencreme fugter huden i dybden og fremmer hudens naturlige processer, herunder blandt andet hudens produktion af kollagen.

Det er især ingrediensen peptide, der adskiller denne øjencreme fra de øvrige på markedet.

Peptide er små kæder af aminosyrer, der nænsomt trænger ned i huden og øger kroppens naturlige produktion af kollagen, keratin og elastin – og det har rigtig mange fordele.

Cremen giver huden en bedre elasticitet og ungdommelig fylde, og så forebygger den mørke rande og efterlader dig med et øjenområde, der ser væsentligt mere veludhvilet, ungt og sundt ud.

Rudolph Care Acai Eye Cream

Til den sarte hud omkring øjnene, er Rudolph Care Acai Eye Cream et godt valg. Øjencremen er økologisk, svanemærket, parfumefri og vegansk, så du er sikker på at passe så godt på din hud som muligt.

Bedste egenskaber:

  • Økologisk, svanemærket og vegansk
  • Fugter i dybden
  • Opstrammende effekt

Denne øjencremes fineste opgave er at tilføre huden fugt. Den lover ikke en masse, den ikke kan holde, men fortæller om vigtigheden af fugtpleje i øjenområdet, der konstant er på arbejde og derfor er mere udsat end andre områder af ansigt og krop.

Cremen tilfører rigeligt med fugt og næring, og huden føles blød og glat efter påføring. Den kan bruges til alle hudtyper og er muligvis den bedste øjencreme til allergikere.

Rudolph Care Acai Eye Cream indeholder flere aktive stoffer, herunder blandt andet kamille, der har en beroligende effekt. Dermed er cremen også velegnet til dig, der lider af poser under eller hævelser omkring øjnene.

Dermalogica Total Eye Care SPF15

Dermalogica Total Eye Care SPF15

Dermalogica Total Eye Care SPF15 er det perfekte valg til dig med lys hud – især i sommermånederne – da øjencremen er med solfaktor 15 og dermed beskytter den sarte hud omkring øjnene imod solskader og rødme.

Bedste egenskaber:

  • Solfaktor 15
  • Forbedrer hudens elasticitet
  • Modvirker akne og uren hud
  • Anti-age effekt

Der er ikke mange øjencremer, der fås med solbeskyttelse, og det kan undre, eftersom den tynde hud omkring øjnene er ekstra udsat for solskader.

Derfor er denne øjencreme med solfaktor et rigtig godt bud til sommermånederne, men også til dig, der har meget lys hud eller tendens til rødme under øjnene.

Udover solbeskyttelse, indeholder Total Eye Care SPF15 en lang række gode ingredienser såsom ekstrakter fra bisabolol, hydrocotyl og spiræa, hvilket tilsammen forebygger fine linjer og rynker og mindsker mørke rande under øjnene. Cremen er også effektiv mod hævede øjne.

Det er muligvis den bedste øjencreme til dig, der gerne vil have en alt-i-én løsning, da den både fugter, har solbeskyttelse, hjælper mod mørke rande under øjnene, afhjælper uren hud og har anti-age effekt.

Her får du altså et øjenprodukt, der kan lidt af det hele.

KIEHL’S Avocado Creamy Eye Treatment 28 g

Kiehl’s Creamy Eye Treatment with Avocado

Lider du af beskadiget hud i området omkring øjnene, er denne avocado-baseret øjencreme et virkelig godt valg. Den giver et fugt-boost uden lige og afhjælper hurtigt tør hud. Derudover reducerer øjencremen også mørke rande.

Bedste egenskaber:

  • Giver fugt-boost
  • Meget cremet konsistens
  • God til tør hud under øjnene
  • Testet af øjen- og hudlæger

Det ses sjældent, at en øjencreme er baseret på avocado, men det er faktisk ret genialt, avokadoens gode egenskaber taget i betragtning.

Og så er formlen kombineret med sheasmør og jojoba olie, der kun giver en endnu blødere og lækrere konsistens. Cremen efterlader også huden mættet på fugt og dejlig blød.

Og der er faktisk slet intet galt i at vælge hudpleje, der er baseret på naturlige ingredienser, da det både er bedre for huden og for miljøet. Cremen er desuden parfumefri, så den også kan bruges til sensitiv hud.

Kiehl’s Creamy Eye Cream kan bruges af alle hudtyper, men er ekstra effektiv til udtørret hud. Du kan også med fordel bruge cremen til den tørre hud over øjet.

Karmameju COUTURE Age-Defence Eye Cream 01

Karmameju COUTURE Age-Defence Eye Cream 01

Til dig, der ikke gider at vente på den langsigtede effekt, har Karmameju COUTURE Age-Defence Eye Cream 01 en lysnende effekt på mørke rander under øjnene. Samtidig får du en anti-aging øjencreme, der afhjælper hævelser og fugter i dybden.

Bedste egenskaber:

  • Lysnende effekt på mørke rander
  • Anti-age effekt
  • Opstrammende effekt
  • Afhjælper poser under øjnene
  • Fugter i dybden

COUTURE Eye Cream er en plejende øjencreme med en effektiv, blødgørende effekt, der efterlader huden pæn og ensartet.

Cremen består af mange aktive plantestoffer, der tilsammen giver en lysnende effekt på mørke rander, og som også stimulerer elasticiteten og dermed forebygger fine linjer og rynker.

Denne opstrammende øjencreme er lavet ud fra ingredienser med klinisk dokumenteret virkning, og derfor kan du stole på, at der er tale om en god øjencreme, der faktisk har en reel effekt på de problemer, du oplever ved den sarte hud omkring øjnene.

Exuviance Hydrating Lift Eye Complex

Exuviance Hydrating Lift Eye Complex

Søger du et mere ungdommeligt udseende med en glattere hud, færre fine linjer og mindre mørke rander under øjnene, så er Exuviance Hydrating Lift Eye Complex lige den øjencreme, du står og mangler.

Bedste egenskaber:

  • Lysner og plejer huden omkring øjnene
  • Anti-aging effekt
  • Indeholder A-, B- og E-vitamin

Cremen her har en beroligende effekt, der fungerer godt som creme til poser under øjnene og som tunge øjenlåg creme. Den er også oplagt til hævede øjne, som mange døjer med om morgenen, og til beskadiget hud.

Udover at være beroligende, er den også utrolig fugtgivende, hvilket også gør den oplagt til tør hud omkring øjnene.

Derudover består den af en kompleks formel, der har til formål at mindske mørke rande ved at lysne huden omkring øjnene. Du kan dermed forvente en øjeblikkelig – men også langvarig – virkning.

Konsistenen gør desuden cremen oplagt at bruge som base under make-up, da den dels udglatter huden og desuden giver en mere strålende glød.

Rønsbøl Eye Cream

Rønsbøl Eye Cream

Rønsbøl Eye Cream er en øjencreme, der kan bruges af alle hudtyper. Den har særligt til formål at udglatte rynker og mindske forekomsten af fine linjer. Det gør den fortrinsvis ved at tilføre huden et ordentligt fugt-boost.

Bedste egenskaber:

  • Meget fugtgivende
  • Opstrammende øjencreme
  • Reducerer rynker og fine linjer

Med ingredienser som macadamiaolie og Q10 har øjencremen fra Rønsbøl til formål at give et ordentligt skud af fugt, hvilket har en effektiv virkning på udtørret og beskadiget hud, men som også er en god øjencreme til dig, der gerne vil se lidt yngre og friskere ud.

Lider du af mørke rander under øjnene, kan det også skyldes mangel på fugt eller næring, og cremen kan dermed også have en effekt på netop dét problem. Den indeholder dog ikke aktive stoffer til netop dét formål som mange andre øjencremer i testen.

Beauté Pacifique Vitamina-A Eye Creme

Beauté Pacifique Vitamina-A Eye Creme

Denne øjencreme er til dig, der fortrinsvis leder efter en creme til rander under øjnene, da den er specifikt udviklet til netop dét problem. Cremen hjælper både til at booste hudens fugtniveau – og samtidig forsegle huden, så den bliver i stand til at holde på fugten fremadrettet.

  • Dermatologisk testet og fri for parabener
  • Anti-age egenskaber
  • Indeholder to typer af A-vitamin

Beauté Pacifique øjencreme har et meget stort indhold af A-vitamin, hvilket gør den drøj i brug, og samtidig må den kun bruges hver anden dag i begyndelsen, så du kan vænne huden til til det øgede A-vitamin niveau.

Det høje indhold af A-vitamin hjælper huden til at genskabe den ungdommelige struktur og elasticitet, hvilket giver en fastere og mere glat hud med en sundere udstråling.

Cremen indeholder også glycerin og squalane, hvilket giver huden en forsegling, der hjælper til at holde på fugten i fremtiden.

For at beskytte huden ekstra, bør den – særligt i sommermånederne – kombineres med solcreme til øjenområdet efter brug af øjencremen.

Shiseido Benefiance Wrinkle Smoothing Eye Cream

Shiseido Benefiance Wrinkle Smoothing Eye Cream

Uanset, om du kæmper med mørke rande, fine linjer eller rynker under øjnene, kan Shiseido Benefiance Wrinkle Smoothing Eye Cream være den bedste øjencreme til netop dig.

Bedste egenskaber:

  • Fungerer som naturlig filler
  • Reducerer 6 forskellige slags rynker og fine linjer
  • Meget fugtgivende

Takket være en formel af aktive ingredienser, fungerer cremen som naturlig filler.

Har du overvejet botox eller restylane, bør du overveje denne øjencreme som den mere naturlige udvej. Cremen består blandt andet af en særlig ReNeura teknologi og et særligt peptid, der tilsammen fungerer som naturlig filler.

Det vil sige, at du ved hjælp af en øjencreme kan slippe for rynker, fine linjer og mørke rande. Og det er tilmed på en mere langsigtet bane, da cremens teknologi blandt andet booster hudens naturlige kollagenproduktion.

Øjencremen efterlader tilmed huden glat, blød og beskyttet mod udefrakommende påvirkninger, så huden holder sig sundere i fremtiden.

Inden du køber en ny øjencreme

Alle cremer har til formål at tilføre huden intens fugt. Derudover kan de forskellige cremer ret forskellige ting.

Inden du køber en tilfældig øjencreme, bør du sikre dig, at du vælger en øjencreme, der passer til netop dine behov. Der kan nemlig være ret stor forskel på, hvad de forskellige øjencremer kan.

De bedste øjencremer til rynker er ikke nødvendigvis de bedste øjencremer til poser under øjnene eller til at give en mere ensartet hudtone.

Du bør derfor overveje, hvad formålet med øjencremen er, og hvad forskellene er på øjencremer og andre hudplejeprodukter.

Hvad er formålet med en øjencreme?

Formålet med de fleste øjencremer er først og fremmest at tilføre intens fugt og at pleje huden under øjnene. Derudover kan forskellige typer af øjencreme have et forskelligt indhold af aktive ingredienser, der hver især hjælper og forebygger på andre områder.

Aktive ingredienser i øjencreme kan for eksempel være:

  • C-vitamin, der booster kollagenniveauet
  • Hyaluronsyre, der har en anti-age effekt
  • A-vitamin, der har en effekt på solskader, pigmentering og rynker
  • K-vitamin, der afhjælper poser og mørke rander under øjnene
  • Aloe Vera, der har en nedkølende effekt

De fleste øjencremer har flere forskellige aktive ingredienser, så de for eksempel minimerer mørke rander og forebygger synlige rynker og fine linjer.

Og nogle cremer beskytter huden mod udefrakommende påvirkninger som frie radikaler eller sol, men det er ikke alle.

Har du blot brug for fugt for at forebygge problemer i fremtiden, kan du sagtens vælge en øjencreme til alle hudtyper. Har du dermed særlig sensitiv hud, meget lys hud eller tendens til rødme under øjnene, bør du vælge en øjencreme, der tager højde for netop dét.

Forskellen på øjencreme og fugtighedscreme

En fugtighedscreme er typisk til brug på huden på kroppen, hvor en øjencreme er til brug omkring øjnene. Begge cremer er fugtighedscremer og har til formål at forsyne huden med fugt.

Forskellene ligger dels i indholdet og dels i mængden af fugt. Huden på kroppen har nemlig ikke brug for nær så meget fugt som i ansigtet og omkring øjnene. Derudover er huden omkring øjenområdet ekstremt sart sammenlignet med huden stort set alle andre steder.

Det vil sige, at indholdet i en øjencreme er godkendt til brug i øjenområdet, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet med en fugtighedscreme eller ansigtscreme.

Bruger du en tilfældig fugtighedscreme under øjnene, risikerer du dermed rødme eller en allergisk reaktion på huden, fordi området er så sart.

God fugtighedscreme kan godt bruges som øjencreme

Har du til gengæld en virkelig god fugtigshedscreme til ansigtet, der er til sart hud og allergivenlig, kan du typisk godt bruge den på huden under øjnene. Såfremt formålet er at tilføre fugt eller få en opstrammende effekt.

Ønsker du at komme mørke rande til livs, bør du dog overveje en øjencreme, der modvirker mørke rande.

Forskellen på øjencreme og øjenserum

Den helt store forskel på en øjencreme og et øjenserum er, at øjencreme fortrinsvis arbejder i det yderste lag af huden, mens øjenserum arbejder mere dybdegående.

Især i ønsket om en anti-aging effekt, bør du bruge øjencreme og øjenserum i kombination, da de typisk har en forskellig ingrediensliste og dermed forskellige effekter.

Det er overordnet sådan, det hænger sammen, men flere og flere varianter af øjencreme er i langt højere grad en kombination af serum og creme, da der er ingredienser, der både arbejder i ydreliggende og dybdegående lag af huden.

Det vil sige, at hvis du finder dig en ordentlig øjencreme, har du i princippet ikke brug for et øjenserum.

Da øjencremer indeholder så mange gode ingredienser – og desuden er udviklet til den sarte hud i ansigtet – kan cremen med fordel også bruges andre udsatte steder såsom i t-zonen og på halsen.

Hvad gør øjencreme for huden?

Øjencreme gør rigtig mange gode ting for huden omkring øjnene. Det er en misforstået opfattelse, at øjencreme kun er for ældre, der gerne vil have bugt med rynerne.

Faktisk har du betydeligt mindre risiko for mørke rander og rynker senere, hvis du begynder på at bruge øjencreme tidligt, da øjencreme har en opstrammende effekt, men også hjælper huden til selv at bevare sin elasticitet.

5 af de helt store fordele ved øjencreme er følgende:

  • Tilføjer fugt
  • Bekæmper mørke rander
  • Reducerer aldringsprocessen
  • Tilføjer vigtige næringsstoffer
  • Afhjælper hævelser omkring øjnene

Tilføjer fugt

Øjencremers formål nummer 1 er at tilføre huden fugt. Enhver øjencreme på markedet vil være fugtgivende. Graden kan dog variere en del.

Huden under øjnene er meget tynd og tørrer let ud. Det gør den særligt udsat for rynker, fine linjer, mørke rander og solskader.

En god øjencreme tilfører den tynde og sarte hud rigeligt med fugt. Ønsker du en langtidseffekt, kan det være en god idé at vælge en øjencreme, der også har ingredienser, der hjælper huden til at holde på fugten i længden.

På den måde forebygger du problemerne fremfor kun at afhjælpe dem.

Bekæmper mørke rander

Nogle øjencremer har specialiseret sig i at bekæmpe mørke rander og poser under øjnene. De fleste af os vil gennem livet opleve mørke rander eller poser under øjnene i kortere eller længere perioder.

Én af de helt store årsager til mørke rander er, at der forsvinder væske under huden for eksempel på grund af dårlig søvn. De mørke rander kan dermed mindskes ved at tilføre godt med fugt.

En anden årsag til mørke rander under øjnene er mangel på K-vitamin, hvilket let bekæmpes med en øjencreme med K-vitamin. Bruger du en øjencreme til formålet, vil du hurtigt få en følelse af, at cremen lysner huden, så du ser mere frisk ud.

Reducerer aldringsprocessen

Stort set alle øjencremer har en opstrammende anti-age effekt. Får huden rigeligt med fugt, vil den naturligt ældes langsommere. Derudover indeholder mange øjencremer aktive ingredienser, der blandt andet plejer huden og styrker kollagenproduktionen og hudens elasticitet.

En øjencreme kan altså både bruges som en decideret anti-age creme til moden hud, der udglatter rynker og fine linjer, men den kan også bruges til ung hud for at forebygge aldring af huden i fremtiden.

Læs også: Bedste rynkecremer

Tilføjer vigtige næringsstoffer

En god øjencreme tilfører huden vigtige næringsstoffer såsom forskellige vitaminer og mineraler. Nogle af de vigtigste vitaminer for øjenområdet er A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og K-vitamin.

Det er forskelligt fra produkt til produkt, hvilke vitaminer og øvrige næringsstoffer, cremen indeholder, så har du præferencer, er det vigtigt at kigge ingredienslisten igennem.

Læs også: Bedste vitamin-c serum

Afhjælper hævelser omkring øjnene

Mange mennesker lider af periodevise eller mere konstante poser under eller hævelser omkring øjnene. Også i de tilfælde kan øjencreme være en hjælp.

Hævelser eller poser kan skyldes mange forskellige ting såsom sygdom eller træthed, men det kan også være mere genetisk eller aldersbetinget. Typisk kan en god øjencreme mindske problemet og få dig til at se mindre syg og træt ud.

Det vigtige ved en hævelser eller poser under øjnene creme er, at den har en kølende effekt; for eksempel via indhold af aloe vera, og at den har et indhold af k-vitamin, der ofte er skyld i poser og rander under øjnene.

Sådan bruger du øjencreme bedst

Brug af øjencreme bør være en en fast del af din daglige hudplejerutine for at have den optimale effekt. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvordan du påfører din øjencreme på den følsomme og tynde hud omkring øjet.

Det vigtigste er ikke at trykke for hårdt, da du risikerer at skade blodkar og hud, hvilket giver den modsatte effekt. Det kan derfor anbefales at påføre cremen med ringfingeren, da det er den svageste finger, eftersom den ikke har et egentlig formål.

  1. Dup forsigtigt cremen i området under øjet med din ringfinger
  2. Fortsæt med at duppe forsigtigt, indtil cremen er trængt helt ind
  3. Dup også creme over øjet under dit bryn – uden at duppe på selve øjenlåget
  4. Undgå at komme for tæt på øjet. Øjenvipperne må ikke fange cremen

Tør hud på øjenlåg er også et udbredt problem, og det kan være fristende at smøre øjencreme direkte på øjenlåget – men det bør du undgå, da huden her er ekstremt tynd og sart.

Nøjes i stedet med at smøre cremen under brynet, og så vil den selv absorbere ned til øjenlåget i passende mængde.

Kan øjencreme fjerne poser under øjnene?

Lider du af poser under øjnene, kan en mørke rander under øjnene creme i nogle tilfælde mindske problemet, mens det i andre tilfælde kræver en anden løsning. Det afhænger af årsagen til poserne.

Nogle oplever poser under øjnene, fordi de mangler K-vitamin eller andre næringsstoffer. Her kan øjencreme med dét, du mangler, være en løsning.

Nogle oplever naturligt poser under eller hævelser omkring øjnene om morgenen. Her kan en kølende øjencreme – for eksempel med aloe vera – også have en effekt.

Andre har poser under øjnene på grund af rygning eller alkohol – eller af genetiske årsager – og her vil selv den bedste øjencreme til poser ikke nødvendigvis have den ønskede effekt på huden under øjnene.

Det kan i nogle tilfælde godt tage toppen, men vil du problemet helt til livs, skal du se på årsagen til poserne, der i nogle tilfælde vil kræve et kirurgisk indgreb.

Det gælder i øvrigt også mørke rander, som dog er nemmere at komme til livs med en lysnende øjencreme, uanset årsagen.

Kan øjencreme fjerne rynker og fine linjer under øjnene?

Øjencremer er forskellige, men de fleste har en anti-age effekt. Mange tror fejlagtigt, at det betyder, at cremen er til aldrende hud. Det er dog slet ikke tilfældet.

Det er tværtimod for at forebygge aldrende hud, og det kan de fleste have gavn af allerede fra slutningen af 20’erne.

Holdes huden fugtig, holder den bedre på elasticiteten, så i princippet får du en vis anti-age effekt, uanet hvilken øjencreme du vælger.

Ønsker du en så god effekt som muligt mod aldrende hud, herunder fine linjer og rynker, skal du vælge en øjencreme mod rynker, der styrker kollagenproduktionen, og som også gerne indeholder A-vitamin og hyaluronsyre.

Hvad er øjencreme lavet af?

Øjencreme er typisk lavet på en base af en fugtighedscreme til sensitiv hud, der efterfølgende er videreudviklet med de ingredienser, der er gode til randerne under øjnene, de fine linjer og rynker.

Indholdet i forskellige øjencremer kan variere meget. Nogle øjencremer er desuden økologiske, allergivenlige eller veganske, mens det ikke er tilfældet for andre varianter.

Når du skal vælge creme, er det vigtigste at vælge en øjencreme, der passer til huden omkring dine øjne. Nogle vil gerne lysne de mørke rande i huden under øjnene, mens andre oplever fine linjer eller rynker i huden.

Den rigtige øjencreme med de rigtige ingredienser kan afhjælpe de forskellige problemer.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge en ansigtscreme i stedet for en øjencreme?

Du kan i princippet godt bruge en almindelig ansigtscreme i stedet for en øjencreme. Huden omkring øjnene er dog mere sart end huden i resten af ansigtet, og dét tager alle øjencremer højde for. Vælger du at bruge en ansigtscreme, bør du vælge én til sensitiv hud.

Hvornår skal man bruge øjencreme?

Alle kan have glæde af øjencreme, og i princippet er det bedre at starte så tidligt som muligt, da øjencreme har en forebyggende effekt på rynker, trætte øjne og mørke rander. Du kan også bruge øjencreme til tørre øjenlåg, dog bør cremen påføres lige under brynet og selv absorbere ned til øjenlåget.

Hvor ofte skal man bruge øjencreme?

For at opnå den fulde effekt af en øjencreme, bør den være en del af din faste hudplejerutine. Det vil sige, at du bør påføre den huden omkring øjnene morgen og aften på daglig basis.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.