Hår

Bedste sulfatfri shampoo (TEST): Top 10 shampooer uden sulfater

Leder du efter en shampoo uden sulfater? Se vores top 10 bud her.

skrevet af Josefine Vestergaard

shampoo uden sulfater

Vi tjener en kommission for produkter solgt gennem nogle links i denne artikel.

Sulfater har længe været helt standard ingredienser i mange shampooer og andre hårprodukter.

Med den viden, vi har i dag, ved vi dog, at sulfater – udover den effektive rensende og skummende effekt – har mange uønskede bivirkninger for hår og hovedbund.

Vil du gerne slippe for tør eller fedtet hovedbund eller tørt eller fedtet hår, vil det typisk være nødvendigt at vælge en sulfatfri shampoo.

I denne sulfatfri shampoo test her har vi samlet 10 af de bedste sulfatfrie shampooer, der kan købes online. Så har du et nemt og overskueligt udgangspunkt for at vælge den sulfatfri shampoo, der passer bedst til netop din hårtype.

Bedste sulfatfri shampoo

Nedenfor har vi samlet 10 af markedets bedste shampooer uden sulfater.

Bedste til krøller

Hairlust Curl Crush Shampoo

Bedste til hårvækst

Yuaia Haircare Grow & Glow Shampoo

Bedste til sensitiv hårvækst

Hairlust Grow Perfect

Bedste til tørt hår

Maria Nila True Soft Shampoo

hairlust-splitfix-shampoo

Hairlust Split Fix Shampoo

Shampoo uden sulfater og skrap kemi, der til gengæld er rig på milde og gode ingredienser, der fugter og styrker håret.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Fri for sulfater, silikone, parabener, alkohol og mineralske olier
  • Øger blodcirkulationen i hovedbunden
  • Vegansk og økologisk

Har du tidligere brugt shampoo med sulfat, har du formentlig tørt og beskadiget hår med spaltede spidser – og måske også sart hovedbund.

Dette er en økologisk shampoo uden sulfat og silikone, der er rig på gode og milde ingredienser.

Shampooen hjælper hovedbunden tilbage i balance ved at øge blodcirkulationen i hovedbunden og dermed øge mængden af næring til hårfolliklerne. Derudover tilføres slidt hår masser af fugt og næring.

Denne shampoo uden sulfat og silikone er et rigtig godt valg til tørt hår og tør hovedbund. Derudover er den også et godt valg for miljøet, da den er produceret i Danmark, kommer i genanvendt plastikemballage og er vegansk og økologisk.

Hairlust Curl Crush Shampoo til krøllet hår

Hairlust Curl Crush Shampoo

God shampoo til krøllet hår uden skrap kemi. Velegnet til Curly Girl-metoden og giver krøllet hår masser af fugt og liv.

Bedste egenskaber

  • Til krøllet hår
  • Fri for sulfater, silikone, parabener, mineralske olier og alkohol
  • Velegnet til Curly Girl-metoden
  • Vegansk og økologisk

Denne shampoo til krøllet hår fra Hairlust – der også godkendt til brug ved Curly Girl-metoden – er fugtgivende og fri for sulfater og anden unødvendig kemi.

Til gengæld er den fyldt med milde og naturlige ingredienser såsom økologisk aloe vera, salt fra Det Døde Hav og bambusekstrakt, der også gør den velegnet til tør og sensitiv hovedbund.

Kraftigt hår med naturlige krøller har mere tendens til at blive tørt end glat hår, og derfor yder denne shampoo uden sulfat masser af fugt og næring, så krøllerne efterlades velplejede og fulde af liv og “bounce”.

Udover at være mild og god for krøllet hår, tør hovedbund og sart hud, er shampooen også både økologisk, vegansk og produceret i Danmark i genanvendeligt plastikemballage, så den er også et bæredygtigt valg.

Grow and Glow Shampoo

Yuaia Haircare Grow & Glow Shampoo

Den måske bedste sulfatfri shampoo til at reducere hårtab og øge hårtætheden. Dokumenteret effekt.

Bedste egenskaber

  • Unisex
  • Reducerer hårtab og øger hårtætheden
  • Dokumenteret effekt

Med klinisk dokumenteret effekt kan denne sulfatfri shampoo reducere hårtab med op til 89% og øge hårtætheden med op til 52%. Shampooen bidrager altså til en sund hårvækst.

Shampooen er uden sulfat og silikone, men indeholder til gengæld milde og aktive stoffer, der har en dybdevirkende effekt på hovedbund og hårrødder, så vækstvilkårene for hårstråene forbedres.

Derudover har shampooen også en farvebeskyttende effekt, ligesom den modvirker elektrisk og kruset hår.

For den hurtigste og mest synlige effekt, anbefales det at bruge shampoo og balsam fra samme serie.

Olaplex Bond Maintenance no4 Shampoo

Olaplex NO.4 Bond Maintenance Shampoo

God shampoo uden sulfat med skummende effekt, der yder masser af fugt og næring til håret og giver umiddelbare resultater.

Bedste egenskaber

  • Til tørt og skadet hår
  • Genopbygger svovlbroerne i håret
  • Vegansk

Genopbyggende shampoo, der går ind og reparere svovlbroerne i håret, der blandt andet nedbrydes ved statisk elektricitet, hårbørstning og brug af hovedpude og hue.

Dette er den måske bedste shampoo uden sulfat, hvis du ønsker en shampoo, der skummer så meget, som du er vant til.

Shampooen beståer af et særligt Olaplex molekyle og sammen med de øvrige aktive ingredienser, fugtes, næres og repareres håret i dybden, så du efterlades med et skinnende og velplejet hår.

Shampooen er vegansk, og så har den farvebeskyttende effekt, så den er også et godt valg til dig med farvet hår.

John Masters Organics Shampoo

John Masters Scalp Stimulating Shampoo

Mild shampoo uden sulfat, der er fyldt med aktive og økologiske ingredienser, der plejer og nærer håret. Også velegnet til Curly Girl-metoden.

Bedste egenskaber

  • Til normalt hår
  • 70% økologiske ingredienser
  • Velegnet til Curly Girl-metoden

Sulfatfri shampoo til normalt hår og krøller, der også egner sig til brug ved Curly Girl-metoden.

Shampooen er rig på økologiske og naturlige ingredienser som for eksempel rosmarinolie og lavendel.

De aktive og dybdevirkende ingredienser går ind og stimulere hovedbunden og hjælper til en bedre sebumbalance, så hovedbunden producerer den rette mængde talg til at fugte håret, uden at det fedter.

Selvom der er tale om en shampoo uden sulfat, får du stadig en shampoo, der skummer ved hårvask.

Kevin Murphy Stimulate Me Shampoo

Kevin Murphy STIMULATE-ME.WASH Shampoo

God sulfatfri shampoo til mænd, der reducerer hårtab og stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden.

Bedste egenskaber

  • Til mænd
  • Modvirker hårtab
  • Stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden

Denne shampoo uden sulfat er udviklet særligt til mænd. De aktive ingredienser såsom kamfer krystaller, bergamot mynt og sort pepper øger blodcirkulationen i hovedbunden, så hårfolliklerne får mere næring, og hårvæksten dermed øges.

Shampooen er uden sulfater, men indeholder til gengæld en vandbaseret silikone.

Det vil sige, at du stadig får silikonens umiddelbare blødgørende og glansfulde effekt, men ikke har brug for skrappe og udtørrende sulfater til at komme silikonen til livs, der nemt vaskes ud af håret med vand.

Hairlust Grow Perfect Shampoo

Hairlust Grow Perfect Shampoo

Sulfatfri shampoo til mænd og kvinder, der modvirker hårtab og øger hårvæksten. Effekten er klinisk dokumenteret.

Bedste egenskaber

  • Til fint og tyndt hår
  • Fri for sulfater, silikone og parabener
  • Klinisk dokumentation
  • Modvirker hårtab

Til dig med fint og tyndt hår eller med begyndende hårtab, er denne økologiske shampoo et godt valg.

Shampooen har dokumenteret effekt på ingredienser, der bidrager til at øge hårvæksten såsom AnaGain, og så er den spækket med naturlige og økologiske ingredienser såsom rosmarin og aloe vera.

Udover at være fri for sulfater, er shampooen også fri for silikone og parabener. Der er altså tale om en mild shampoo, der er velegenet til tør og irriteret hovedbund og skrøbeligt hår.

Shampooen kommer i emballage af genbrugsplast, og så er den danskproduceret, økologisk og vegansk.

Maria Nila True Soft Shampoo

Maria Nila True Soft Shampoo

Sulfat- og parabenefri shampoo til tørt hår, der både modvirker krus, elektricitet og farvetab.

Bedste egenskaber

  • Til tørt hår
  • Fri for sulfater og parabener
  • Modvirker elektricitet og krus
  • Vegansk

Skummende shampoo uden SLS og SLES, der indeholder fugtgivende ingredienser og yder næring til tørt og trist hår.

Shampooen er vegansk, og den har en god effekt på hår, der har tendens til at blive kruset eller elektrisk, og så beskytter den mod udefrakommende faktorer såsom UV og frie radikaler, ligesom den har en farvebeskyttende effekt på både naturligt og kemisk farvet hår.

Du efterlades med blødt og glansfuldt hår; takket være de naturlige olier såsom arganolie.

Milk_shake Integrity Nourishing Shampoo

Milk_shake Integrity Nourishing Shampoo

Sulfatfri shampoo uden parabener til alle hårtyper; dog især til tørt hår med behov for fugt og næring.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Fri for sulfater og parabener
  • Anti frizz-effekt

Blødgørende og fugtgivende shampoo uden SLS og SLES til alle hårtyper, som er særligt velegnet til dig, der har tørt og kruset hår med behov for fugt.

Produktet renser nænsomt hår og hovedbund uden at skabe ravage i talgproduktionen.

Shampooen er uden sulfater og parabener. Til gengæld er den rig på nærende ingredienser såsom økologisk Muru Muru smør, der har en meget fugtgivende effekt.

Du får en sulfatfri shampoo med en lækker duft, der efterlader dig med et blødt og glansfuldt hår.

Kevin Murphy Hydrate-Me Wash Shampoo

Kevin Murphy Hydrate-Me Wash Shampoo

Sulfatfri shampoo med gode reparerende og farvebevarende effekter, der mætter håret på fugt og næring.

Bedste egenskaber

  • Til alle hårtyper
  • Farvebevarende effekt
  • Hjælper håret til at forsegle fugt

Selvom shampooen fra Kevin Murphy kan bruges til alle hårtyper, er det den måske bedste sulfatfri shampoo til farvet hår, da den har en overbevisende farvebeskyttende effekt.

Shampooen er rig på fugtgivende og naturlige ingredienser såsom sheasmør og kakadublomme, der er rig på c-vitamin, og den egner sig dermed også til tørt og beskadiget hår.

Her efterlades du med velplejet, blødt og sundt hår fuld af glans, der også bliver bedre til at bevare fugten i hårstråene i fremtiden.

Hvad er sulfatfri shampoo?

Sulfatfrie shampooer er shampooer uden sulfat. Men hvad er sulfater egentlig, og hvorfor er det en god idé at bruge sulfatfri shampoo?

Hvad er sulfater?

Sulfater er egentlig svovlforbindelser. I praksis kender vi dem som rensemiddel eller sæbestoffer, der anvendes i hår- og hudpleje.

Der findes mange forskellige sulfater, og nogle er mildere end andre.

Hovedformålet med at proppe sulfater i shampoo er sulfaternes evne til at rense silikone ud af håret. Silikone er nemlig også en meget brugt ingrediens i shampoo, der får håret til at syne skinnende og blødt.

Silikone lægger sig som en hinde på håret, og hvis det ophobes, får det den modsatte effekt, så håret bliver fladt og glansløst. Derfor bruges der typisk sulfater i shampoo med silikone, da det kræver et lidt skrappere rensemiddel at komme silikonen til livs.

Hvad gør sulfat ved håret?

Sulfater i shampoo har til formål at rense hår og hovedbund. Dog renser nogle sulfater for godt – i den forstand, at de renser alle de naturlige olier væk fra hår og hovedbund, når du vasker håret.

Hovedbunden reagerer da med at sætte produktionen op, og det vil hurtigt resultere i en overproduktion, der medfører fedtet hår og et yderligere behov for hårvask, hvilket resulterer i en ond cirkel.

Sulfater er også ret skrapt for hår, hovedbund og hud. Brug af shampoo og balsam med sulfater kan udtørre dit hår og give problemer med tør og kløende hovedbund.

Er sulfater skadelige for håret?

Sulfater er ikke i sig selv farlige, men de kan have en uønsket virkning på hår og hovedbund, afhængigt af sulfattype og mængde.

De skrappeste sulfater er Sodium Lauryl Sulfat (SLS) og Sodium Laureth Sulfat (SLES), som begge kan skabe irriteret og kløende hovedbund, udtørre håret eller gøre det fedtet som følge af overproduktion af talg.

Fordele ved en shampoo uden sulfat og silikone

Fordelene ved at vælge sulfatfri shampoo uden silikone er, at du i stedet for at skjule et problem kan vælge en shampoo, der rent faktisk gør noget ved problemet, når du vasker håret.

Silikone lægger en hinde omkring hårstråene og gemmer det tørre hår væk. Det kræver udtørrende sulfater at rense silikonen nogenlunde ud af håret for at gentage proceduren, der typisk vil være nødvendig på daglig basis for at holde håret “sundt” at se på.

I stedet bør du vælge en shampoo uden skrap kemi men med naturlige, aktive og milde ingredienser, der går ind og genopretter sebumbalancen i hovedbunden og reparere hårstråene, så du rent faktisk får et sundt og velplejet hår.

Dette skal du kigge efter i en sulfatfri shampoo

Én ting er, at det for din hovedbunds og dit hårs skyld er en god idé at vælge en sulfatfri shampoo, men er alle sulfater farlige? Og hvordan sikrer du dig at købe en sulfatfri shampoo?

Det kan du læse om nedenfor, ligesom du kan læse om, hvilke skrappe ingredienser, du – udover sulfater – bør undgå i shampoo.

Læs også: Bedste Shampoo

Hvorfor shampoo uden sulfat?

En shampoo med sulfater kan udtørre håret og hovedbunden. Særligt ved hyppig hårvask.

Har du problemer med tør hovedbund eller tørt hår, kan du med fordel undgå sulfater ved at vælge én af de sulfatfri shampooer i denne test.

Vær opmærksom på, at sulfater også bruges i andre hårprodukter, og at du dermed også får valgt en sulfatfri balsam og eventuelt også kigger ingredienslisten igennem, når det kommer til hårkur og hårmasker, så du generelt vælger sulfatfri hårpleje. Det vil give det bedste resultat for både hår og hovedbund.

Hvilke sulfater skal man undgå i shampoo?

Du bør som udgangspunkt vælge en sulfatfri shampoo – eller i hvert fald en shampoo uden skrappe sulfater som SLS og SLES, der er de to værste typer af sulfater.

Der findes mildere sulfater, som egentlig er ok i shampoo. Typisk kendes de som sulfater, der ikke starter med SL.

De milderes sulfater kan for eksempel være Sodium Coco Sulfate eller Decylglucosid.

Hvordan ved man om en shampoo er uden sulfat?

Du kan gå efter en shampoo, der markedsfører sig med at være sulfatfri, eller du kan læse på ingredienslisten (den ligger typisk også online hos forhandlerne).

Som udgangspunkt bør du undgå nedenstående sulfater:

  • SLS (Sodium Lauryl Sulfat)
  • SLES (Sodium Laureth Sulfat)

Vær opmærksom på, at nogle producenter skriver det omvendt som for eksempel Lauryl Sodium Sulfat, men at der er tale om samme ingrediens.

Hvad skal man ellers undgå i shampoo?

Foretrækker du en såkaldt low-poo shampoo; altså en mild shampoo uden skrap kemi, bør du undgå sulfater, men der er også en række øvrige ingredienser, du bør kigge efter og undgå i din shampoo.

Du ved måske, at du bør undgå silikone, når du undgår sulfater, men du bør også overveje at vælge shampoo uden parfume og parabener.

Silikonefri shampoo

Sulfater og silikone går typisk hånd i hånd, når det kommer til shampoo. Det skyldes, at sulfater er ét af de eneste rensemidler i shampoo, der formår at vaske silikone ud af håret.

Silikone giver en falsk følelse af et sundt og velplejet hår ved at lægge en hinde på hårstråene, så de bliver bløde og ser blanke ud.

Så snart silikonehinden vaskes af, er effekten dog væk igen, og ved længere tids brug, risikerer du et mere og mere tørt hår, da fugt og næring har svært ved at trænge ind i hårstrå, der er omgivet af silikone.

Derfor bør du – når du vælger sulfatfri shampoo – også vælge silikonefri shampoo.

Parabenefri shampoo

Parabener er konserveringsmiddel, der sørger for en forlænget holdbarhed på shampooen og forebygger bakterie- og svampevækst.

Selvom det selvfølgelig er godt at undgå bakterier i sin shampoo, er parabener mistænkt for at være hormonpåvirkende. Af samme årsag er visse parabener forbudt i produkter til børn under 3 år.

Forskning på området er dog stadig mangelfuld, og derfor kan det være bedst at undgå parabener, indtil det vides, hvor omfangsrige de hormonpåvirkende effekter er.

Vil du gerne undgå parabener i hår- og hudpleje, skal du undgå følgende ingredienser:

  • Butylparaben
  • Propylparaben
  • Methylparaben
  • Ethylparaben

Det er de to øverste parabener, der er de “værste” og dermed forbudt i produkter til børn under 3 år.

Parfumefri shampoo

Parfume er omdiskuteret i shampoo, da det i høj grad er en smagssag, hvorvidt man er til duft eller ej. For mange er parfume forbundet med en form for luksus, da håret efterlades velduftende og giver en følelse af renhed og velvære.

Parfume har dog en meget udtørrende effekt på både hovedbund og hud. Derfor bør du overveje en parfumefri shampoo.

Foretrækker du en shampoo med duft, kan det sagtens lade sig gøre uden parfume, da der findes mange gode alternativer med æteriske olier, der giver samme duftoplevelse som parfume.

Sådan bruger du sulfatfri shampoo

Én ting er at udskifte den gamle shampoo med én af de sulfatfrie shampooer i testen. Noget andet er at bruge den rigtigt for at få en sundere hovedbund og hår fuld af glans.

Først og fremmest skal du af med de gamle silikonerester i håret, og det kræver sulfater. Så selvom det lyder mærkeligt, bør du vaske dit hår grundigt i en shampoo uden silikone med sulfater (SLS eller SLES) en sidste gang.

Vask håret to gange i træk – og grundigt – så du er sikker på, at alle ophobede silikonerester vaskes ud.

Efterfølgende er du klar til at starte med shampoo uden SLS og SLES fra kommende hårvask. Husk samtidig at vælge en balsam uden sulfat og silikone.

Når du har valgt en shampoo og balsam uden sulfater og silikone, er du klar til at starte med at pleje dit hår.

Det betyder samtidig, at du skal vaske håret sjældnere, så du lander på 1-2 gange om ugen. For hyppig hårvask har samme udtørrende effekt som sulfater. Det gælder i øvrigt også for varmt vand, så du bør vaske håret i tempereret vand.

Sådan nedtrapper du daglig hårvask

Brug af silikone- og sulfatfri shampoo skal samtidig medvirke, at du ikke behøver at vaske håret så ofte.

Har du brugt shampoo med silikone, vasker du formentlig hår hver dag. Hår med silikonerester vil nemlig hurtigt se fedtet ud.

Du kan ikke fra den ene dag til den anden skrue drastisk ned for hyppigheden af hårvaske. Det kræver en blød overgang, hvor hovedbunden langsomt skruer ned for produktionen af talg (fedt).

Det vil sige, at du i en periode kan springe en dag over, og når det fungerer nogenlunde i forhold til ikke at få fedtet hår, kan du springe en dag ekstra over. Og så videre.

Det kan være en fordel at gøre i en ferie, så det ikke har så stor betydning, hvis dit hår fedter en dags tid, og du dermed kan trække hårvasken lidt længere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken sulfatfri shampoo er bedst?

Hvilken sulfatfri shampoo, der er bedst i dit tilfælde, afhænger af din hårtype og eventuelle hårproblemer. Tørt hår har brug for fugtgivende shampoo, mens fedtet hår og hovedbund har brug for ingredienser, der medvirker til en bedre sebumbalance.

Er sulfat godt for håret?

Sulfat slider på håret og har stor risiko for at medføre irriteret hovedbund, der klør og skæller. Derfor bør du som minimum undgå de skrappe sulfater SLS og SLES i dine hårprodukter.

Hvad er sulfat godt for?

Sulfat er et effektivt renseprodukt. Foretrækker du en shampoo med silikone, der giver en umiddelbar (men falsk) effekt, har du behov for sulfater til at rense silikonen ud af håret igen. Det samme gælder i overgangen fra shampoo med silikone til silikonefri shampoo.

Skrevet af

Josefine Vestergaard

Josefine er intet mindre en passioneret for personlig pleje og produkterne der medfølger. Om det er shampoo, creme, eller serum, så har Josefine prøvet det. Hun skriver artikler for MyBeauty.dk for at give anbefalinger til pleje, der kan hjælpe andre med at blive glade for deres hud og hår.